Vokset op sammen - Mathias Gidsel

Juliane

Mathias perspektiv:

der er sket en masse ting siden elevfesten. Alfred er her ikke mere, da hans mor mistede hendes job og der ikke var nok penge til at have ham sendt afsted til efterskole. jeg er faktisk ret glad for at han er væk, men derimod er Emil her heller ikke mere. hans fik en skade i knæet som forhindrer ham i lang tid at spille håndbold. så det er kun mig og Mohammed inde på vores værelse, men jeg tror ikke at han er her lang tid endnu, da han er blevet fanget for mange gange i at ryge osv.

i dag, har vi ikke timer, da det er en helligdag. Både Astrid og jeg er på efterskolen, som nogle af de eneste men nogle af hendes veninder er der. Jeg er blevet virkelig gode venner med de fleste af hendes veninder, lige udover en; nemlig Juliane. Juliane er glad for at gnubbe sig op mod mig og det er altid mig hun skriver til hvis hende og Astrid har været uvenner. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg har med at gøre, hvordan deres venskab klarer sig, men det involverer mig åbenbart rigtig meget.

Hende her Juliane er blevet rigtig glad for mig og er virkelig kold overfor astrid, og jeg håber snart at astrid lægger mærke til hvor tæt Juliane prøver at være med mig.

Lige nu er jeg oppe på min hems sammen med astrid. Astrid har haft det lidt svært efter skolestart, fordi at hendes forældre stadig er på ferie og svarer aldrig rigtig telefonen. Astrid har faktisk været ud at sige at hun føler at min mor er mere en forælder end hendes egen mor. Astrid skriver lige nu sammen med min mor, da vi planlægger hvad vi skal lave i efterårsferien som kommer om lidt.

Astrid har været helt vildt med ideen om at tage til Lalandia, da hun aldrig har været der før på trods af at det er familieferien hver eneste sommer, hos os. Min mor er med på ideen men Christian er virkelig imod det, da han efterhånden er blevet træt af det. Jeg ligger i mine egne tanker, indtil en notifikation bipper ind på min telefon som til ingens overraskelse er fra Juliane.

J: Hvor er du?

M: sammen med Astrid

J: Og du inviterede ikke mig?

M: nej? Mig og astrid skal også have et liv som ikke involverer andre mennesker.

J: jamen jeg er jo gode venner med både dig og Astrid, så jeg synes at jeg burde involveres.

Og der mistede jeg den. Den kvinde går mig virkelig på nerverne, så jeg blokerer hendes snap. Jeg tror ikke engang der går 10 sekunder inden at Astrids telefon bliver spammet. Hun lægger ikke mærke til det, da hun sover så jeg åbner hendes telefon.

Jeg åbner bare alle de chats der er fra Juliane og jeg læger hendes telefon igen. Jeg vil helst ikke snage men den her kvinde er alt for opsat på mig og Astrids liv og det går mig virkelig på nerverne.

Astrids perspektiv:

Jeg vågner ret sent, da jeg har sovet. Sidste gang jeg var oppe, græd jeg i Mathias arme om at jeg ikke følte at mine forældre gav en fuck om min tilstedeværelse. Mathias er den bedste i hele verden til at snakke med en om tingene og trøste en, og det er virkelig hvad jeg havde brug for. Lige nu er Mathias ikke ved siden af mig, tror han er på toilet. Men derimod kan jeg se Juliane stå i døråbningen. ''Juliane, skrid!'' siger jeg og hun laver en grimasse, inden hun går. Har hun bare stirret på mig da jeg sov eller hvad?

Jeg får netop nået at tænke mig om da Mathias kom ud af badeværelset. ''hvad skete der?'' spørger han og han ser dybt forvirret ud. ''Juliane stod og stirrede på mig, og ventede sikkert på at du kom ud.'' sagde jeg og jeg kunne se hans ansigt. For første gang i lang tid er han ordentlig sur.

Han trækker vejret dybt og går ind til mig. ''har du tænkt dig at ligge der hele dagen?'' spørger han mig og jeg ryster på hovedet. Han kravler op ad stigen og lækker si tæt ind til mig, og jeg vender mig om så mit hoved ligger på hans brystkasse. Når jeg ligger sådan her, føler jeg at intet andet er vigtigt men bare at jeg ligger her med ham.