Karma Is The New Black

Kapitel 11 - "Jeg kunne i princippet blackmaile dig."

Jeg vidste ikke helt, hvordan det kunne gå så galt, men for at sige det mildt, så væltede Shannon rundt på parkeringspladsen ved McDonald's.

Umiddelbart ville jeg sige, at det allerede gik galt, da hun forslog at ryge sig skæv eller drikke sig stangstiv for at holde den her familiekomsammen ud, som hendes mor havde stablet på benene. Til mit forsvar havde jeg hurtigt indrømmet, at jeg syntes det var en dum idé, men når Shannon først havde fået en idé som den, var det altså mere eller mindre umuligt at stoppe hende.

Efterfølgende havde hun lokket mig til at køre hende på McDonald's. Da hun i sin berusede tilstand endelig havde fået lyst til mad passede det med, at hendes mor lige havde taget alle resterne af bordet, hvilket havde ført til et lille bitchflip fra Shannons side af, så hun i protest ville tage på McDonald's.

Og præcis derfor væltede hun nu beruset rundt på parkeringspladsen foran McDonald's.

"Skynd dig nu, prettyboy! Jeg er så fucking sulten og du er så fucking langsom," brokkede Shannon sig højlydt, så alle på parkeringspladsen bogstaveligtalt vendte hoveder efter hende, men som altid var hun bare fuldstændig ligeglad med andres meninger.

Jeg kunne ikke holde mit grin inde, da jeg fik låst bilen og sat farten op for at indhente hende. Et tilfreds smil gled hen over hende læber i det øjeblik, hvor jeg nåede op på siden af hende og lagde en arm omkring hende.

En skarp duft af frituremad og andet junkfood skar i både næse og øjne, da vi trådte ind ad døren. Hvis jeg var i Shannons tilstand lige nu, så vidste jeg snart ikke om jeg ville fryde mig over duften eller brække mig over den.

Shannon var hurtig til at trække mig med sig over i køen. En flok unge drenge, der havde reserveret bordet over i hjørnet, gloede voldsomt efter hende - men om det var fordi hun var så kæphøj og væltede rundt i en fyrre hestes brandert, eller fordi hun så godt ud i sine stramme, hullede jeans og sin læderjakken, vidste jeg ikke.

"Hej! Jeg skal have en stor Big Tasty Bacon menu og en mellem jordbærmilkshake," hørte jeg Shannon sige, hvilket fjernede mit fokus fra drengegruppen og fik mig til at indse, at det var blevet Shannons tur til at bestille.

"Er du sikker på, at den milkshake ikke også skal være stor?" spurgte jeg hende flabet om, da fyren bag kassen skulle til at taste bestillingen ind. De blå, dybe og næsten mørke øjne blev rettet direkte mod mig i et par sekunder, inden de gled tilbage på fyren bag kassen.

"Fint, en stor jordbærmilkshake så," fastslog hun bestemt. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hende, men da fyren bag kassen kom med et beløb og hun kiggede direkte op på mig, forsvandt grinet fra mine læber lige så hurtigt som det var kommet.

"Kom nu, vi har ikke hele dagen," udbrød Shannon utålmodigt, idet hun mindre irriteret lod en hånd glide igennem det lange, mørkebrune og rodede hår.

"Hvorfor skal jeg betale for din mad?" spurgte jeg med et forvirret grin, da jeg bare ikke kunne lade være med at grine over hendes tilstand - og det gjaldt da også fyren bag kassen, for han følte sig i hvert fald også underholdt lige nu.

"Fordi du er min bedsteven, og bedstevenner gør sådan noget for hinanden," svarede hun kortfattet, inden hun kommanderende fortsatte. "Betal så."

Jeg følte en trang til at modsige hende bare for at irriterende hende, men eftersom der var en lang kø bag os, ville jeg ikke trække tiden mere ud. I løbet af få sekunder havde jeg fundet min pung frem og betalt for maden, hvilket fik Shannon til at smile stort og tilfreds, og mig til at fortryde min flabede kommentar om en stor milkshake.

"Må jeg minde dig om, at jeg både kørte dig herud og nu også har betalt for din mad?" spurgte jeg med et skævt smil på læben, da alt maden var blevet stablet op på en bakke, som Shannon nærmest havde revet ud af hånden på fyren.