Runaway Girl

Twin care: Kapitel 12

Kapitel 12.

Jeg tager en dyb indånding, før jeg træder ind i den lille butik. Jeg bliver mødt af et varmt pust, sammen med duften af benzin. Da jeg kigger rundt, lægger jeg mærke til, at det her ikke bare er en elektroni butik. Men det er også en slags bilmekaniker.
Det burde jeg også ha' tænkt mig selv frem til, siden der var en masse gamle biler ude foran.

”Kan jeg hjælpe dig?” lyder det fra en dyb stemme, i den anden ende af butikken. En middelaldrende mand, med en grå kasket, grå skægstuppe og en grå heldragt på, går hen imod mig. Jeg kan ikke huske, hvad sådan en dragt hedder, men det får ham til at ligne et forvokset barn.
Mest af alt fordi den er et par størrelser mindre, end hvad han har brug for. Lad os bare sige, at man kan se alt.. Om man vil se det, eller ej.

”Mark.. Hej. Jeg vidste ikke du arbejdede her.” udbryder jeg. Mark og Hellen er byens svar på den perfekte kernefamilie. De har 2 børn, som jeg tit har passet, hvis de skulle noget.

”Det gør jeg skam. Du har boet her i snart et år og finder først ud af det nu?”
”Ja, nu er det heller ikke sådan, at en mekaniker og elektroni-butik er det sted jeg kommer hver dag.” siger jeg.
”Hvad kan jeg hjælpe..” begynder Mark. Men bliver afbrudt.
”OZAY!!!”
”Maia. Olly.” svare jeg tilbage, bukker mig ned og strækker mine arme ud.

Maia og Oliver er Mark og Hellens to børn. Begge er 5 år, hvilket vil sige at de er tvillinger. De er altid glade, lige meget hvad. Jeg ved ikke hvor de får det fra, for Mark og Hellen er ikke altid de mest smilende mennesker.
De løber begge ind i mine arme, og giver mig et stort kram.

”Hvornår vil du passe os igen?” spørger Oliver ivrigt efter det meget lange knus, de gav mig.
”Når jeres forældre har planer igen.” svare jeg og kigger op imod Mark, som står med et undskyldende blik.
”Idag?” spørger Maia, og kigger op på sin far. ”Dig og mor skal ud i dag.”
”Maia.. Ozay, kan ikke rende og passe jer hele tiden.” siger Mark.
”Men hun vil gerne!” Råber Oliver nærmest med det samme.

Mark kigger på mig.
”Jeg har ikke noget imod at passe dem.” svare jeg uden at blive spurgt. Jeg ved han skulle til, at spørge mig, men jeg har ikke andet bedre at lave. Så hvorfor ikke se efter tvillingerne.
”Jaaa..! Far, hun vil gerne!” råber Oliver.
”Olly, stop med at råbe..” siger Mark og tænker over forslaget jeg har givet dem. -”Er du sikker?”
”Ja! Dig og Hellen fortjener en dag for jer selv.” forsikre jeg ham om.
”Fint. Vi kommer forbi med dem ved fem-tiden.” siger han og giver ind. Tvillingerne jubler, som om de lige havde vundet et års forbrug af slik.

”Nå, men hvad kan jeg hjælpe dig med?” spørger Mark mig igen.
”Min mobil er gået i stykker. Så jeg tænker på at købe en ny..”
”Følg med mig..” siger Mark, og begynder at gå om på 'lageret'. Maia tager mig i hånden, og vi følger efter.

Efter en yderst overbevisende tale fra Mark, om hvorfor jeg skulle købe den nyeste mobil han har tilstede, er jeg stadig itvivl.

Den er meget dyr. Og jeg har ikke rigtigt brug for at min mobil, skulle kunne andet end at ringe.
Men jeg må sige.. Mark ved hvordan man sælger. Og i min situation er det ikke en fordel. Iværtfald ikke for mig...

----------------------

Når man er vant til en mobil med knapper, er det ikke nemt, at forstå hvordan de moderne mobiler fungere. Jeg bliver dog bedre og bedre, jo længere tid jeg bruger. Klokken er snart fire, hvilket giver mig en time til, at gør klar til tvillingernes besøg. Men først..

Jeg trykker på skærmen, hvor der er en grøn firkant med et telefonrør på. Jeg taster det nummer ind, som stod på papiret Harry efterlod.

Der går lidt tid før røret på den anden linje, bliver taget. Men det er ikke hvem jeg havde forventent, der svarede.
”Hallo.” lyder det fra den anden ende. Det er iværtfald ikke den dybe mande stemme, jeg havde troet det ville være. Der er det stik modsatte. Nemlig en meget lys, irriterende, kvinde stemme.. Kimberly..!