Vokset op sammen - Mathias Gidsel

Dumme, Dumme beslutninger

Astrids perspektiv:

de sidste par uger har været virkelig fede, jeg har en masse bedste venner. vi har selvfølgelig mine piger som eller virkelig søde men vi har også Alfred og Mathias. Alfred og Mathias deler værelse, sammen med nogle andre og det er jo hyggeligt! jeg har brugt bange aftener hjemme hos dem og de er begge så rare at være sammen med.

i dag er den første elevfest som jeg stadig ikke rigtig må være med til, men vi er ikke blevet taget i det... indtil videre da. både Alfred og Mathias har spurgt mig om jeg vil tage til den med dem, men da Alfred spurgte først tager jeg med ham. klokken er ved at være 5 og jeg er blevet færdig med at gøre mig klar. denne her gang er det bogstavsfest og han er hund og jeg er kat, og jeg tror Mathias er en cowboy men jeg er ikke sikker. Alfred er hos min dør, og da jeg er færdig med det så åbner jeg op for ham. han prøver utallige gange at tage min hånd, men jeg vil ikke rigtig og det virker han også til at fatte. festen bliver igen holdt hos pedelboligen da de nye beboere er blevet klar over at det er hvad man gør. 

til festen er der en god stemning, og den første jeg ser i døråbningen er Mathias. jeg prøver at gå hen til mig, men Alfred holder mig tilbage. jeg prøver gen og igen men Alfred lader mig bare ikke. Alfred vil gerne have at jeg fester med ham, men jeg vil gerne snakke med Mathias, min kæreste. mens Alfred går over og tager en breezer får jeg mig sneget over til Mathias. ''Hej!'' siger jeg og Mathias skuler af mig. 

jeg når ikke at sige meget mere, inden at Alfred er herovre. ''Øh Astrid hvad laver du?'' spørger han, go han virker meget frustreret. ''øhm, jeg snakker med min kæreste?'' han kigger ned på mig, og han ser for alvor sur ud. ''NOGLE DER VIL SPILLE FLASKEHALSEN PEGER PÅ?'' bliver der råbt ud i rummet og Mathias og jeg går med det samme med i legen. Alfred går og med, og han sætter sig mellem mig og Mathias. 

de første runder går godt og nu kommer klassikeren. ''dem, flaskehalsen peger på skal kysse!'' og jeg kan nu føle nervøsiteten i min krop. hvad hvis jeg skal kysse Alfred eller en anden? jeg bliver afbrudt da den første lander på mig, og nu ruller de den igen. jeg frygter at den lander på andre end Mathias, og den lander heldigvis på Mathias. Mathias og jeg rejser os op, men det samme gør Alfred. ''Mathias. den landede på mig'' siger Alfred hidsigt, og nu kan jeg se at Mathias bliver sur.

Mathias siger ikke noget, men vi går bare hen til hindanden og kysser. folk i rundkredsen klapper, men inden jeg går at sætte min ned igen, drejer Alfred mit hoved og kysser mig. ''hvad har du gang i?'' siger jeg frustreret og jeg kan se at Mathias er for alvor sur. ''Jeg kyssede dig'' siger Alfred selvsikkert. ''jeg har en kæreste?'' siger jeg og jeg kan mærke at han får det en smule akavet, men lige nu kunne jeg ikke give en fuck. ''jeg troede virkelig at du var anderledes'' siger jeg og går hen til Mathias, udover Alfreds indsats i at holde mig tilbage. 

henne ved Mathias, har jeg det sygt dårlig med mig selv. Alfred lugter af cigaretter og den smag har jeg fået i munden. jeg klemmer mig ind til Mathias, da jeg har det sygt ubehageligt, og han holder om mig, og inden længe går vi hjem igen, og hjem til mig så Alfred ikke kan forfølge os. hjemme hos os, kan jeg mærke skyldfølelsen, jeg skylle have haft set de røde flag men det gjorde jeg bare ikke. ''undskyld'' siger jeg til Mathias og han kigger forstående på mig. ''i har ikke gjort det før vel?'' siger han og jeg ryster på hovedet... ''men han har prøvet'' siger jeg og nu kan jeg mærke at jeg får det dårligt.  

Okayy! nu sker ting bahah. ej men hyggeligt kapitel at skrive så det er jo hygge! aha

håber i kan lide det!