Karma Is The New Black

Kapitel 25 - "Hvad siger du til at give os to en chance?"

Det var som om, at alt i mit liv endelig var ved at falde på plads. Drew og jeg havde siden vores samtale og kysset i bogdepotet fået snakket ud, og hvis jeg skulle være helt ærlig, så virkede det faktisk som om, at alt imellem os langsomt var ved at være ved det gamle igen. Mine følelser for Drew var fuldstændige ubeskrivelige og jeg kæmpede en kamp for ikke at afsløre det hver gang eneste gang vi var sammen, hvilket altså var utrolig svært, når hun i bund og grund var i mine tanker 24/7.

Hvad angik Shannon, så havde hun langt om længe samlet sig mod til at snakke med sin bror - Jake - om alt det med Dean, hvilket i sidste ende til alt held havde ført til en løsning på det hele. En af Jakes venner viste sig at være vidne til at have set Dean rende rundt og sælge piller til festen dengang, imens Shannon aldrig nåede at sælge nogen og derfor ikke havde nogen vidner, der kunne bevise, at hun var skyldig. Jake var derfor gået direkte til Dean for at true med at melde ham til politiet, hvis han fortsatte med at kræve penge fra Shannon og ikke lod hende være. Godt nok var det kun et par dage siden, at de havde stået ansigt til ansigt med hinanden, men Shan havde endnu ikke hørt fra Dean eller hans venner, og hun virkede gladere end nogensinde.

Hvis vi valgte at kaste et blik på kalenderen, så var det lørdag i dag, men det var bestemt ikke en hvilken som helst lørdag. Nej, i dag var en helt speciel dag, for i aften skulle Drew og jeg til koncert med The 1975, som vi havde aftalt før hele afsløringen af Karma. Hun havde ikke snakket om andet i går, da hun for første gang havde været hjemme hos mig, og fordi jeg bare gerne ville se hende glad blev den her dag også til noget helt særligt for mig.

Jeg fik et chok, da bildøren i passagersiden blev revet op. Et kort sekund havde jeg helt glemt, at jeg sad i min bil - som forresten langt om længe kunne køre igen - og at jeg holdt ude foran Drews hus. Hvor længe jeg havde siddet i mine egne tanker og ventet på, at hun ville komme ud, måtte blive liggende som et ubesvaret spørgsmål.

"Hey," udbrød Drew med et stort smil på læben, idet hun satte sig ind. Hendes smil smittede hurtigt, men det var ingenting sammenlignet med smilet på mine læber, da hun lænede sig indover gearstangen for at plante et kys på min kind.

"Du ser godt ud," røg det ud af mig, imens mit blik skannede hende fra top til tå. Hun var iklædt en sort tanktop med dybe udskæringer i siden, så kanten af hendes blonde bh blev afsløret. De sorte jeans med huller sad tæt ind til hendes ben, imens de sorte støvler var prikken over i'et på hele hendes outfit.

"I lige måde," sagde hun med et let grin, inden hun lod en hånd glide igennem de løse krøller, der i dagens anledning havde en del mere fylde end normalt. "Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg næsten tro, at du var større fan end mig."

Drew var hurtig til at blinke kækt med øjet, hvilket bogstaveligtalt fik følelserne i mig til at eksplodere, men for at skjule min egentlige reaktion valgte jeg blot at grine svagt over hendes ord.

"Ah, dog ikke," fastslog jeg, da det gik op for mig, at hun tydeligvis hentydede til mit sorte tøj og min læderjakke, som matchede hendes outfit skræmmende meget. Hun grinede kort over mine ord, inden hun vendte sig om for at smide sin egen læderjakke om på bagsædet.

Jeg satte bilen i gear og kørte ned fra kanten af fortovet, imens hun fik klikket selen i. En side af mig havde den største trang til konstant at dreje hovedet og kigge på hende i stedet for villavejen, som jeg langsomt fik banet mig ud af, men eftersom jeg ikke ligefrem havde et ønske om at gøre skade på mig selv eller andre, fastholdt jeg blikket på vejen. Jeg kunne dog tydeligt ane ud af øjenkrogen, hvordan hun fiskede efter sin mobil i tasken.

"Kan den her sættes til højtalerne?" spurgte hun lidt efter med sin iPhone viftende i hånden, imens hendes blik søgte efter en ledning, der kunne koble mobilen til bilens højtalere.