Love isn't easy... especially not when You're famous.

"Det var dumt. Jeg var dum, jeg er dum"

Kan forekomme anstødende scener, for nogle. Så bare spring stykket over hvis det er.

Her sad vi. Alle sammen. Og så film. Eller, mig og Michael gjorde. De andre sov. Super hyggeligt. Jeg sad lænet op af Luke, som holdte om mig.
Da filmen var færdig, vendte Michael sig mod mig og så spørgende på mig.
"Hvad??", spurgte jeg irriteret.
"Hvorfor afviser du hele tiden Luke??", spurgte han ligeud.
Jeg blev noget overrasket. Michael var meget ligeud, nogle gange var det godt, men i nogle tilfælde (som lige i øjeblikket), var det ret skidt.
"Det gør jeg da heller ik'...", svarede jeg tøvende.
Han rystede på hovedet. "Det siger Luke ellers", mumlede han.

Jeg så hurtigt op. Og da Michael så mit blik indså han, at han lige havde sagt noget, han skulle holde hemmeligt.
"Hvad mener du med det??", spurgte jeg koldt.
"Åhh... Mener med hvad??". Han lød nervøs, så jeg kunne regne ud, at han ik' fortalte sandheden.
"Hvad har Luke fortalt dig Michael". Det kom ud som en kommando, ik' som et spørgsmål.
Han svarede ik'... Så bare ligeud og sagde intet.
"Michael Gorden Clifford, nu fortæller du mig kraftedme hvad Luke har sagt!!". Mit toneleje var faretruende. Jeg var ved at blive rigtig, godt sur.

Han svarede stadig ik'. Så jeg valgte en anden metode.
Jeg satte mig helt op, og slog bestemt, Luke på brystet. "Vågn op", sagde jeg hårdt.
Han gryntede og slog øjnene op. "Hvad", mumlede han søvndrukken.
"Hvad har du fortalt Michael!?". Gud hvor var jeg sur nu.
"Jeg er ked af det skat, men jeg har ingen ide om, hvad du taler om", sagde han og gabte.

"Med at jeg hele tiden afviser dig!?", råbte jeg vredt. Calum gav et forskrækket spjæt fra sig, og vågnede. Det samme med Ashton.
"Nårrhhhh", han sendte Michael et bebrejdende blik. "Det er ik' noget særligt", begyndte han, men jeg afbrød ham:
"Ik' noget særligt!? Luke, hvordan kan du bare sige sådan noget!? Jeg afviser dig ik' engang!?", råbte jeg rasende.
"Slap nu af, vi kan ik' tale sammen så længe du er så sur", prøvede Luke igen, men det pissede mig bare endnu mere af.
Med raske skridt forlod jeg stuen, og gik op på mit værelse.

Jeg kunne vel ik' bebrejde ham noget... Kunne jeg?? Altså, det er vel okay at hans snakker med sine bedste venner om vores forhold... Det gør jeg jo også med Rose... Men hvis hele situationen havde været omvendt, ville jeg ik' ha' fortalt Rose det, ik' sådan noget!! Og ja, jeg kan godt indrømme, at jeg afviste ham... Men igen, jeg har en god grund. Som jeg helst ik' vil tale om...

Jeg lå bare i min seng og tænkte. Indtil Luke kom ind på mit værelse.
"Undskyld Luke", sagde jeg og satte mig op i sengen. "Det var dumt. Jeg var dum, jeg er dum". Jeg gav mig selv en mental lussing. Hvor dum kan man lige lyde!? Jeg tror sq jeg vinder en Oscar for den præstation!? Not!!
"Jeg mener, at jeg er ked af at jeg blev så sur", sagde jeg tilsidst.
Han nikkede bare. "Det cool", svarede han, og fortsatte med et let skuldertræk: "Jeg burde måske ik' ha' fortalt det til Mikey".
Min tur til at trække på skulderen. For helt ærligt, så burde han virkelig ik' ha' fortalt det til Michael, af alle mennesker!!

Jeg rejste mig op, og gik over til ham.
Jeg gav ham en krammer, som han tog i mod.
Jeg ved ik' hvor lang tid vi stod sådan, men jeg nød det. Han stærke arme, som lå som en lås, omkring min krop.
Efter noget tid, lagde jeg mine hænder på hans bryst og skubbede mig selv, blidt tilbage.
Jeg stillede mig på tær, og ramte hans læber.
Kysset, var dejligt, og intimt. Han søgte om lov, og jeg åbnede mig for ham.
Vores tunger havde en dominerigs kamp, som jeg tabte. Igen.

Han skubbede mig blidt ind i væggen, og udviklede kysset.
Han ville hele tiden mere og mere, og jeg kunne godt følge ham. Han mumlede noget med "hop", i kysset, og jeg gjorde som han sagde. Mine ben, svingede jeg rundt om hans liv, mens mine hænder var, som sagt, i en lås omkring hans nakke.

Han bevægede sig over mod sengen, og jeg kunne mærke alarmklokkerne ringe.
Han lagde mig ned, med sig selv ovenpå, og kysset begyndte virkelig at blive hedt.
Han slap mine læber, og kyssede min hals.
Han gjorde det godt. Og lige over mit kraveben, sugede han, så jeg var rimelig sikker på at der ville komme et mærke!?
Jeg overvejede at stoppe ham, men det føltes bare så dejligt.

Jeg gjorde det dog alligevel. Altså stoppede ham.
"Luke", hviskede jeg stille.
"Mhhh", svarede han mod min hals.
"Luke, jeg tror at vi skal stoppe", forklarede jeg og skubbede mod hans bryst.
Han så ned på mig. Hans øjne viste det han følte: skuffelse. Skuffelse over igen, at blive afvist.
Jeg bebrejdede ham ik'... På nogen måde.

Jeg sendte ham et usikkert smil, som han gengældte.
"Nå", sagde han og trak sig væk. "Skal vi gå ned til de andre??", spurgte han og sendte mig et skævt smil. Det smil jeg elsker så højt. Som han ALDRIG i sit liv, må stoppe med at smile.
"Ja, det kan vi da godt", svarede je smilende og fulgte efter ham.

"Hey guys", sagde jeg træt.
Ashton så op, fra hvad end han nu lavede i køkkenet.
Calum var totalt væk i sin mobil, og Michael var ik' til stede, jeg kunne i hvert fald ik' se ham.
Jeg gik over mod Ashton, da jeg virkelig var nysgerrig over, hvad han lavede.

"Hvad laaaaaaaaaavvver du??", spurgte jeg interesseret.
"Jeg laaaaaaaaavvvvee aftensmad", svarede han, efterabede min stemme.
"Såe, hvad skal vi have??", spurgte jeg smilende.
Han så op på mig, med et genert smil. Aww, so cute!!
"Jeg ved det faktisk ik' helt", svarede han og så forlegent op på mig. "Jeg har bare lavet efter den her opskrift".
Jeg så hurtigt opskriften igennem og kunne hurtigt konkludere, hvad det var.
"Ash, du har lavet dejen til pandekager", grinede jeg.
"Nårrhhhh... Hehe", og så grinede vi begge to.

Hey everybody!!❤️
Sådaaaann, det var det kapitel!?😂😅💕
Håber at det var fint nok?? 😁💘 jeg gør mit bedste, og jeg er ik' helt vant til at skrive sådan noget, såe👌💋🙈
Kh miiiiggg😘