Søndag//
Husk at trykke på den lille stjerne, det gør kun mig glad.
Undskyld hvis der stavefejl.
Mine øjenlåg bliver tungere og tungere, end til jeg faldet i en usædvanlig drøm om........
//HENDES DRØM//
Jeg vågner op i en seng, men ikke min egen seng. Jeg kigger rundt, det ligner et drenge værelse. Jeg mærke at der noget der bevæger sig i sengen. Derfor kigger jeg til siden, og ser at der ligger en dreng ved siden af mig, men ikke hvem så helst. Det er freaking Martinus, MARTINUS GUNNARSEN. Jeg mærker også, at det er noget der bevæger sig i den anden side af sengen. Holy crap, det kan du ikk mene, Marcus GUNNARSEN ligger så i den anden side. Først der bemærker jeg at han ikke har noget tøj på, det har jeg hellere ikk og den har Martinus hellere ikke. Oh nej vi har vel ikk haft.... ja du ved.......
//Drømmen er over//
Jeg flyver op, fra min madras. Puha det var bare en drøm, eller nærmere et mareridt. "Hva sker der?" Spørger en træt Marcus. "Jeg havde bare et mareridt" svare jeg. "Ville du ligge ved mig?" Siger han. Jeg tænker over det stykke tid før jeg svare "Hvis du skal sove med mig, så kommer du hen til mig".
Han stønner højt, "Nej vel, så må du sove der" siger jeg. Jeg ligger mig ned på min madras igen. Jeg høre Marcus rejser sig fra sin madras, og går hen til mig. Jeg smiler til mig selv, for at have vundet denne diskussion. Han ligger sig på madrassen.
For at sige det lige ud, så er der ikk ret meget plads, så vi ligger meget tæt. Han ligger hans arm omkring, og det samme gør Martinus, jeg troede han sov. Hvad har jeg rodet mig ud i? Jeg falder i søvn igen.
Jeg vågner igen, men denne gang om morgen. Marcus & Martinus, har stadig en arm omkring mig. Er de begge for at jeg bliver kidnappet af nogle overnaturlige monstre?
De er nu ret cute når de sover. Jeg prøver at vride mig løs, da Marcus siger "Ikk nu mor, jeg vil sove længere" jeg ligger flad af grin. Også begynder Martinus "Jeg elsker min mor" det er alt for morsomt det her.
Jeg skubber til dem begge to, for at de skal vågne. "Vågn nu for helvede" siger jeg surt. De er jo det rene helvede at vække. Jeg prøver at skubbe til dem igen. Endelig åbner de deres øjne. "Endelig" råber jeg, måske lidt for højt. "Hvad sker der?" Spørger de begge i kor.
"Jo altså jeg har prøvet at vægge jer de sidste 10 minutter" svare jeg dem. "Okay, hvor er i andre?" Spørger Martinus. "Jeg tror de er ude at lave morgenmad" siger jeg. "Og gider i lige at fjerne jeres arme fra mig?" Spørger jeg.
De fjerner hurtigt deres arme, jeg rejser mig og går ud til køkkenet. Da jeg træder ind i køkkenet, er det et noget syn jeg ser. Lige foran mig står Lauritz og kysser....Josephine. Jeg står måbende og ser dem. Jeg mærker to skikkelser bag mig, jeg behøver ikke at vende mig om for at se hvem det er. "Hvad i allverden har i gang i?" råber jeg.
De trækker sig fra kysset. Jeg troede jeg kendte Jose og Lauritz, men det gør jeg åbenbart ikke. "Det er slut Lauritz, jeg slår op. Jeg troede jeg kendte dig, men du er bare en lort ligesom alle andre drenge" råber jeg lige i ansigtet på ham. "Er de drenge der står bag dig, også bare nogle lorte eller hva?" Råber han tilbage. "Nej de er mine venner" siger jeg.
Jeg går ind i stuen, for at pakke mine ting. Jeg ser først nu at de andre sover i nu. Jeg skriver en besked til pigerne, hvor jeg forklar alt. "Hvor skal du hen?" spørger Martinus. "Hjem?" svare jeg kort. "Vil du ikk hellere med hjem til os?" spøger Marcus.
"Ja, hvis i bære mine ting, så tager jeg med hjem til jer" smiler jeg til dem. De tager min taske, og jeg bevæger mig ud i gangen. Jeg tager mine sko og jakke på. Jeg åbner døren, og tvillinger kommer lige bagefter mig.
______
Kapitel 15
Marcus eller Martinus?
Vote & kommenter, HUSK DET!!!
Møøs fra Lærke<33
BINABASA MO ANG
Fucking Gunnarsen - M.G
Fanfiction!Danish¡ Ella skal rejse fra Danmark og helt til Trofors, Norge. Hvor hun møder de norske popstjerner Marcus & Martinus. Hun hader dem så inderligt meget. Men bliver hun ved med det? Eller sker der noget som forandrer det hele? Forelsker hun sig i n...
