Karma Is The New Black

Prolog - "Zayn Jawaad Malik."

Karmas synsvinkel.

Mørket havde lagt sig tungt over Riverbank High, og man kunne vist godt sige, at en kølig nat var ved at lægge sig til rette. Vinden tog hårdt fat i bladene og grenene på træerne, tågen hvilede som et tungt dis ude i horisonten, og hele min krop rystede af kulden omkring mig.

Som jeg langsomt bevægede mig ind på skolens grund, trak jeg hætten på min kulsorte hættetrøje længere op omkring mit hoved, imens jeg gjorde mit bedste for at dække det mørkebrune hår, der både var alt for langt og alt for tykt til at holde sig indenfor hætten.

Mine sanser arbejdede på højtryk, som var de alle gået sammen til den trofaste ven, der lovede at holde vagt bag ved en i situationer som denne. Gang på gang svigtede de mig, så jeg måtte flere gange vende mig om eller sætte farten op, kun for at blive mødt af mit eget paranoide selv.

Altid mit paranoide selv. Altid.

Jeg havde efterhånden bevæget mig helt hen til det store egetræ bag ved hovedbygningen af Riverbank High, da det blæste endnu mere op omkring mig. Et koldt blad, der faldt fra træet over mig og landede på min i forvejen kolde hånd, skræmte næsten livet af mig.

Efter at have kigget mig omkring for at være sikker på, at jeg var den eneste på skolens grund på den her tid om aftenen - hvilket jeg havde store chancer for at være, eftersom klokken nærmede sig midnat - lod jeg min hånd glide ned i den alt for vintagestilede brevkasse, hvor den blev mødt af sammenfoldede papirsedler.

I samme sekund, som jeg fik fat i en tilfældig seddel, gik et stød igennem min krop ved lyden af en knækket gren, og fik mig til at vende hovedet en hel omgang i kun én bevægelse. Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst, men da jeg ikke blev mødt af andet end mørke, faldt trykket mod mit bryst en smule.

Næsten stresset over, hvordan kulden overtog hele min krop og den paranoide side af mig selv angreb mig endnu en gang, åbnede jeg med ivrige bevægelser sedlen. I en fart havde jeg fundet min lommelygte frem, tændt den og rettet den imod sedlen.

"Zayn Jawaad Malik," hviskede jeg for mig selv, som jeg læste navnet på sedlen. Det var som om, at lyden af min stemme forsvandt i blæsten. Min hurtige vejrtrækning var ikke nem at lade passere forbi, sådan som min varme ånde konstant mødte kulden omkring mig.

Jeg lod mit blik scanne punkterne, der tilsammen gjorde Zayns navn værdigt i den brevkasse, for jeg kunne godt afsløre, at ingen fuckede med den brevkasse. Ingen havde nerverne til at smide løgne eller andre utroværdige sætninger i den boks, kun for at få ramt på en helt bestemt person. Ja, faktisk pissede alle nærmest i bukserne over at skulle så meget som nærme sig den brevkasse - hvilket var utrolig komisk, og derved også afgjort noget af det bedste ved at få spredt god karma på den her måde.

Men hvordan kunne den charmerende pigemagnet, Zayn Malik, blandt andet have dumpet Oliva Dolten, bare fordi hun havde meldt sig ind i skolens kor? Eller have fået en af sine absolutte bedste venner, Niall Horan, til at tabe musikkonkurrencen ved at rode med stemmesedlerne?

Vi vidste alle, hvem skolens kor bestod af, og vi kendte også alle til de typer, der stillede op til musikkonkurrencen - men det var imod alt sladder om Zayn Malik, at han skulle lade sådan noget påvirke, hvem han var sammen med.

Et skævt smil gled hen over mine læber, da det hele faldt på plads. Alle de små brikker samlede sig, selv her i kulden, hvor man ellers ikke skulle kunne finde den mindste form for koncentration, men alligevel kunne det ikke stå mere klart.

Zayn, en af de allermest populære på hele RiverBank High, havde en forbandet dårlig karma og alt for mange hemmeligheder bag sig, som kun meget få kendte til.

Alle så op til Malik, alle ville omgås med ham, og alle ville gøre alt for bare at få et øjenkast eller et smil fra ham - men det var kun fordi sladderen gik om, hvor godt han behandlede piger, hvor god og trofast en ven han var, hvilken fantastisk humor og personlighed han havde, og alt det andet pladder, der lige havde vist sig at være løgne på løgne.

Nu skulle sandheden om Malik falde, og den skulle falde hårdt. Alles syn på den perfekte og charmerende dreng, der virkede så forbandet harmløs og alt for elskværdig, skulle ændres.

Det var på tide, at hans urene karma blev blottet for alle, og det var på tide, at han betalte tilbage på den hårde måde.

Men vigtigst af alt, så var det på tide, at jeg fik banket en ordentlig omgang god karma ind i selveste Zayn Malik.