Runaway Girl

Cigarette, drugs and arms crossed: Kapitel 23

 

Forfatterens Note: Hej alle sammen. Jeg vil lige advare, om at dette kapitel ikke er redigeret, så der vil sikkert være nolge (hvis ikke en masse) fejl. Men det må i lige bære over med, fordi jeg har denne gang været hurtig, med at skrive dette kapitel. Ventetiden har ikke været særlig lang, så kvaliteten af dette kapitel er måske ikke nær så godt som det kunne være :)) Dog håber jeg, at i kan lide det :) God læse lyst.!

Harry er nede og hente noget i hans bil, som er parkeret ude foran lejligheden. Han bad mig finde nogle snack's og noget drikkelse frem, hvilket er hvad jeg gør nu. Jeg ser vandmelonen jeg købte for et par dage siden, liggende i hjørnet på køkkenbordet. Grunden til jeg købte den er faktisk på grund af Maia og Olly, som jeg skulle se efter i går, men det blev aflyst. Jeg formår at skærer den rimlig store vandmelon ud i små stykker, og pladser dem i en lille skål. Jeg undre mig lidt over, hvor Harry bliver af, fordi jeg ved med sikkerhed at det tog mig et stykke tid, at skære den ud.

Jeg giver mig til at lave noget varmt kakao. Ja, et mærkeligt mix – vandmelon og varm kakao, men lad det være det, jeg fylder dog også en kande med koldt vand, imens det andet vand koger.

Harry træder ind af hoveddøren. Forventende at han kommer ind i køkkenet, nu hvor han tydeligvis kan høre jeg er herinde, så bliver jeg lidt skuffet. Harry går nemlig direkte forbi mig, med en masse ting i armene, som jeg ikke fik nået at se hvad var.

Da jeg er færdig med at forberede drikkelsen, stiger jeg ud fra køkkenet og prøver at finde ham. Jeg høre noget hårdt falde mod jorden indefra mit soveværelse, så jeg går derind. Døren til mit lille altan står åbent, så jeg bevæger mig forsigtigt hen mod den. Jeg begynder at grine højlyt. Harry har slæbt alt muligt ind på den lille altan, og jeg finder ud af at det som blev tabt, var et lille bor som jeg havde stående inde i stuen.

”Jeg øhmm.. Jeg tabte det vidst,” siger han med store øjne. ”Ja, det gjorde du vidst,” svare jeg og ler. Jeg kigger på bordet, og ser intet er sket med det, så jeg hjælper derfor med at sætte det op. ”Tak.” Harry står med hænderne i lommen og kigger ned mod jorden, indtil han siger, ”gå ud og kom først tilbage når jeg kalder.” ”Okay boss. Det kan godt være mine ting er gamle og slidte, men jeg håber ikke, jeg kommer tilbage og ser alle mine inventar smadret,” kommenter jeg, og griner imens jeg træder tilbage ind i soveværelset og forsætter ud i gangen, hvor jeg derefter går ind i stuen og sætter mig.

+

+

+

”Ozay,” lyder det fra Harry, som står med sin høje krop lænet mod dørkarmen. Jeg smiler op mod ham. Han går ligeså stille hen til mig og rækker sin højre hånd ud. Jeg tager imod og rejser mig op fra sofaen. Med min hånd i hans følger han mig tilbage ind i soveværelset, og stiller mig foran den nu lukket dør ud til altanen. Mine hvide blonde gardiner dækker for døren, så jeg kan ikke se ud. Jeg mærker Harrys muskuløse arme, snige sig rundt om min krop bag fra. Fordi han er et hoved højere end mig, så er hans hage nu mod toppen af mit mørke hår. Sådan står vi i et par sekunder, før han kysser mig blidt på siden af panden, derefter min kind, hvorefter jeg vender mig rundt og bliver kysset på munden. Harry tager fat i mine skuldre og får mig igen drejet rundt, så jeg stirre ind mod den lukkede dør.

”Åben den,” hvisker han ind mod mit øre og jeg gør som han siger.

Det første jeg opdager er kulden, der slår mod min hud. Det er som sagt December og hvilket medfører at det er koldt udenfor, men dog ikke så meget som det normalt er. Det er en behagelig kulde. Det andet jeg opdager er den halv-mørke, halv-lyse himmel. Klokken er omkring halv fem, så mørket er ved at sænke sig. Det tredje jeg opdager, da jeg vender mit hoved til venstre, er vores dyner mod rækværket, placeret på en træpalle som jeg havde opbevarende herude. Jeg ser det lille bord, hvor en computer, samt skålen med vandmelonerne og grus med varm kakao, er på. Jeg ser også at der Harry selv har været inde og hente nogle bananaer. Jeg fandt for et stykke tid siden ud af at det var hans yndlings frugt, så jeg forstår ikke hvordan, jeg kan glemme at sætte dem frem selv.