Karma Is The New Black

Kapitel 15 - "Så du har rigtig holdt øje med mig, hva?"

Jeg havde til alt held overlevet sidste time, som havde været biologi sammen med Shannon, og gik derfor imod parkeringspladsen for at mødes med Drew. Den åndssvage opgave i verdenshistorie skulle bare overstås så hurtigt som muligt.

En varm brise bitch-slappede mit ansigt, da jeg skubbede døren til hovedbygning op med skulderen for at komme ud. Lige nu savnede jeg virkelig den svage, men kølige luft, der havde været tidligere på dagen.

Varmen hjalp ikke ligefrem på den hovedpine, som Hr. Bingums lange enetale havde givet mig i biologi. Tro det eller ej, men Shannons små og hviskende kommentarer - der som altid distraherede mig fra undervisning og altid fik mig til at grine - kunne ikke vinde hver gang, når det kom til at ignorere Hr. Bingums irriterende stemme.

Træls? Ja, det tror jeg vist nok lige.

Jeg blev taget med overraskelse, da et par arme foldede sig omkring min krop og krammede mig bag fra. Chokeret og mere eller mindre forskrækket vendte jeg mig om, kun for at spotte et velkendt ansigt, som jeg af en eller anden grund ikke havde set specielt meget til på det sidste.

"Savnet mig?" spurgte hun med et skævt smil på læben, imens en svag tone af ironi dryppede fra hendes stemme. Jeg kunne ikke lade være med at grine over spørgsmålet, der var fyldt med overraskende meget selvtillid.

"Selvfølgelig," svarede tilbage med et grin, inden jeg lod mit blik møde de mørkebrune øjne, tilhørende Paige.

Hun slog en latter op over mit svar, slap armene omkring mig og stillede sig ved siden af mig. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, hvor godt hun duftede, og det fik et lille smil frem på mine læber.

"Hvad gør vi med den satans psykologiopgave til næste uge?" spurgte hun med armene over kors. Det var tydeligt, hvordan hun skar ansigt, da hun nævnte psykologi.

"Jeg ved ikke helt," svarede jeg med en mumlen, idet jeg eftertænksomt lod en hånd glide igennem mit sorte hår. "Var det ikke dig, der sagde, at vi nok skulle blive færdige?"

"Det var-"

"Og var det ikke også dig, der sagde, at alle havde deres små tricks? Så hvor er vores tricks, Paige?" afbrød jeg hende, inden hun dårligt nok nåede at åbne munden, hvilket fik hende til at rulle irriteret med øjnene.

"Du er så nederen," hvæste hun med næsten sammenbidte tænder, imens hun stadig stod med armene over kors. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hendes ord.

"Okay, så jeg er nederen, fordi du ikke har nogle smarte tricks i ærmet?" spurgte jeg med et løftet øjenbryn, imens et skævt smil langsomt udfoldede sig.

Jeg fandt det lidt sjovt og samtidig tilfredsstillende, at hun ikke kunne lade være med at bryde sin kolde facade ved synet af mit smil og ordene, der lige havde forladt mine læber.

"Sådan nogenlunde, ja," bekræftede hun bestemt. Hun havde et lille, ukontrolleret smil på læben, som fik mig til at grine.

"Vi må bare lige finde ud af noget i løbet af ugen, okay?" sagde jeg, hvorefter jeg med et skævt smil i mundvigen fortsatte. "Medmindre vi lader være med at aflevere noget til Mrs. Lown, selvfølgelig."

Jeg tillod et lille, hæst grin at undslippe mine læber, men Paige så ikke ligefrem ud til at fange joken bag mit kække forslag.

"No way," fastslog hun hurtigt og bestemt. "Mrs. Lown har allerede givet mig alt for mange advarsler, så jeg har virkelig ikke brug for endnu en til samlingen."

Jeg grinede over hendes ord og endte med blot at smile svagt, inden jeg en enkel gang nikkede forstående. Mit blik faldt pludselig på parkeringspladsen, hvor en pige med langt, mørkebrunt hår stod og kiggede ned i sin mobil.