Love isn't easy... especially not when You're famous.

Brintoverilte

"LUKE!?".
Jeg var halvt vågen, halvt i drømmeland, da Calum kom brasende ind på værelset.
Jeg lå stadig med front mod Luke, mit hovede på hans bryst.
"LUKE HUN ER VÆK!! OG DER ER BLOD OV".... Mere nåede han ik' at sige før Luke afbrød, ved at tysse på ham.
"Hun er her", mumlede han hæst.
Hårene rejste sig i min nakke, bare ved lyden af hans stemme.
Jeg kunne høre Calum puste lettet ud. "Vi sørger for at hendes værelse bliver Hvidt igen... Eller... Michael og Ashton gør i hvert fald", grinede han.
Jeg kunne mærke på Luke at han nikkede, da jeg ligesom stadig lå op af ham.

"Hvad sker der med jer to??", spurgte Calum.
Waow... Jeg blev overrasket!? Der var intet drilleri at spore i hans stemme overhovedet. Han mente det faktisk seriøst!?
"Ik' rigtig noget", svarede Luke med forlegenhed i stemmen.
"Helt ærligt Luke... Vi har været bedste venner siden... Lang tid siden okay!? Jeg VED at der foregår et eller andet mellem jer...", sagde Calum, mindre seriøst nu, og tilføjede: "Desuden, så så jeg jer godt, før hun skar sig".

Jeg blev pludselig lidt mere vågen.
"Okay, okay... Vi sådan... Du ved... Dater lidt", indrømmede Luke efter en lang, stille pause.
"Jeg vidste det!!". Jeg kunne bare se Calum's triumferende ansigt foran mig.
"Du må ik' sige det til de andre endnu!!". Luke lød meget overbevisende om, at hvis Calum sladrede ville han dø, langsomt og smertefuldt.
"Nej, nej... Rolig nu bro, det er vores hemmelighed".
"Gå så". Luke sagde det i et jeg-siger-det-sjovt-men-jeg-mener-det toneleje.
Få sekunder efter lukkede døren.

"Bare sov videre", hviskede Luke til mig.
"Hvordan vidste du jeg var vågen??", spurgte jeg søvnigt.
"Dit åndedræt", lød svaret.
Jeg skubbede tanken "Shiiiiiit.... Lidt creepy", væk og lod mig overgive til søvnen igen.

---------------------------------------------

Overraskende nok holdte Calum faktisk på hemmeligheden... De følgende dage var det kun mig, Luke og Calum der vidste at mig og Luke datede.

Min finger begyndte at "gro sammen", hvis man kan kalde det det.
Men den gjorde stadig fandens ondt.
"Vi bliver snart nødt til at se til fingeren", sagde Calum tøvende.
Jeg så forskrækket på ham. "Nej, det er ik' nødvendigt", svarede jeg hurtigt.
"Cherry??". Ashton's stemme var urolig.
"Fint". Jeg overgav mig tilsidst. Desuden, hvor slemt kunne det lige være??

"Holy shit!!", udbrød Ashton.
Okay, åbentbart ret slemt??
Han havde lige taget de tre plastre af. Ja, jeg skulle ligesom bruge så mange da der var ret meget blod ik'!!
"Der er gået betændelse i", dømte Michael nervøst.
Jeg så på min finger, og ganske rigtigt. Betændelse. Jeg vil skåne jer for beskrivelsen, da det virkelig er klamt.
"Hvad gør vi??", spurgte Luke, overraskende roligt.
"Vi... Øhh... Brintoverilte??". Jeg stivnede da ordene kom over Ashton's mund.
"Nej", sagde jeg hårdt. "Det kan I godt glemme".

Ik' fordi jeg regnede med at rent faktisk lyttede men... Helt ærligt!? Jeg blev båret op på badeværelset, med røven i vejret, oppe på Calum's skulder!?
Ik' fedt man, ik' fedt.
Så vi stod alle fem inde på toilettet. Det var ik' fordi der var trængt, faktisk var der roligt med plads.

Calum satte sig ned på Wc'et. "Ingen forlader dette rum før du har fået renset det sår". Han lød meget bestemt.
Jeg lagde armene over kors. "Vi kommer til at blive her i lang tid så", svarede jeg.
Han hævede øjenbrynene.
Åhh Gud... Nu komme det, tænkte jeg for mig selv.
"Kirse, du bliver nødt til det!! Der må helt ik' gå mere betændelse i det end der allerede er!! Det gør ondt, ja... Men det er intet i forhold til hvad der kan komme til at ske hvis det ik' bliver renset!!".

Jeg stod og trippede lidt. Alle gloede på mig.
Jeg kunne jo godt se at han havde ret... Men jeg var bange... Bange for smerten.
Jeg sagde ik' noget. Selvom de blev ved med at sende mig blikke der sagde: Sig-noget!!
"Du kan sidde på mit skød??", forslog Calum.
Jeg gik langsomt hen mod ham og satte mig på hans skød. Så min mave var mod hans.
Jeg kunne mærke Luke's blik borre sig ind i min ryg, men jeg lod det ligge.
"Så langt så godt", mumlede Ashton.
Jeg vendte mig om og så Luke i øjnene et øjeblik.
Hans krop var anspændt. Hans blik var blidt. Han virkede cool over at jeg sad på hans bedste vens skød, helt op af ham, og dog. Han var forvirrende.

Michael tog fat i min arm. Altså den arm hvor min sårede finger var. Okay, det lød godt nok dumt... Ligemeget!!
Men han tog fat i den og jeg lod ham gøre det. Langsomt kom Ashton med en vatklump, fyldt med brintoverilte.
Jeg kunne mærke mine muskler strammede sig. Mit hjerte slå hurtigere. Min krop var spændt, og jeg prøvede at trække min arm til mig. Men Michael holdt godt fast.
Luke stod op ad væggen. "Er det her en god ide guys??", spurgte han forsigtigt. Hans stemme var usikker. Han var bange. Ligesom mig.

"Ja Luke. Det skal nok gå okay", Ashton lød meget overbevisende. Så jeg troede på ham.
Lige ind til jeg kunne mærke en svindende fornemmelse omkring min finger.
"Det er ik' så slemt", sagde jeg overrasket.
Men jeg tog mig i det. Alvorligt meget. Da han lagde brintoverilten på selve såret var det, som en bombe der sprang.

Luke's synsvinkel:

Hun skreg som en i helvede, og prøvede desperat at trække sin arm til sig. Men Michael havde et godt tag i hende, og da han var stærkere, kunne hun ik' gøre noget.
Det stak i hjertet at se hende sådan her. Med tåre løbende ned af kinderne, og hendes stemme der skar sig ind i mine øre. Det gjorde mig underligt nok ik' noget at hun sad oven på Calum, han var min mate, jeg stolede på ham. Og på hende selvfølgelig.
Hun skreg igen, hjerteskærende. Jeg kunne ik' klare det mere, jeg kunne ik'. På to sekunder havde jeg åbnet døren og lukket den igen.

Hey mennesker!!❤️
Det var det for i dag👌❤️
Jeg har fået nogle beskeder hvori der står om jeg vil skrive lidt fra Luke's synsvinkel så jeg håber det går??😅💞 Der kommer nemlig mere fra hans synsvinkel i historien såe🙈💞
Håber det var okay?? Hvis ik' så skriv, please... Så jeg kan gøre det bedre næste gang😱❤️❤️
Kh miiigg😘