Love isn't easy... especially not when You're famous.

Vores historie

Vi holdte vores løfter.
Jeg forlod ham aldrig, og han gav aldrig slip.
Selv ik' efter 10 år, hvor vi var gift, og havde tre børn.
Tre dejlige børn. To piger, og en lille, ny dreng, som kom til verden, for fire måneder siden.
Hans navn, var Benjamin, forkortet til Ben.
Den ældste pige hed Sandra, og den yngste, Mia.

Som du nok har gættet, så blev Simon Cowell fyret. Han blev selvfølgelig rasende, især da det kom op i medierne. Nu, var han intet andet end pedel, på en skole i London.
Han påstod at være glad for jobbet, men helt ærligt, så tror jeg han hadede det. I sær fordi han hadede børn. Stakkels mand.

5 Seconds Of Summer, havde trukket sig tilbage, som i, de var aldrig på verdens Tour mere, men de udgav stadig cd'er og spillede koncerter. Men dog mest her i Sidney, i Australien.
Vi var flyttet herned, efter vi blev gift.
Min mor kom med, og flyttede ind i et lille hyggeligt hus, ved vandet, da hun alligevel havde fået en ledig stilling hernede, af sit arbejde.

Hun elskede det virkelig, og hun var overlykkelig, hver gang vi kom på besøg med børnene.
Det var fantastisk. Mit liv, havde formet sig præcist, som jeg ville have det til.
Jeg havde børn, som jeg elskede højere end noget andet, jeg havde en mand, som jeg ville dø for, og jeg havde en masse gode venner og veninder, der hele tiden bakkede mig op.

Og mit arbejde?? Ja, jeg var hjemmegående mor, og forfatter, så jeg havde et fuldtidsjob.
Jeg havde udgivet fire bøger, som alle sammen var blevet virkelig populære, og velsete. Derfor, var jeg en meget kendt forfatter, her i Sidney.
Flere gange, læste jeg højt, eller fandt på nye historier til mine børn...

"Moar, fortæl en historie!!", hvinede Mia.
"Ja, kom nu moar!?", istemte Sandra.
Jeg rystede på hovedet. "Nej, nu må I stoppe", grinede jeg. "Jeg har allerede fortalt en i dag!!".
De så på hinanden, og trak så på skuldrene. "Det er da ligemeget!?", udbrød de i kor.
Jeg smilede over dem.
"Vi skal jo gøre klar husker I nok", sagde jeg, og gik ud i køkkenet. "Vi får jo snart besøg".

Calum, Michael, Ashton og deres familier, ville komme og spise.
Det gjorde vi tit, altså spiste sammen alle sammen.
De ville være her klokken 16:00, og lige nu var klokken 13:00.
"Amen moar, der er lang tid til!?", udbrød Mia surt. Hun satte sig på gulvet, og mukkede.
Jeg rystede på hovedet. Hurtigt hoppede jeg ned ved siden af hende.
"Senere okay??", lovede jeg.
Hun nikkede.
"Godt".

Jeg gik i gang med at lave mad.
Luke burde være tilbage nu, da det faktisk var en halv time siden, at han gik.
Jeg blev for optaget af mine tanker et øjeblik, og kom til at glemme alt om kalkunen i ovnen.
"SÅ FOR SATAN!?", udbød jeg, og hev den stakkels Kalkun ud af ovnen. "SATAN I HELVEDE", bandede jeg, og lagde et hviskestykke over den.

Luke kom gående ind i køkkenet. "Styr dit sprog skat", smilede han. "Husk nu hvad du lære de små".
Jeg sende ham et dødsblik. "Luk", mumlede jeg.
Han gik smilende over til mig, for at hive mig ind i et kram. "Det skal nok gå", sagde han og plantede et kys i mit hår.

Jeg nikkede. "Sover han??", spurgte jeg, og så op på ham.
Benjamin, var ikke typen der lagde sig ned og sov i det sekund, hans hovede rørte puden. Nej, han tog en evighed om at falde i søvn.
Luke nikkede træt. "Ja, men det tog sin tid", svarede han grinende.
"Han må havde det fra dig", sagde jeg, og lagde armene om hans hals.
"Hvis du siger det", svarede Luke med et skuldertræk. "Mrs. Hemmings".

Jeg rødmede, og kyssede ham på munden. "Hjælper du??".
Han nikkede, og klappede mig på numsen. "Altid", sagde han, og blinkede.
Han kunne stadig, efter alt den tid, få mig til at rødme. Det var utroligt...

Det bankede på døren, og jeg løb over for at lukke op. Ashton og Bryana.
Bryana stod med Jackson, deres første, lille, 1 måned gamle baby i armene.
Ashton stod bare smilende, og så virkelig træt ud.
Jeg gav dem begge en krammer, og fik dem indenfor.
Mia og Sandra kom løbende over til Bryana og Jackson.
Ashton fulgte med mig ud i køkkenet.

"Og du har tre af dem!?". Det var sådan, Ashton hilste Luke.
Luke grinede bare. "Ja det er hårdt ik'??". Ashton nikkede kraftige, og de gav hinanden et bro-hug.
"Tag jer sammen drenge", smilede jeg. "Og tænk lidt på mødrene".
Jeg blinkede kort til dem. "I sørger for det sidste mad ik'??".
Og så forlod jeg dem.

De ved, at de elsker mig. Dybt, dybt nede!!
Jeg gik ind til Bryana, som sad med en grædende Jackson.
"Jeg ved ik' hvorfor han bliver ved med at græde", sukkede hun, og prøvede desperat at få ham til at stoppe.
Jeg satte mig smilende. "Har han lige fået mad??", spurgte jeg.
Hun nikkede.
Jeg rakte ud efter ham, og Bryana overgav ham til mig.

Jeg lagde ham op på skulderen, og klappede ham blidt i ryggen.
Efter få sekunder, slog han en ordentlig bøvs, og stoppede med at græde.
"Det var bare luft, der sad i klemme", forklarede jeg, og gav ham til Bryana.
"Tak Kirstine, du fandme den bedste", sagde hun, og holdte om ham.

Jeg smilede. Dog falmede det, da jeg hørte en anden bøvse.
"Sandra!?", udbrød jeg chokeret, og vendte mig om.
"Hvad??", spurgte hun, og så uskyldigt på mig.
"Lad vær med at bøvse sådan", sagde jeg skarpt, med løftet pegefinger.
Jaja, jeg er sq blevet skrap!?
"Okay, så når babyer bøvser er det sødt. Når andre gør det, er det bare ucharmerende", brokkede Sandra sig.
"Præcis". Jeg smilede flabet til hende. Hun rakte bare tunge og så grinede vi begge to.

De andre kom også, og vi hyggede os virkelig. Dog blev de alle også nødt til at tage hjem tidligt, så da klokken blev 19:30, var vi næsten alene i huset.
Calum og hans kæreste var de eneste som var her.
"Så vi ses bro", sagde Calum, og gav Luke en krammer.
Jeg gav Calum's kæreste en krammer, samt Calum bagefter.
"Og så skal vi hjem til hunden", smilede Calum, og lagde en arm om kæresten.

Jeg rystede på hovedet. Han var så glad for den hund.
De forlod os, og mig og Luke gik ind i køkkenet.
"Så det bare os", smilede jeg, og lagde mine hænder på hans bryst.
"Og vi skulle til Michael's bryllup i morgen, ik'??", spurgte Luke, og bed sig i læben.
Jeg nikkede kort. "Godt du kan huske det", smilede jeg.
Han pressede mig blidt tilbage mod bordet, som han løftede mig op på.
Han havde sine hænder på mine hofter, da han langsomt lænede sig frem mod mig.

Selvom vi havde været sammen i evigheder, fik jeg stadig sommerfugle i maven, hver gang hans læber rørte mine.
Han søgte om lov til, at komme ind i min mund og jeg gav ham lov.
"Ad!!", udbrød Mia pludselig.
"Ej Mia, gå væk, det er da sødt", sukkede Sandra. Hun har altid været en lille romantiker.

Jeg grinende, da Luke trak sig, og så bag os.
Han tog mig ned igen og mit blik, blev vendt mod pigerne.
"Moar??", Sandra så genert ned i jorden. "Den historie du ville fortælle... Kan det ik' være din og fars??".
Jeg smilede og så over mod Luke.
"Jo, I kan da godt høre lidt af den. Men den er meget lang og indviklet. Ser I, vores liv har ik' altid været en dans på røde roser", grinede jeg.

Luke så ned i gulvet.
Jeg vendte mig mod ham, og kyssede ham hurtigt på munden. "Kom", hviskede jeg, og tog ham i hånden.
Vi gik alle fire ind i stuen, og satte os i sofaen.
Da vi alle havde sat os til rette, startede jeg:
"Ser I, det hele startede med", jeg så kærlig på Luke, som smilede et overdådigt smil. "At far kørte mor ned"...

Heii❤️
Sådan!! Det var sidste kapitel🙈
Håber at I syntes om min bog??😱😁
Jeg laver desværre ikke en 3'er...😅💋
Men jeg håber virkelig at I vil læse nogle af de andre bøger, jeg udgiver fremover☝️😅
I må ha' en virkelig god sommerferie!!💋😍
Og ha' det godt, til vi skrives igen😂😏
Kh miiiiggg😘