Vokset op sammen - Mathias Gidsel

Mandag igen

Mathias perspektiv:

min alarm ringer, men jeg er allerede vågen. jeg har ikke rigtig sovet så godt, ved ik om det er alkohollen eller bare en dårlig nat for mig. ved siden af mig ligger Astrid. hun sover stadig, selvom min alarm lige har været i gang i evigheder, jeg kan ikke magte at slå den fra. un rykker på sig. ''Mathias hvorfor ringer din alarm stadig?'' siger hun halvt gnavent. ''sorry har bare ikke magtet'' svarer jeg. hun griner og rækker over mig for at ny min telefon. ''hold da op den er varm'' siger hun når hun har min telefon i hånden. ''jaer den er virkelig noget bras, men jeg kan godt lide den!'' svarer jeg. jeg er ikke typen der er glad for at vænne sig til nye ting, og det går også med telefoner. jeg har stadig en gammel iPhone SE, og min mor har virkelig prøvet at give en mig en ny telefon, men jeg siger altid nej.

''Hvilke timer har du i dag?'' siger Astrid for at få startet en samtale. ''øøøøøh, Dansk først, så har de andre pause mens jeg har ekstraundervisning i Engelsk. og derefter skal vi øve håndbold i 2 timer og så har vi fritime sidste time.'' siger jeg. ''hold da op, en Nice dag'' siger hun overrasket. ''jaer det er faktisk meget fedt at være en 9 klasse'' siger jeg måbende til hende. ''nåh men vi skal til at op nu!'' siger jeg og kysser hendes hår. 

''ejjjj ikke nu!!''' siger hun og flytter sig ind til mig.

Astrids perspektiv:

jeg kan ikke magte at stå op; så i stedet for at rejse mig rykker jeg mig ind til Mathias. hans kropsvarme er virkelig dejlig og beroligende og han lugter virkelig godt lige meget hvad. han vikler sine arme rundt om mig og jeg trækker mig ind til ham. ''kan vi ikke bare melde os syg i dag'' spørger jeg. ''naaaarh'' siger han og løsner sit greb om mig og går ned på toilet. der ligger jeg og bliver helt kold. jeg tager en af hans hoodies. jeg får fat på en af hans Oure hoodies, men denne gang var der navn på. det gjorde mig ikke så meget, så jeg tager den bare på og venter på at Mathias bliver færdig så vi kan gå ind til morgenmaden.

da han træder ud af badeværelset kigger han på mig. ''ej okay har du bare zigget mig trøje?'' siger han til mig. jeg vidste ikke hvad han ville hentyde så helt panisk svarede jeg: ''ej hvis det er irriterende kan jeg godt tage den af!'' han kigger på mig. ''ej Astrid den ser godt ud på dig... behold den på!'' han trækker mig ind til sig ved min hofter og han trækker mig ind i et kys. kysset varede i et stykke tid, og vi trak os endelig. ''klar?'' sige han og hentyder til morgenmad. ''jaer, hvor er Emil og pyt?'' spørger jeg. ''øøøh tror de allerede er smuttet'' svarer han. ''og de ved ikke noget... du ved?'' spørger jeg ham halvt panisk. han kigger forvirret på mig. ''nej... men altså vil du ikke have at de skal vide det?'' spørger han forundret. ''jo... jo, bare interesseret'' svarer jeg ham. hader når han er bekymret. han begynder bare at overtænke tingene, og det er virkelig bare en ubehagelig følelse jeg får. hans varer ikke, så jeg tager bare hans hånd og fletter fingre. kan se hans kinder bliver lidt røde. det er sødt, tænker jeg.

vi når hen til morgenmaden og der står Emil og Simon. inden de når at se os trækker jeg min hånd igen. Mathias som snart er at halvt hoved højere end mig kigger på mig. han siger ikke noget men bare kigger. ''nå, så kunne i endelig komme. alle er her allerede'' siger Emil. jeg går bare ind i salen og finder et bord. bag mig går drengene og Mathias sætter sig ved siden af mig og Emil og Pyt overfor. lige siden Mathias trådte ind blev hele salen stille. helt musestille. 

mine tanker bliver forstyrret at Holly der rejser sig op på bordet og beder om folk opmærksomhed. alle kigger på hende... hvad har hun gang i?

''OKAY! Såh, ja. jeg vil tro at vi alle sammen er her. og jeg vil bare gerne give en besked til en person...'' jeg bliver forvirret. hvad i alverden vil hun?

''Mathias gidsel. gider du at rejse dig op?'' siger Holly og en af hendes veninder i kor. han rejser sig men står halvt op ad mig for at få mig til at føle sig mere sikker. ''hvad så?'' siger Mathias. ''øøøh er det ikke tydelig nok?'' siger Holly. Mathias siger nej. ''okay så Mathias. jeg ville gerne spørge dig om.... okay det her er virkelig akavet men vil du være min kæreste?'' siger hun. Mathias stirrer bare med store øjne. ''øhm faktisk har jeg en kæreste'' siger han helt akavet  og rejser sig nej igen. Holly ser ud som om hun har set et spøgelse.

 ''hvem'' siger hun dybt seriøst. Mathias bliver stille. kan godt mære at han ikke har lyst til at sige noget - nok mest for min skyld; så jeg rejser mig op og siger: ''det er mig... jeg er Mathias kæreste'' Kan mærke folks øjne på mig. især Emils. 

Mathias perspektiv:

Astrid har lige sagt det. jeg er seriøst forbavset; havde aldrig troet at hun havde selvsikkerheden til bare at stille sig op foran folk på den måde. ''bevis det'' siger Holly måbende. ''jaer du lyver jo bare'' siger hendes veninde så. Astrid står bare brat der og ved ikke hvad hun skal gøre. jeg rejser mig igen op. ''jamen Holly det er sandt. og tro mig, jeg kan ikke lide dig på nogen måde og det vil jeg aldrig ku''. kan godt mærke at jeg lyder lidt sur fordi at Holly sætter sig hurtigt ned. det samen gør mig og Astrid og resten af måltidet sker der ikke rigtig noget.

Hejjjj! endnu et kapitel. siden kapitlet med festen har læsere virkelig gået amok føler jeg! jeg har en masse planer med historien, men er bange for at den bliver for kringlet. hvad synes i indtil videre? kommenter gerne!<3