Vokset op sammen - Mathias Gidsel

Roadtrip

Astrids perspektiv:

det er knap 2 uger siden at sommerferien begyndte. lige siden, har jeg bare været hjemme hos Mathias og skulet en smule. i dag skulle vi op tidligt, da vi skulle til Berlin, i bil. jeg fik det først at vide i går, men det er helt fint grunden til vores pludselige besøg, dertil er fordi at Nogle tyske håndboldklubber spiller, og dem vil Mathias gerne se. jeg går ikke rigtig op i udenlandske klubber, men derimod bare danske klubber. jeg elsker Skjern håndbold, GOG, og en smule bjerringsbro. Klokken 4 om morgenen og vi sidder i bilen, og skal til at køre snart. 

det er kun Mathias, hans mor og jeg. jeg sidder i midten, og Mathias sidder i siden, da jeg gerne vil sidde ved siden af ham. 'frisk?' spørger Mathias mig. jeg føler den ikke lige. 'jeg føler at jeg er blevet ramt af en bus' siger jeg og han griner, men tror også godt at han kan mærke at entusiasmen mangler. ''jaer okay'' siger han og griner. 'dig?' spørger jeg sløvt, og han kigger på mig i et stykke tid. 'ved det ikke, tror bare jeg glæder mig' siger han og jeg smiler.

elsker når han glæder sig til noget, og det nærmest er det eneste, han kan tænke på; og det ved jeg fordi at han siger alt det han tænker, drengen har virkelig ikke et filter. jeg kan mærke trætheden falde over mig endnu en gang og jeg ligger lige til rette, ved at ligge mig hoved på Mathias skulder. idet jeg gør det, tager han blidt min hånd og jeg lander i drømmeland kort efter.

Mathias synsvinkel:

Astrid har lagt sit hoved, på min skulder og sover nu. kunne godt mærke at hun var lidt sløv i morges, og har det faktisk lidt dårligt over at jeg tvang hende med. eller jeg tvang hende ikke, men hun tog jo med for at gøre mig glad. 

efter hvad der føles som dage, er vi i Berlin. på trods af nogle unormale skarpe sving, og store bump er Astrid ikke vågner endnu. Klokken er lidt i 11 og  klampen starter kl. 13.45. dem der spiller, er Füchse Berlin, Mod Magdeburg. I Berlin vil jeg sygt gerne se Kasper Nielsen, Som er af hvad jeg ved, den eneste dansker i klubben lige nu, altså 2015. 

Vi holder ind ved en tankstation hvor vi også vækker Astrid. jeg aer hendes skulder en smule, og jeg kan se hende åbne hendes øjne. hun kigger på mig og smiler. ''vil du med ind på tanken?'' spørger jeg hende, og hun nikker, og klikker sin sele op. Astrid og Jeg går hånd i hånd ind på tanken. da vi kommer derind, kigger mange på os, det er lidt mærkeligt men det er overskueligt og personligt er jeg ligeglad. inde på tanken køber Astrid noget slik og en energidrik og jeg køber en Cola, da de ikke havde Faxe kondi.

efter vi har betalt går vi tilbage ind i bilen og vi kører det sidste stykke mod hallen. I julegave, gav  min mor mig nogle Forreste række billetter, hvilket jeg er super glad for. da vi går ind i hallen, er klokken ved at være de 13 stykker og vi finder vores pladser.

oppe i hallen, er der allerede en fantastisk stemning, og Astrid ligner en der nyder det. inden jeg ved af det er tiden allerede gået og kampen begynder. kampen står meget lige, men Füchse trækker en timeout og derefter får et kæmpe forspring og kampen slutter 23:28 til Magdeburg, så Füchse vandt! inden vi går ud fra Hallen, får jeg taget et billede med Kasper Nielsen, og han var virkelig sød! Hopper nærmest ud i bilen af glæde, og menneskerne omkring os, giver mig et kæmpe side eye!

turen hjem er ret stille og rolig og vi får Subway på vejen hjem igen!

Okayyy, et mindre kapitel! kan faktisk godt lide det her kapitel! hvad synes i? <3

anyways, er virkelig glad for at dobbelt-poste i dag da jeg ikke har haft tiden til at skrive de seneste par dage! <33