Karma Is The New Black

Kapitel 4 - "Åndssvage lege."

Ny dag, nye muligheder - er det ikke sådan, man plejer at sige? Desværre var det ikke lige et citat, der kunne perspektiveres til mit liv. Jeg følte virkelig, at mit liv var én stor rutine. Selvfølgelig var jeg klar over, at alt det med Karma kun havde stået på i et par dage, men det føltes altså som meget længere tid.

Jeg følte konstant, at nogen overvågnede mig. Ja, faktisk følte jeg mere eller mindre, at jeg var med i et reality show, hvor absolut ingen detaljer blev skjult for kameraerne.

Selv hvis jeg så valgte at tvinge mig selv til at ignorere Karma og alle hendes beskeder, så vidste jeg, at der ikke kom noget godt ud af det - og da slet ikke ved hjælp af smøger, som jeg var i gang med lige nu, for det så egentlig bare ud til at gøre mig endnu mere afhængig. Jeg nød måske lidt for meget den beroligende følelse, som røgen i lungerne gav mig.

Det egentlig problem lige nu var dog, at jeg ikke kunne finde min bog. Den var virkelig bare væk, og jeg sværger med alt jeg ejer, at den lå i mit skab i morges, for jeg så den da jeg kiggede efter min engelskbog i morges. Den lå lige under den.

Klokken ringede ind til time, hvilket i den grad gjorde mig frustreret. Derefter gik der ikke mere end et par sekunder, inden min mobil vibrerede i bukselommen og jeg stoppede alle mine handlinger.

Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var den besked fra Karma. Jeg tvivlede på, at andre ville skrive til mig få sekunder efter timen i princippet var gået i gang. Det skulle da lige være min mor, som var en undtagelse her, men jeg tvivlede.

I en fart fik jeg trukket min iPhone op ad lommen, for derefter at tjekke den besked, der lige var tikket ind.

Det er sjovt, hvordan ting bare pludselig kan forsvinde, synes du ikke, Malik?

- Karma

Et tungt suk forlod mine læber, idet jeg hårdt smækkede lågen til mit skab i. Der var ingen mulighed for, at jeg ville kunne få fat i den bog, inden Hr. Holten dukkede op.

Jeg besluttede mig i sidste ende for bare at skynde mig til time, og så måtte jeg vel leve med de problemer, som jeg ville få ved ikke at have min bog med mig. Ikke, at det var et stort problem i sig selv, men det pissede mig bare virkelig af, at Karma skulle lege de åndssvage lege med mig.

Lige som jeg trådte ind i lokalet havde jeg egentlig forventet, at timen allerede var gået i gang. Til min fordel så det dog ud til, at Hr. Holten var forsinket.

Kunne vi lige rose heldet for bare at være en smule med mig i dag, hva? Jo tak, det tror jeg vist vi kunne.

Mit blik spejdede ud over eleverne i lokalet, som per automatik havde kigget op, da jeg åbnede døren. De havde vel regnet med, at det var Hr. Holten, som endelig dukkede op. Drengene fjernede hurtigt deres blikke fra mig, men pigerne lod som altid deres blik hvile lidt længere på mig, hvilket egentlig i dette øjeblik gik mig på, fordi jeg var så irriteret over hele princippet med min bog og Karmas lege.

Det var indtil, at mit blik spottede en bog på bordet på bagerste række. Stolen var taget ned, og normalt ville jeg nok tænke, at nogen sad der - men det var anderledes, eftersom jeg havde siddet ved præcis det bord i flere måneder. Ingen tog den plads og alle vidste, at jeg altid placerede mig på bagerste række.

Med svagt rynkede bryn bevægede jeg mig ned til bordet for at åbne bogen og tjekket navnet i den. Mit hjerte slog næsten et slag over, da navnet bekræftede, at det var min bog, og at Karma stensikkert havde været herinde og lægge den på bordet, samt tage stolen ned for mig.