Vokset op sammen - Mathias Gidsel

Ny ven og Ny fjende

Mathias perspektiv:

Astrid og Jeg skulle op lidt i 5, for at komme til tiden, ved Oure. jeg har været en anelse nervøs for det her skoleår, da nu er det mig der er i den situation, ikke at have nogle venner. Pytte har også fået nogle nye venner i sin hytte, og her er jeg; jeg har ikke snakket med nogle nye ikke engang snappet med dem i min nye hytte. i bilen, kan jeg mærke mit ben ryste meget, ved ikke helt hvorfor, men Astrid har lagt mærke til at jeg ryster en smule. da vi sidder ved siden af hindanden, ligger hun bare sin hånd på mig knæ, som heldigvis hjælper. 

resten af bilturen går stille og roligt, og nu er vi ved Oure. i dag står det ikke på en vildt velkomst som sidste år det hele var meget stille og roligt. vi går ud i hytterne, for at møde vores nye kammerater igen og min hytte er virkelig skrald. i år har vi faktisk en af de nye hytter, men dem i min hytte, gør mig virkelig dårlig tilpas. Den første hedder Alfred, han lugter af cigaretter, Den næste; Mohammed han lugter af alkohol og så har vi Emil. ikke den Emil, som jeg elsker og kender men en anden som ser lige så utilpas ud som mig. Alfred og Mohammed bliver med det samme, sygt gode venner og det samme med mig og Emil. 

Emil og jeg følges til alle de obligatoriske møder, og vi snakker godt sammen. Alfred og Mohammed, har bare gået som bagtrop, efter hos hele dagen. ved ikke helt hvorfor men de har nok ikke andre end hindanden. Emil og jeg går rundt og snakker, med drengene bag os som altid, og jeg kan spotte Astrid. jeg vil gerne hen til hende, men den plan blev spoleret af Alfred som hviskede noget til os; ''Ej hvad hedder den der Blondie? hun ser da lidt sød ud'' jeg bliver tavs, og det kan Emil også godt se. Jeg har ikke fortalt ham om Astrid, men han trækker mig til siden. ''Hvad så?'' siger han en smule bekymret, da jeg er trist på Første dag. 

''Det er min kæreste'' siger jeg, hvor jeg halvt mumler, da jeg ikke vil have at Alfred hører det. men det gør han ikke, fordi at nu er han gået hen til Astrid, og snakker med hende. tror ikke at Astrid lægger mærke til at han flirter med hende, som er fint nok men kan også blive lidt risky i det lange løb. 

resten af dagen, får jeg ikke snakket med Astrid, da hun er med hendes veninder, og tror at hvis Alfred ser mig med hende har jeg ødelagt ''Bro-code''. da aftenen falder på, og vi er inde på vores ny-ud-pakkede værelse, snapper Astrid mig. jeg kan mærke hvor meget jeg har længtes efter hendes snap, men hvem ved om det er noget slemt. 

jeg åbner den, og det er et billede af hende, med noget tekst. ''Hvordan er dine kammerater?'' hun ved nok ikke hvem jeg er i hytte med. jeg vælger ikke at snappe tilbage, da jeg ligner noget der er løgn. ''Fino'' skriver jeg bare da jeg er i virkelig dårligt humør.

A: øh er der noget galt?

M: Tjoh

A: hallo hvad

M: kan bare ikke lide minde nye kammerater, udover 1.

A: Nårh. jeg har fået en ny ven!

M: hvem? en ny piger eller?

A: nej han hedder Alfred!

Kan mærke mit blod koge, og lægger bare telefonen væk. jeg kan virkelig IKKE lide Alfred...