Vokset op sammen - Mathias Gidsel

Hej Igen

(Det her tager sted et år senere, når Astrid også er taget på efterskole)

Mathias perspektiv.

det er i dag at alle de nye flytter ind, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Astrid ...har knapt nok snakket med hende siden og føler bare hun er ligeglad med mig. jeg skred, hun fik nye venner og det var det. jeg ved ikke engang om hun skal på Oure, men det var hendes drøm, så jeg håber virkelig for hende.

alle er begyndt at flytte ind i deres huse og jeg venter spændingsfuldt på at møde mine nye roomies, vi fik desværre ikke lov til at ønske men det er vel fint nok. jeg sidder lidt fast i mine egne tanker indtil jeg er ved at vælte bagover på grund af en der er ved at tackle mig, jeg kigger på personen og der var hun. ''Astrid!''  råber jeg og omfavner hende, hun ser virkelig glad ud.  ''skal du ikke flytte ind med de andre?'' siger jeg hvor hun giver mig et sjovt blik ''det gjorde jeg for lang tid siden! men ku lige se dig så ville lige sige hej!'' hendes grønne øjne skinner i solen og jeg krammer hende igen. nøj jeg har savnet det her!..

Astrids perspektiv.

endelig. mig og Mathias sammen igen, det har jeg virkelig savnet. vi har egentlig ikke set hinanden hele dette år fordi, at Mathias altid har tuneringer, kampe eller andet så vi har ikke fået det til at passe ind - dog har vi stadig skrevet sammen men han virkede meget travl i sit efterskoleliv, men i dont blame him! altså det nogle vigtige år!

''Må jeg se hvor du bor!'' spørger Mathias, mig spændt. hans entusiasme er der stadig så alt er som det plejer. ''ja selvfølgelig!'' siger jeg og tager hans hånd. vi spæner hen af jorden indtil vi er henne ved mit hus. mit hus er ret gammelt men VIRKELIG hyggeligt! ''wow.. gid jeg havde boet i et gammelt hus'' udbryder han. ''Jada, det mega fedt!'' siger jeg med et smørret grin. 

''forresten..'' forstætter jeg. han kigger forventningsfuldt på mig ''du er stadig ikke blevet en skid højere!'' mobber jeg ham ''Hallo! jeg er da højere end dig!'' måber han tilbage og ser anstrengt ud. ''ja men jeg er høj for min alder og ja... det kan man da ikke sige om dig!'' siger jeg. han kigger bare på mig med åben mund. samtidig begynder vi begge at flække af grin. jeg har virkelig savnet det her!..