Vokset op sammen - Mathias Gidsel

En dum beslutning

Astrids perspektiv:

det er søndag og det er officielt sidste dag hjemme i Skjern, jeg blev vækket at høje stemmer nedenunder, i stedet for en varm Mathias. jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvem det var der skændtes nedenunder, så i mit nattøj skyndte jeg mig nedenunder for at se hvad i alverden der sker. nedenunder ser jeg en Meget sur Mathias og en meget sur Ole. (Mathias far)...

jeg går bare direkte ud i køkkenet for at undgå dem og undgå at blive indblandet; jeg hælder nogle havregryn op samt noget mælk og sætter mig ved køkkenbordet. helle er på arbejde, da hun skal forberede aftenens kamp; i det trasker Mathias ud i køkkenet. han siger ikke noget, han henter bare en brikjuice og går igen. det virker ikke som ham. jeg skynder mig at spise færdig og skynder mig ovenpå. ''hvad så'' siger jeg i det jeg går ind på hans værelse. han kigger bare på mig og siger ikke noget. ''Mathias?'' siger jeg igen. ''Seriøst lad vær med at blande dig!'' snerrer han af mig. 

Av. jeg tager bare min telefon og bevæger mig nedenunder igen. jeg sætter mig i stuen og spiller Hay Day. ''what's up?'' siger Christian og sætter sig ved siden af mig. han har altid været så pisse god til at mærke når noget var galt. jeg kigger på ham; ''amen Mathias kom op og skændes med Ole og nu er han bare røv sur, også på mig'' jeg kigger ned på min telefon igen for at undgå øjenkontakt, kan godt mærke at mit sociale batteri er godt brugt allerede. Christian siger bare ''jaer'' og smutter ovenpå. håber virkelig at han selv vil spørge Mathias om det.

efter nogle minutter kommer han nedenunder igen og trækker skuldre; han kunne nok heller ikke få noget ud af drengen. jeg har virkelig lyst til at snakke med ham, men jeg er seriøst den mest følsomme i hele universet, så jeg tror ikke jeg ville have det så godt med mig selv hvis han bare blev sur på mig. 

jeg samler mig mod og går ovenpå igen; ''Mathi?'' siger jeg og kigger ind. det ligner ikke at der er nogle så jeg fortætter ind på hans værelse, og der kan jeg se udformningen af ham på hans dyne. jeg trækker lige så stille dynen af ham og kan se at han sover. han sover, men alligevel er hans øjenlåg helt svulne og røde. jeg aer ham på skulderen og kan se hans øjne slå op. i et sæt rejser han sig op. jeg kigger på ham og sætter med ned på hans seng. jeg tøver ''hvad så?'' siger jeg. han kigger op på mig og der kan jeg se tårer falde ned, som en ustoppelig regn, bare ned af hans bløde kinder. ''Mathias'' siger jeg mere bestemt. ''det bare fordi at min far ikke ville have at vi deler værelse længere...'' han kigger ned. ''mor fortalte ham det'' mumler han lavt, men højt nok til at kunne høre det. 

''nåh..'' siger jeg. ved ikke hvad jeg skal sige, da de her nyheder også kommer til at ændre ting for mig. ''det skal nok gå, jeg sniger mig bare ind om aftenen'' siger jeg og griner. det smitter og nu griner Mathias også. han krammer mig og jeg mister balancen og nu ligger han ovenpå mig. han flytter sine arme, fra livet på mig, til omkring min nakke. han trækker mig ind i et hurtigt kys og vi ligger ellers bare der. ''hvornår kommer din mor hjem? måske kan vi overtale hende til at tage os med til kampen'' han griner. ''om lidt tror jeg'' svarer han.  jeg nikker. 

inden længe kunne vi høre hoveddøren åbne, og han ligger sig ved siden af mig. ''Hay Day?'' siger jeg spørgende og vi sætter os begge op og finder spillet frem. vi kan høre fodtrin på trappen og Helle kommer gående i vores retning. ''jeg har snakket med din far og flytning kommer ikke til at være nødvendigt'' siger hun og smiler. kan se lettelsen i hans øjne. de stråler lige så meget som en flot stjerne. men måske er han bare den flotte stjerne. det er han i hvert fald i mine øjne.

''Mor'' siger Mathias da Helle er ved at gå igen. ''Ja?'' siger hun og kigger lige så stille tilbage. ''ku det være en mulighed at Astrid og Jeg kunne komme med ind og se håndbold?'' siger han. ''selvfølgelig'' siger hun og går igen. det var nemt. ''hvilke overtalelses evner har du?'' siger jeg til ham og griner. han griner også og trækker på skuldrene. vi ligger bare der og snakker og så ringer min telefon. ''hvem er det?''  spørger han. ''aner det ikke. siger jeg og tager telefonen. ''hej? hvem er det?'' siger jeg. jeg er virkelig dårlig til at snakke i telefon. ''jaer det Holly'' kommer det fra den anden ende. 

kan se Mathias give mig side eye, jeg gir ham blikket igen. ''hvad vil du?'' spørger jeg gnavent. ''Hvor er du?'' spørger hun. ''derhjemme.'' ''okay, men altså ville lige sige at du skal have fingrene væk fra Mathias, han er min. han skrev for 3 minutter siden at han gerne ville være sammen med mig'' siger hun. jeg kigger bare på Matthias. ''det er umuligt..'' svarer jeg. ''hvorfor'' kommer det fra den anden ende. ''jaer nok fordi at han lige smed sin telefon fordi han kom til at købe en kalkun i Hay Day'' siger jeg og Mathias laver en grimasse. der kommer ikke mere fra den anden ende, så jeg lægger bare på. ''what the flip'' kommer det fra Mathias. ''Hun er VIRKELIG på så mange stoffer!'' siger jeg og griner. han griner også, fuck jeg elsker hans grin!

Hej! det her var lidt et kaotisk kapitel, mest fordi at den var kedelig at skrive og ville bare gerne være færdig med den, så den er nok også kedelig at læse! men håber man kunne nogen lunde forstå det. og næsten 400 views... Wauw!