Love isn't easy... especially not when You're famous.

Onde os!!

Luke gjorde en gestus til, at løfte mig op.
Forsigtig gik han bagud, og der gik ik' mange sekunder før, jeg hang på ham, som en lille abeunge, på hans mave.
Han drejede rundt, og lænede sig fremover.
Sofaen's stof, var blødt mod min ryg. Ik' fordi jeg lagde så meget mærke til det, da Luke's læber, som arbejdede perfekt sammen med mine, og hans krop, som lå oven på min, var det eneste der kørte rundt i mit hovede.

Hans hånd, sneg sig langsomt ind under min t-shirt, og jeg bemærkede det først rigtigt, da han klikkede min BH op.
"Luke", mumlede jeg mod hans læber, og skubbede blidt mod hans bryst.
Han trak sig modvilligt, og så med blide øjne, ned på mig.
"Hvad så??".
Jeg smilede akavet. "Døren er ik' låst", mumlede jeg lavt.

Luke rynkede øjenbrynene. Så rejste han sig op, og gik over for at låse døren.
Der kunne høres et højt 'klik', som afslørede, at døren var låst.
Luke vendte sig smilende om igen, og lagde sig ned, ved min side.
"Gør vi det virkelig mod Harry??", spurgte jeg nervøst.
Luke udstødte et grin. "Ja, han kan holde til det, tro mig", svarede han, og tog min hånd.
Han flettede sine fingre ind i mine.
"Hmmm, ved du hvad??", spurgte jeg, og vendte min krop mod ham.

Han vendte kun hovedet mod mig. "Nej, hvad??".
"Jeg elsker dig", hviskede jeg, og kyssede blidt, hans læber.
Så rejste jeg mig hurtigt op, og gik over til maden, som jeg fuldstændig havde glemt. Hvilket man godt kunne se...

"Luke", jeg så nervøst over mod ham.
Han lå bare, og var lækker. "Jeg tror vi skal spise noget andet".
Yep, alt maden som jeg havde brugt så lang tid på, var blevet brændt.
"Ej seriøst", grinede Luke, og rejste sig op. "Taber". Han jog en finger ind i siden på mig, og jeg lavede et spjæt, da det kilede ret så meget.
"Så spiser vi da bare cornflakes", smilede Luke, og fandt det i et skab.

Vi fik spist færdig, og gik over til 1D's tourbus, hvor alle drengene sad.
"Hey guys", udbrød Luke, og gav dem alle en krammer.
Jeg stod bare sådan lidt akavet bagved ham.
Harry fik øje på mig, og møvede sig forbi Luke og Niall's brohug.
"Hey smukke", hilste han, og lagde en arm over min skulder. "Så kom du alligevel".
Jeg nikkede. "Tja, det ville da blive lidt ensomt, ovre i den anden bus", svarede jeg nervøst.

"Hey Kirse", grinede Calum. "Hvad tog så lang tid??".
Og så landede alles blikke, på mig. Tusind tak for det Calum!?
"Hun brændte maden på", grinede Luke. "Ik' verdens bedste stuepige", tilføjede han, og sendte et blik til Ashton som sagde: Spil-med-på-den.
Ashton fik den godt. "Nope, det sagde jeg jo til jer", grinede han.

Michael og Calum sad bare, og så blanke ud. Heldigvis forholdte de sig tavse, og afslørede derved, intet.
Jeg fik viklet mig ud af Harry's greb, og gik hen til Niall.
"Hej", hilste jeg. "Jeg hedder Kirstine".
Han smilede og tog venligt i mod min hånd. "Niall".
Jeg fik også hilst på Louis og Liam, og de virkede alle sammen, virkelig søde.

Vi sad alle, bare og snakkede. Eller det vil sige, drengene sad og snakkede. Jeg holdte mig lidt udenfor samtalen, da jeg synes, at det var lidt akavet.
Luke havde fortalt Calum og Michael, hvad vores plan gik ud på.
Og de var med på den. Måske lidt for meget enda.

"Hey Kirstine, kan du ik' lige hente et glas vand??", spurgte Michael, og smilede drillesygt.
Jeg nikkede.
"Selvfølgelig", svarede jeg smilende, men i det samme jeg havde vent mig om, og de ik' længere kunne se mit ansigt, rullede jeg øjne ad ham.
"Og tag lige et med til mig", tilføjede Calum.
Jeg lavede en thums-up til ham, og hentede to glas vand.

"Så Kirstine", begyndte Liam da jeg var kommet tilbage. "Hvor gammel er du??".
"Jeg er lige fyldt 17", svarede jeg høfligt.
Harry spyttede saftevand ud over Niall, som beklagede sig en del. "17!?", udbrød han overrasket. "Har jeg lagt an, på en 17-årig!?".
Jeg smilede til ham. "Mhh".
Han så totalt chokeret ud. "17", mumlede han. "Kun 17".

Luke klappede på sine lår, som hentydning til, at jeg skulle sætte mig. Og det gjorde jeg så. "Ja, 17 og uskyldig", smilede han. Jeg sad med ryggen til hans mave, og nød det. Dog prøvede jeg, at se ud som om, jeg ik' gjorde.
Louis og Liam udvekslede alvorlige blikke, som jeg ik' helt forstod.

Men det gjorde Michael, Calum, Ashton og Luke tydeligvis, da de også begyndte at veksle blikke. Niall sad og så på mig. Hans blik var eftertænksomt, og umuligt at tyde.
Jeg skulle til at rejse mig, fra Luke's skød, men blev hevet ned igen, af Luke.
Niall rettede sig helt op, og så vagtsom ud.

Harry og mig var tydeligvis de eneste, som ik' anede hvad der foregik.
"Hvordan kan du kun være fucking 17!?", udbød Harry pludselig.
Jeg smilede kort. "Hvorfor er du så overrasket??", spurgte jeg med rynkede bryn.
"Fordi at du... Du ligner ik' en på 17", mumlede han.
"Jamen tak da??". Han havde lige sagt, at jeg så gammel ud.
"Nej, nej, ik' på den måde. Du ser bare meget moden og erfaren ud", skyndte Harry sig, at sige.
"Jeg er moden og erfaren på mange områder", svarede jeg smilende.

Liam og Louis rettede sig også op nu.
Stemningen var blevet meget trykket. Jeg vidste ik' hvad der foregik.
Og jeg fik det største chok, da Michael brød ud i grin.
"Undskyld", stammede han. "Men jeg kan ik' mere". Han lagde sig med på gulvet, og var seriøst ved at blive kvælt.
Jeg kunne mærke, at Luke også begyndte at grine, da hans krop rystede under mig.
"Hvad??", spurgte jeg forvirret.

"Guys, hun er Luke's kæreste", grinede Ashton. "Rolig nu".
Calum kunne heller ik' holde masken mere. Niall grinede også, da det gik op for ham, at vi havde taget pis på dem.
Louis smilede også over sin dumhed, kun Liam så alvorlig ud.
"Vi troede at I fucking misbrugte hende!?", udbrød han chokeret. "Shit", mumlede han grinede, og lagde sit hovede i hænderne.
Og det gik ik' to sekunder, før vi alle grinede.

Hey mennesker ❤️
Tusind tak for, at I vil læse mig bog😘💞
Jeg overvejer kraftigt, at lave en helt ny serie, om Cameron Dallas...😅☝️ altså, når denne borg er færdig😁💕
Jeg skal nok skrive, hvis der kommer en ny serie ud🙈😱, og jeg er ret så sikker på, at der gør😂💋
Kh miiiiiggg😘