Runaway Girl

Invite: Kapitel 18

”Harry ikke?” spørger Hellen efter hun bad Harry om, at komme tættere på. Han rækker sin hånd frem for at hilse på hende.
”Jo, det er mig. Rart at møde dig,” svarer han selvsikkert.
”I lige måde. Jeg må sige, at du har god smag, Ozay.” Hun gør det her med vilje.

Jeg føler mig som en teenager pige – hvilket jeg er, men altså en pige i starten af sine teenager år – der for første gang bringer en dreng med hjem.

Harry vender sit hovedet rundt og kigger på mig. Jeg vil vædde med, at mit ansigt har samme farve som et stop skilt. Rød, men også ligbleg på grund af Hellens kommentar.
Jeg ved ikke hvad jeg skal svarer, så jeg ruller med øjnene og ignorer hende. Harry prøver at holde sin latter inde, men det lyder mest af alt som om, at han er ved at blive kvalt.



Vi har nu siddet i hospitalsrummet i over to timer. Harry sidder henne ved Mark. Den sidste halve time har de snakket om biler. Mark har givet nogle tips til hvordan man hurtigere skifter hjulet på bilen, hvilket Harry virker meget interesseret i. Hellen og jeg har snakket om en masse forskellige ting. Men på en eller anden måde, får hun altid sneget et spørgsmål - eller to - ind omkring Harry og jeg.

De fleste vælger jeg at ignorere, eller snakke uden om. Men andre vælger jeg at svare på.

Oliver og Maia har byttet plads, så det nu er Olly der ligger i Marks seng, og Maia i Hellens.

Olly er faldet i søvn, nogle få gange kan man endda hører ham snorke - hvilket er både sjovt, men også vildt sødt.

Maia er fuld i gang med at farvelægge tegningerne, i den malebog som Harry købte til hende nede fra kiosken. Hende og Oliver var selv med nede for at vælge hvilken en bog de ville have. Og selvfølgelig kommer Maia stolt op med en prinsesse malebog og Olly med en Spiderman.

”Har du snakket med Scarlett?” spørger Hellen, der leger med hendes datters hår.
”Jeg ringede til hende i går aftes, og fortalte hende vi blev til i dag,” svarer jeg, ”men hun er Scarlett, så jeg fik ikke lov til at lægge på før jeg havde fået en ret lang tale om, at jeg skulle passe på hendes bil.” Både Hellen og jeg bryder ud i grin. Typisk Scarlett.

Der lyder en banken på døren, før den går op. En lille dame træder ind.
”Så er besøgstiden over.”
Jeg kigger over på Harry, der på ingen tid ændrede sit smilende udtryk til et meget seriøst, irriteret udtryk. Hans øjne møder ikke mine (de er i gang med at sende dræberblik til damen).
Mark vækker stille og roligt Oliver op. Tvillingerne samler deres ting sammen, og siger farvel til deres forældre, der lover at de snart vil være hjemme igen. Vi når lige at sige farvel, samt Hellen når at sige tak en ekstra gang og forklarer mig hvad tvillingerne må og ikke må, osv., før vi er ude.

På vej ned af elevatoren afprøver vi Harry's flyveteknik, hvilket rent faktisk virkede denne her gang.

Vi kommer ud på parkeringspladsen, og Harry følger os hele vejen hen til bilen. Jeg låser bilen op så tvillingerne endnu en gang kan hoppe ind. Jeg vender mig rundt og ser Harry der smilende vinker til tvillingerne, der begge sidder og vifter rundt med deres hænder.
Jeg begynder at grine. Det fanger Harry's opmærksomhed, så han retter sig op og stiller sig foran mig.
”Jeg ved ikke hvad det var du sagde til hende damen, men tak,” siger jeg.
”Du siger tak alt for meget.” Han har ret. Det gør jeg.
”Undskyld.”
”Du skal ikke undskylde.”
”Nej.. Øhh undskyld,” svarer jeg. Og han begynder at grine før jeg når at opfange hvorfor.
”Det gør ikke noget. Og jeg ved ikke hvad det var du sagde til Mark og Hellen, men de troede vi var mere end..” begynder han, men jeg skynder mig at afbryde, ”det var tvillingerne.”
Harry begynder at grine. ”Det tænkte jeg nok.”

”Så.. Jeg tænkte på noget,” siger han, med hænderne i lommen.
”Tænkte på hvad?”
”Der er en slags gård, der har sådan noget Halloween event. Så jeg tænkte om du ville med?” Han hvad? Står han og invitere mig ud?
”Øhh.. Jeg tror det er bedst hvis vi tager hjemad. Børnene er trætte,” siger jeg. Og selvfølgelig på det tidspunkt de ord undslipper, hører jeg en banken på vinduet, inde fra bilen. Jeg vender mig rundt og ser både Olly og Maia have deres ansigter presset mod vinduet. Oliver hvisker noget til Maia, og de begynder at lave kyssemunde.. Perfekt!
”Trætte, huh?” siger Harry, med et smørret grin plastret i ansigtet.
”Ja, død trætte!” svarer jeg med ironi i stemmen.
”Jeg mente heller ikke nu. Om et par dage eller sådan noget?”
”Men..” Jeg bliver afbrudt af Harry, der åbenbart må vide hvad jeg tænker, for han svarer på mit spørgsmål, inden jeg når at stille det.
”Jeg er sikker på, at der er nogen som kan tag sig af dem i et par timer.” Han har ret. Der er både Scarlett og Steve, Lizzie min overbo, eller måske endda Mr. Vannis.
”Onsdag?” spørger jeg og overgiver mig. Jeg har ikke nogen god grund til ikke at tage med ham.
”Onsdag er det. Gården ligger på halv vejen, så der er lige langt. Jeg sender dig en besked med adressen. Husk ekstra bukser,” siger han med et glimt i øjnene.
”Hvorfor skal jeg have ekstra busker med?” spørger jeg.
”Du ved.. Hvis nu du bliver bange og ti..”
”Jeg bliver ikke bange,” siger jeg alt for selvsikkert.
”Vi får at se,” griner han. Han læner sig ind og planter et hurtigt kys på min kind. I det samme det sker, hører jeg tvillingerne inde fra bilen skrige. Maia hjupler og Oliver råber ”AD!”

Harry går tilbage til hans bil, og jeg sætter mig ind i Scarlett's ret nye bil. Og med det er vi på vej hjem til Hillswood. Hele vejen tilbage, prøver jeg at få øje på gården Harry snakkede om. Jeg synes ikke jeg kan finde den.