Zayns synsvinkel.
Det med at finde sine bøger til første time, imens man bare blev kimet ned af livslange tanker om, hvor mange trættende og direkte dødsdræbende timer man skulle igennem, inden man langt om længe kunne tage hjem og slippe for helvede, var noget af det værste. Faktisk fik jeg så mange af dem dagligt, at jeg burde blive en filosof på det punkt.
Et stød gik igennem størstedelen af min krop, da en hånd blev lagt på min skulder. I løbet af et enkelt sekund havde jeg drejet mit hoved en anelse, spottet hånden med den sorte neglelak på min skulder, hævet mit blik og ladet mine mørke og alt for morgentrætte øjne møde hendes blå.
Allerede ved glimtet af Shannons skæve smil vidste jeg lige præcis, hvor hun ville hen med de ord, der snart ville forlade hendes læber. Jeg vidste, at hun ville kommentere min reaktion på den mest provokerende måde, hun overhovedet kunne komme op med i de få sekunder vi havde øjenkontakt.
"Er det lidt for tidligt for Malik at lege?" spurgte hun med hovedet på skrå, idet hun præsterede et babyansigt til perfektion. Yndigt.
Jeg kunne ikke holde mit smil tilbage, men fik det hurtigt rettet op til et ironisk et af slagsen, inden jeg rettede mit blik mod mit skab endnu en gang for at fortsætte med at lede efter min bog. Shannons hånd forsvandt efterhånden fra min skulder.
"Hvad har du i første time?" lød det spørgende fra mig, inden jeg greb ud efter den bog, jeg havde brugt alt for lang tid på at lede efter.
Vi giver endnu en gang den alt for tidlige morgen skylden.
"Sjovt nok det samme fag, som jeg har hver mandag morgen," svarede hun med et svagt løftet øjenbryn, der fremhævede de optegnede øjenbryn endnu mere. Et anderledes glimt kom frem i hendes øjne, da hun fortsatte. "Nå ja, og sjov nok også det samme fag, som du tilfældigvis også har hver mandag morgen."
Hun stirrede intenst på mig, som kunne hun angribe mig hvert sekund - og kunne vi så lige snakke om, hvilket upassende tidspunkt det var, når hun her til morgen havde fucket mine nerver fuldstændig up ved at forskrække mig på den måde? Jeg følte mig direkte nøgen og forsvarsløs her.
"Biologi?"
"Bingo," svarede hun med den mest ironiske glædesstemme, der straks fik hendes smil til at falme så snart hun gik fra at vise sin glæde for, at jeg kunne ligge to og to sammen, til hvor meget hun hadede biologi.
Jeg betragtede hendes ansigt, da hun vendte hovedet og lod sit blik lande på den flok drenge, der bevidst slog deres skulder ind i hende, da de i samme sekund gik forbi hende.
Var det overhovedet muligt at søge opmærksomhed på en mere åbenlys måde? For jeg tvivlede ærligtalt på, at det var muligt.
Som altid, når nogen prøvede at få Shannons opmærksomhed og hun ikke var interesseret - hvilket tøsen langt fra var, for hun levede fandme det vilde singleliv - rullede hun med de sortomringede pupiller, der blev komplimenteret af hendes lange, tykke, mascarabelagte øjenvipper.
"Skal vi smutte til time eller hvad?" spurgte hun en smule utålmodigt. Hendes attitude stod egentlig ret godt til det mørkebrune hår, der var smidt op i en utrolig rodet knold, som havde hun været til fest i aftes.
Det skulle så heller ikke undre mig, hvis det var tilfældet.
"Du ser måske frem til to lange biologitimer med Hr. Bingum, hva?" røg det ud af mig, efterfulgt af et smørret smil, som jeg vidste kunne provokere hende til det yderste.
"Du er måske ved at vågne lidt, hva?" efterlignede hun mig, dog med et langt mere ironisk tonefald end det, jeg havde brugt. Så løftede hun begge øjenbryn, hvorefter hun pressede en hånd imod mit bryst, og derved på sin altid åh så dramatiske måde vendte om på hælene og fortsatte i den modsatte retning.
KAMU SEDANG MEMBACA
Karma Is The New Black
Fiksi PenggemarHvad nu, hvis Karma var en pige? Hvis Karma ikke længere var et navneord, men en elev på Riverbank High? På denne sædvanlige skole finder man noget usædvanligt – nemlig en skjult brevkasse, hvor man smider en seddel i med et navn på en elev, der for...