Fucking Gunnarsen - M.G

38|Martinus

2 dage senere//

Husk at trykke på den lille stjerne, det gør kun mig glad.
Undskyld hvis der stavefejl.

Hvad med Marcus?

2 dage er der gået siden, at jeg snakkede med Martinus. Jeg har heller ikk set han på skolen siden.

Jeg overvejer at skrive til ham, om vi kan snakke og om at han har det okay. Men jeg ved ikk om jeg skal gøre det.

Men jeg burde give ham lidt tid. Jeg har heller ikk set så meget til Marcus.

Hver gang jeg har set ham, har han bare sendt dræberøjnene til mig.

Åbenbart alle er sure på mig. Altså hvad bliver det næste?

Jeg tror bare at jeg venter til i morgen med at snakke med Martinus. Jeg har alligevel nogle lektier som skal laves.

**

Onsdags morgen//

Mit ur, kommer med dens irriterende lyd. Ughhg. Jeg glæder mig virkeligt til weekenden, tænker jeg lige nu.

Jeg slukker mit ur, og sætter mig op i sengen.

Og så kommer min mere eller mindre morgen rutine.

**
Jeg er på vej i skole nu. Jeg glæder mig af røven til at komme i skole. Not.

Og jeg har slet ikk lyst til at snakke med Martinus, hvis jeg finder ham og hvis han er i skole, selfølgelig.

Så ja, en dejlige dag det bliver eller noget. Jeg må bare tage det som det kommer. Jeg burde nok ogs snart heller få snakket med Marcus.

Jeg ved bare ikk hvad jeg skal sige til dem. Tænk hvis de spørger hvem jeg bedst kan lide, hvad skal jeg så lige svare?

Det kan ogs være at jeg bliver som skolens store luder. Eller hende som har været sammen med begge Gunnarsen brødrene.

Det er nok det værste ved at de er så populære, at de kan få alle til at holde med dem.

**
Okay, så nu er det spisefrikvarter. Og jeg skal finde Martinus. Jeg har spurgt nogen af hans venner, om han var i skole.

Og de sagde at han var i skole, så jeg prøver at finde Martinus. Jeg begynder at kigge der hvor han havde sin sidste time.

**
Jeg har kigget i fandens mange klasse lokaler nu, og han er ikk i et af dem. Hvor fanden kan han være?

Veeent, jeg mangler der hvor vi spiser.
(Jeg kan ikk lige huske hvad det hedder)

Jeg kommer løbende i en høj fart, der jeg styrter ind i en(som altid)

"Hov det må du und..." og så klapper min mund i som en østers, der jeg ser hvem jeg er gået ind i.

Jeg er nemlig gået ind i selveste Martinus Gunnarsen, jeg har prøvet at finde i de sidste 20 minutter, og så er han på vej udenfor. Altså omggg

Spild af tid.

"Martinus kan vi lige snakke sammen?" spørger jeg. "Det kan vi vel godt" svare han så'n lidt ligeglad på en måde.

"Kan vi gå et andet sted hvor det er lidt mere privat, eller hvor er der ikk er så mange mennesker?" spøger jeg igen.

"Jo selfølgelig" svare han, og kigger mig lige i øjnene med sine dejlige brune øjnene.

______
Kapitel 38
Husk at vote og kommenter:)

Møs fra Lærke<33