Love? Love. (5SOS) *AFSLUTTET*

'Den Sorte Hætte' besøget og alt det andet.

~*Kaylee's Synsvinkel*~

Jeg må indrømme at lige da den, 'den sorte hætte' hvæsede af os. For seriøst så blev jeg faktisk også fornærmet for, det er min fars grav! Ej okay, Luke er her også, så mig og Luke.

"Hvad snakker du om?!" Trådte Michael frem foran mig, og trak hætten op. Sig det er løgn! "Hvem er du?" Spurgte Ashton og lavede store øjne. "Kaylee og Luke's, bedstemor" svarede hun og forsatte, "Kaylee og Luke.. Jeres mor er på hospitalet. Hun blev kørt ned for nogle dage siden, hun vil gerne have at i besøger hende.." "Jeg vil ikke se hende!" Snerrede jeg og krydsede armene. "Jeg vil gerne, og Kaylee det vil du også!" Sagde Luke og tragte i min  arm. "Okay så går vi der hen og ser hende, følg med mig."

----

"Hvordan fandt du os egenligt?" Spurgte jeg endelig, da vi var kommet hen til hospitalet. "Jeg ville bare se til jeres fars grav, også så jeg så først efter jeg havde snerret af jer, at det var jer."
Hun åbnede en dør ind til et værelse, og vi gik en af gangen der ind, næsten som et futtog. (I ved, at man tager hænderne op på den foran's ryg og siger "futfutfutfutfut")

~*Luke's Synsvinkel*~

Jeg gik lige bag bedste, og kom ind til et lille værelse, med en seng og en stang med en pose og slanger ned. Jeg kiggede op fra det hvor slangerne var, og videre ned. Bom, CHOCK! Der lå hun med slangerne på håndryggen, og kiggede på mig og Kaylee, som i øvrigt stod ved siden af mig med korslagte arme.
Det her fik mig til at tænke på, da far var herinde. Måske ikke lige på det her værelse men i en hospitalsseng, på et hospital.

~*Flash Back*~

"MOR MOR!" Råbte jeg nede fra bagsædet. "Hvad er der!?" "Tror du far han er okay?!" Rystede jeg og så at Kaylee havde hænderne for øjnene. "Ja det tror jeg" "eller det HÅBER jeg" rettede hun sig selv, og parkerede. Jeg spændte selen af og rev døren op.

Jeg løb hen imod døren, efterfulgt min mor og søster. Selvom jeg er lille har jeg en bedre kondi, end min søster og mor. For jeg kan høre hvordan de prøver på at få vejret.
Jeg stopper op ved skranken, som mor sagde jeg skulle. Og lidt tid efter. Cirka et halvt minut kommer mor og Kay, løbene, nej luntende, hen til mig og skranken.
"Hej, jeg hedder Liz Henmings, min mand er kommet her ind. Andrew Hemmings." Siger hun og puster ind og ud, ind og ud, meget MEGET hurtigt. "Ja han er i rum nr. 126 på anden sal." Sagde den venlige dame bag skranken, og smilede -nok det største- smil jeg nogensinde har set!

"Hvor er elevatoren?" Spurgte min mor og pustede stadig ekstremt meget! "Ned af gangen, drej så til højre, og efter det er elevatoren på venstre hånd." Pegede hun. Også var det nu jeg løb endnu hurtigere, og at de andre bare gik?!
Jeg var nu noget hen til elevatoren og stod og ventede, på de andre. Så jeg stod nu og talte indtil de kom.
23, 24, 25, 26, 27, 28..... 40, 41, 42, 43, 44.... 60 også kom de endelig!! Lige da de kom ind i elevatoren, tryllede jeg på nummer '2.' Og dørene lukkede.

-----

Jeg river døren op, indtil fars værelse og løber direkte hen imod sengen, og giver ham en stor krammer. "Jeg elsker dig" græd jeg og kunne mærke en hånd på min ryg. Jeg så op og så min mor stå med tåre. "Hvad er der sket far!?" Græd Kaylee ret højt og omfavnede vores far. "Jeg kørte og ligepludselig.. Ligepludselig kom der en lastbil.."

"Luke?" Sagde en hæs stemme. Jeg rystede mit hoved og kom af med, tankerne i hovedet og kiggede over på mor som ligner (for at være sød) rent lort. Hun så virkelig ikke ud som om hun havde det godt. "Ja?" Spurgte jeg og prøvede på at lave et smil. "Har du det godt?" "Jeg kunne spørge om det samme." halv grinte jeg. "Har det fint nok. Var det en god tourne?" "Det er godt! Ja det var" smilte jeg og gik hen ved siden af sengen, og satte mig ned ved stolen. Jeg tog hendes hånd og holdte den. SMÆK! Jeg kiggede over mod døren, og så over mod drengene, Kaylee og bedste. Men Kaylee var der ikke, så det var jo nok hende der smækkede med døren. Jeg rejste mig og løb ud ad døren, for at finde hende.

~*Kaylee's Synsvinkel*~

Jeg løb ned af gangen og videre ud, med tårerne løbene ned af kinderne. Hvorfor? Nej jeg ved det jo godt! Hun hader mig og vil altid gøre det! Jeg satte mig på bænken, udenfor ved døren og begyndte at græde mere mens jeg banede af mig selv, over det hun ikke kan lide ved mig.

~*Luke's Synsvinkel*~

Imens jeg løb prøvede jeg at huske hvor den der skrank er, så jeg ligner nok en lidt (ret) forvirret idiot.. "Yes!" Mumler jeg og begynder at spurte hen imod skranken.
Jeg slår på den der lille klokkedims, og siger hallo, for man må ikke råbe på et hospital. (Har jeg ihvertfald hør.) men idet der kommer en dame ud inde fra er rum, kommer Calum. "Hvorfor er du her?" Spurgt han og løftede det ene øjenbryn og lavede store øjne. Tænk han kan det, for jeg kan ikke haha. "Kaylee løb jo? Det så du da!" "Ehm nej jeg gik på toilet"
"SLIP MIG!!" Jeg slog øjnene op og løb ud imod udgangen, med Calum i hælene.

🙊🙊🙊🙊🙊🙊🙊🙊🙊🙊🙊🙊🙊

Heeeei!😘
Så kom der endelig et kapitel! Håber i kan lide det indtil videre! Hvad tror I der sker? Det kunne være Kaylee, men også en eller anden vildt random thing!!😱

Knuzzz Valnød💞