Love isn't easy... especially not when You're famous.

Konfrontationen

Flere politimænd kom ind i stuen.
Jeg så chokeret på Calum.
"Det var planlagt", mumlede jeg lavt.
De havde planlagt, at Luke skulle være sådan over for mig, foran politiet, så jeg ville være tvunget til, at melde Danny.
Calum sendte mig et forsigtigt smil.
"Jeg siger jer, jeg vil aldrig tilgive dette", sagde jeg hårdt.
"Undskyld jeg bryder ind", sagde betjenten. Man var ik' i tvivl om utålmodigheden i hans stemme. "Men vi skal til og i gang".
"Sig det nu Kirstine", sagde Michael, og lagde en hånd på min skulder. Han havde ellers forholdt sig tavs.

Jeg vendte mig sukkende mod betjenten. Bag ham, stod tre-fire andre.
"Han hedder Danny", sagde jeg. "Og han har...", jeg stoppede mig selv. Lagde mine arm omkring mit liv. "Han har", jeg kunne ik' få det ud. Det var som om, at hvis jeg sagde det højt, ville jeg bekræfte at det rent faktisk var sket.

Tyngden mod min skuldre fortalte mig, at nogen lagde deres hånd der.
Jeg så op, i et par blå øjne.
Luke holdte om mig, og nikkede for at får mig til at fortsætte.
Jeg vendte blikket mod betjentene.
"Han har slået, kysset, og prøvet at tage... Tøjet af mig", jeg mumlede det sidste.
Jeg kunne mærke, at Luke's muskler strammede sig.
"Og det var mod din vilje??", spurgte betjenten.
Jeg nikkede.
"Har du nogen beviser for at det passer??", spurgte han.
Jeg så over på Calum. "Jeg overværede et overgreb, tidligere på aftnen", sagde han, med krydsede arme.

"Okay, kom med. Vi tager afsted med det samme", sagde betjenten, og vente sig mod de andre.
Jeg gav dem adressen, og kørte for første gang i mit liv, i en politibil.
Vi ankom til Danny's hus, og jeg fik besked på, at gå over og banke på.
De ville se, om det jeg påstod passede, og lige gyldigt hvor meget Luke, Calum, Michael og Ashton protesterede, gjorde jeg det alligevel.

"Jeg er lige her ovre", sagde Luke, og kyssede mig hurtigt på munden. "Du kalder bare". Han så mig dybt i øjnene.
Jeg nikkede. Lysten til at fortælle ham, at jeg elsker ham var så stor, at jeg var lige ved at bukke under for den.
"Luke, jeg", begyndte jeg, men en betjent afbrød mig.
"Kirstine, du skal gå ind nu", sagde han.
Jeg nikkede, gav Luke's hænder et blidt klem, og gik mod døren.

Jeg bankede forsigtigt på. Betjentene og drengene, havde gemt sig, så når Danny kom ud, ville han ik' kunne se dem.
Jeg havde fået besked på, at få ham til at indrømme hvad han havde gjordt.
Jeg sank en klump, da der kunne høres trin, på den anden side af døren.
Danny lukke døren op, og han var stadig fuld. Ik' så meget som tidligere, men stadig.

"Hey smukke", smilede han.
Jeg så ned. "Danny, jeg vil ik' mere", sagde jeg stille.
Han førte mit ansigt op mod hans. "Undskyld hvad??", spurgte han, med øjne der lyste af vrede.
"Jeg vil ik' mere", gentog jeg, denne gang lidt højere.
"Jo du vil", sagde han, og gav mig elevatorblikket.
"Nej", jeg trak mit ansigt til mig. "Nej jeg vil ej, og du kan intet gør ved det. Jeg er træt af, at du tror, at du bare kan gøre hvad du vil med mig, for det kan du ik'!!". Mit raseri begyndte stille og roligt at blive bygget op.

"Det kommer du til at fortryde", hvæsede Danny, og lod sin hånd flyve gennem luften. Han ramte mig heldigvis ik', da jeg nåede at dukke mig.
Desværre, tog han fat i min arm, og prøvede at hive mig ind i huset.
"Du vil elske det, bare rolig", sagde han hårdt.
Jeg tog fra, mod dørkarmen. "Nej!! Slip mig", råbte jeg. Jeg forstod ik' hvorfor politiet ik' greb ind.
"Kom med ind", sagde han, og stoppede med at hive i mig.
"Hvorfor??", spurgte jeg bange. Min krop, stod i forsvarsposition.

"Det bliver en stor nat for dig", sagde han, og et klamt smil viste sig på hans ansigt. "Du vil miste din mødom".
Jeg så chokeret på ham, og uden videre, begyndte han igen, at hive mig ind i huset.
"NEJ!! HJÆLP", skreg jeg af mine lungers fulde kraft.
"Danny, stop". Dannys blik landede et sted bag mig.
"Det ser vidst ud til, at du ik' overholdte vores aftale", sagde han, og så ned på mig. Hvis øjne kunne dræbe, så var jeg godt på vej ned i jorden lige nu.
"Vi havde ingen aftale", svarede jeg ham koldt.

"Danny", Luke's stemme beroligede mig en anelse.
"Og du tog din anden kæreste med dig", sagde Danny højt. "Og vidst også resten af det berømte band".
Med et snuptag, havde han vendt mig om, så jeg stod med ryggen til ham. Han havde mine arme i en stram lås, bag min ryg, så jeg kunne intet gøre, for at komme fri.
I stedet, stod jeg overfor fire, bevæbnede politibetjente og fire, bekymrede, australske fyre.

"Det var ik' så godt", hviskede han i mit øre.
Jeg forstod det ik'... Hvad var ik' så godt??
"At bryde en aftale med mig, er rigtigt dumt". Danny's stemme gav mig myrekryb. Og nej, det var ik' på den behagelige måde, som Luke altid gjorde. Nej, det var på en skræmmende måde, der gjorde mig utryk.
Jeg vil ærligt indrømme at jeg var bange for ham, for hvad han kunne finde på, for hvad han kunne gøre.
"Vi havde som sagt, aldrig en aftale", hvæsede jeg, dog knap så truende som jeg gerne ville.

Han grinede "Oh jo vi havde", svarede han. "Hold jer væk!!"  Dannys råb, fik mig til at lave et forskrækket spjæt. "Kom ik' nærmere, og forlad venligst denne grund", og med de ord, hev han mig med ind i huset.
Han smed mig ned på gulvet, så jeg landede på hoften.
Mens jeg ømmede mig, låste han døren, og vendte derefter front mod mig.
"Jeg håber sq de holder sig væk", sagde han, og smilede.
Jeg sendte ham et usikkert blik. "Hvorfor??", spurgte jeg.
Han smilede endnu større. "For ellers vil det gå rigtigt galt". Han tog et hurtigt skridt, og var med det samme over mig...

Haaiii❤️
Det var så det😂😅💕
Håber at I kan lide kapitlet!??😅😱 Hvis ik' så skriv endelig havd jeg kan forbedre eller lignende...😏💋
Kh miiiiiggg😘