Tavshed

134 3 0
                                    

det er nu ved at være 2 dage siden vores date og vi har ikke snakket siden. jeg har lagt og stor tudet de 2 dage. jeg har ikke haftringet til nogen, men dog har Helle, Mathias mor ringet til mig men forgæves. i dag er jeg vågnet tidligt ca. 7 tiden og jeg har bare gloet telefon siden. dog bliver jeg afbrudt af endnu en af Helles opkald; jeg ved ikke hvorfor men jeg vælger at svare. ''hvad?'' siger jeg og jeg tror jeg lyder en smule sur men det er jeg også. ''ville bare høre hvordan du havde det... det er lidt unormalt at du ikke har været forbi den sidste lille stund!''  siger Helle og det fylder min krop med mere sorg. ''spørg din søn'' siger jeg og lægger på.

jeg ved ikke hvorfor jeg besluttede mig, for bare at ligge på men det er for sent at ændre nu. der går nogle gode 30 minutters tid inden Mathas ringer til mig. ''hvad vil du?'' siger jeg og kan godt mærke på mig selv at jeg snakker rigtig surt. ''jeg vil bare gerne snakke'' siger han og jeg kan mærke at jeg har længtes efter det her opkald. ''fortsæt'' siger jeg og venter på hans svar. ''jeg vil bare gerne sige undskyld for da jeg blev lidt sur på dig'' siger han og jeg kan mærke det smil, der sniger sig ind på mine læber. ''jah'' siger jeg og der er stille i lidt tid. ''kom over'' siger han og lægger på. 

jeg får taget mine sko på og jeg er hurtigt ude af døren. gåturen er gode 10 minutter, og jeg står udenfor den meget velkendte dør. jeg banker på og det er Helle der lukker op. hun trækker mig ind i et af hendes fantastiske kram; ''han er oppe på sit værelse'' siger hun og træder til side, så jeg kan komme ind. jeg tager skoene af og løber nærmest op ad trappen. inde på hans værelse, finder jeg ham bredt ud på sin seng, og kigger på snapkortet, og på min bitmoji, og da den opdatere til hjemme hos ham kigger han hurtigt tilbage og der står jeg. jeg kan se det store smil på hans læber, der breder sig, da han ser mig. han springer op af sin seng, og springer ind i armende på mig. jeg krammer ham hårdt tilbage, da jeg virkelig har længtes efter det her, siden vores lille ''skænderi''.

jeg kigger op på Mathias, og hans læber møder mine. ''undskyld'' siger han og kigger nu seriøst på mig, jeg nikker og placere mine læber på hans, som bliver et dybere kys, en nogensinde før. 

Vokset op sammen - Mathias GidselWhere stories live. Discover now