Love isn't easy... especially not when You're famous.

Overfaldet

Jeg havde været på Touren, i snart et par uger. Og endelig skulle vi til Danmark!! Det var så også her, jeg ville blive sat af, men stadig!?
Jeg skulle være med drengene, indtil de tog afsted igen.
Men i hvert fald, så var de i gang med en koncert i København.
Jeg var virkelig træt, og derfor, blev jeg kørt hjem, til bussen.

Da fandt jeg så ud af, at nogen idioter, havde punkteret dækkene, hvilket betød, at vi skulle sove på hotel.
Det gjorde mig ik' det fjerneste. Især ik' da jeg så mit værelse.
Det var et stort rum, med en hvid, læder sofa, et glasbord, og tre stole, som var overtrukket med sort stof. Der var et badeværelse, med karbad og brusekabine.
Og så var der den flotteste seng, i det rødeste fløjelstof.

Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ville tage et karbad. Et lang, varmt karbad.
Jeg lagde i badet, i hvad der minder om 45 minutter, før jeg bevægede min rynkede krop, op af det nu køligere vand.
Jeg fik mig tørret, og tog mit nattøj på, som bestod af et par korte shorts, og en top.

Jeg gik ind på værelset, og fandt det meget koldt.
Mit blik søgte rundt, og opfangede et åbent vindue.
Langsomt gik jeg over for, at lukke det.
Det knagede rigtig klamt, da jeg slog låsen for.

"Men se nu der". En dansk, mandelige, fremmed stemme lød bag mig.
Hele min krop frøs til is. Mit hjerte stoppede med at banke.
"Er det Kirstine, som jeg træffer??", spurgte stemmen legende.
Jeg fik liv i mine lemmer, og vendte mig langsomt om.
Jeg så en mand, en høj, muskuløs mand, som stod med hænderne foldede bag ryggen.
Det var umuligt at se hans ansigt, i det dystre lys.

"Det kommer meget an på, hvem der spørg", svarede jeg, med dirrende stemme. Jeg prøvede at bygge en mur, af selvtillid op.
Men den blev med det samme nedbrudt, da mandens grin, rungede i mine øre.
"Lad os bare sige", han trådte frem i lyset, fra månen. Dog var hans ansigt stadig skjult. "At jeg er en af Dannys gode venner".

Det var som at få, et slag i hovedet. Dannys ven!? Så var jeg på skideren... Hvad skulle jeg gøre??
"Hvem er... Er Danny??", spurgte jeg tøvende. Ærligt talt, så var jeg pisse bange.

"En du vidst kender", smilede manden. Han trådte frem nu, og hans ansigt var tydeligt.
Det var et hårdt ansigt, med et ar, over øjenbrynet. Han havde makerede kindben, og kraftige kæber.
Jeg skyndte mig, at indprinte billedet i mit hovede, hvis jeg nu skulle få brug for det.

Han smilede, da han anede min frygt, og viste et sæt blændende, hvide tænder. På nær, en enkelt guldtand, som gav mig myrekryb.
"Så jeg går ud fra, at du er Kirstine", konkluderede han, og trådte et skridt tættere på.
Jeg trådte der i mod varsomt, et skridt tilbage.

"Ser du, Danny er jo i fængsel på grund af dig...", mandens øjne flakkede mellem mine øjne, og mit bryst.
Jeg blev ret sur over det han sagde. Var det min skyld!?
"Hør han var selv uden om det", svarede jeg afvisende, og krydsede armene over brystet. "Han kunne bare ha' ladet mig være".
Manden så mig dybt i øjnene. Han gjorde mig usikker på mig selv, hvad jeg skulle gøre, hvad mine chancer var for at slippe væk.

Mandens øjne kørte op og med af min krop, gav mig elevatorblikket.
"Man forstår da godt, hvorfor han ik' kunne lade dig være", sagde han, med hæs stemme.
Jeg følte mig ubehageligt til mode. Bekvemt. Jeg brød mig bestemt ik' om, at han gav mig elevatorblikke, eller snakkede sådan.

"Undskyld, men jeg må bede dem om, at gå", sagde jeg bestemt, og rykkede på mig.
Manden smilede. Lidt for meget. "Jeg hælder til at afvise dit forslag".
På tre hurtige skridt, var han henne ved mig, og fik mig presset op af væggen.
Jeg hvinede forskrækket, og prøvede desperat at kæmpe i mod.

Han begyndte at kysse mig, op langs min hals.
Derefter, var min top historie, og jeg stod tilbage i BH og natshorts.
Jeg vred mig, og skreg hysterisk.
Det var ik' fordi, at det hjalp så meget, men det var da forsøget værd.

Hele min krop panikkende. Jeg kunne slet ik' tænke klart, og før jeg vidste af det, slog jeg løs på manden.
Og jeg er overbevist om, at jeg ramte hans kind, for der lød et ordenligt klask.
Hans øjne sitrede af vrede, og han holdte sig for kinden, som havde været i kontakt med min hånd.

Jeg havde ik' overvejet, at han var mange gange stærkere end mig, men da jeg fik en ordentlig mavepuster, faldt det mig ind.
Alt luft, blev slået ud af mig, og jeg hev desperat efter vejret.
Inden, at jeg nåede at trække vejret helt ned i lungerne, tog han mig op, og kastede mig over i glasbordet, som smadredes i tusind stykker.

Jeg gav et piv fra mig, og nægtede at græde. Jeg ville ik' græde, for jeg ville ik' vise mig svag.
Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg blødte, alt for mange steder: hovedet, benene, armene og maven. Bye bye nye bikini!!
Jeg havde en følelse af, at der sad glasskår over det hele, som bare borede sig længere og længere ned i mit kød.

Det gjorde satans ondt, og da han kom over til mig, begyndte tårne at trille ned, over mine kinder.
"Lad vær", bad jeg sagte. Min stemme knækkende over, og mine øre lyttede intenst, til mandens hånlige grin.
Han sparkede mig i maven, og jeg krummede mig sammen. Det gjorde pokkers ondt. Ved hvert spark,  udstødte jeg en klynken, som bare blev værre og værre.
Det endte med, at jeg kastede op. Først der, synes manden, at jeg havde fået nok, og han forlod værelset. Jeg aner ik' hvordan han gjorde, da jeg havde for travlt med, at tænke på min forslåede krop.

Hey mennesker!?❤️
Det er virkelig fantastisk at I vil læse min historie, tusind tak for det❤️💞
Det betyder rigtig meget for mig👌💕
Skriv, hvis der er noget, som jeg kan forbedre💋
Kh miiiiggg😘