Love isn't easy... especially not when You're famous.

Tømmermænd

"Nej det er okay", svarede jeg. Like, som om jeg stoler på ham. Han ville sikkert myrde mig eller noget!!
Ej okay, måske en lille overdrivelse, men han ville af med mig, det var jeg overbevist om!?
"Hm". Det var seriøst hans svare! 'Hm'?!
Idiot.

Drengene blev færdige, og kom hoppende ud fra scenen. De var alle helt oppe og køre, og svedte som jeg ved ik' hvad.
"Wuhhoo", udbrød Michael, og tog sin guitar af.
"Sikke et publikum", grinede Calum, og tog noget vand.
"Ja for satan", mumlede Louis, og kørte en hånd gennem sit hår.
"Det var så fedt, at stå på scenen igen", smilede Niall, en anelse forpustet.
Harry nikkede ivrigt. "Mhh". Han virkede meget meget forpustet end alle andre.

"I gjorde det i hvert fald, skide godt", fortalt jeg smilende. "Alle sammen".
De så alle taknemmeligt på mig.
Luke kom bagfra, og lagde sine hænder på mine hofter.
"Til gengæld lugter I også alle", grinede jeg, og de andre grinede med.
Luke tørrede sit svedige hår af, i mit ansigt/hår/baghovede.
"Ej Luke", beklagede jeg mig, og prøvede at komme ud af hans greb.

På en eller anden mærkværdig måde, lykkedes det mig faktisk.
Jeg faldt lige ind i Niall's favn.
"Hejsa smukke", grinede han, og så ned på mig.
Jeg smilede bare, og viklede mig ud, af hans greb, så jeg stod selv.
"Lad os nu komme hjem igen, til bussen", sagde jeg træt.
De andre erklærede sig enig med mig, og vi tog afsted.

Det var ik' en så lang køretur, fra koncerten, til bussen.
Det var enlig meningen, at vi skulle sove, men der var alkohol, som fristede lidt for meget.
Derfor, blev vi måske lidt meget fulde...
"Jeg forstår det ik'", snøvlede jeg, og lagde mit ansigt mod Calum's bryst.
"Hvad er der galt med at være 17??".
"Vi kan jo ringe og spørge ham", grinede Michael, og lagde flasken for munden.

Nu var det sådan, at 1D ik' var i vores bus, og derfor var de ik' fulde ligesom os. Hvilket vidst nok, var godt.
Det var noget være lort, at vi var blevet så fulde som vi var. Heldigvis skulle drengene ik' spille koncert, før om to dage.
Så der var ret, til tømmermænd i morgen.... Hvilket der også ville komme.

"Naaajjjj vi skal ejjjj", mumlede Ashton, som burde være den voksne og ansvarlige... Det var han ik' i øjeblikket.
"Så kan vi lave telefonfis!?", udbrød Luke, og klappede i hænderne, som om, han havde fået verdens bedste ide.
Jeg slog en latter op.
"Okay, men så skal det være med Liam", sagde jeg, og prøvede forgæves, at lyde alvorlig.

"Mhkay", Michael tog sin mobil op, og ringede til Liam.
Efter andet kald, tog han den endelig:
"Hvad Michael". Han lød meget træt.
"Ej hvordan kunne du vide at det var mig??", spurgte Michael bedrøvet.
Liam sukkede dybt.
"Du er pløre fuld, og svaret på dit spørgsmål, du har glemt at slå 'ukendt' til". Liam lød virkelig til, at han ik' gad os.

Jeg grinede over vores dumhed... Hvordan kunne vi glemme, at Liam havde Michael's nummer?? Vi skulle jo gøre nummeret ukendt, før vi ringede!?
Dumme os, dumme, dumme os.
"Hey Liam", sagde jeg, og faldt omgående i søvn.

---------------------------------------------

Jeg vågnede med en skærende hovedpine.
Stønnende, tog jeg mig til mit stakkels hovede.
Efter noget tid, stod jeg på benene, og svajede kun lidt frem og tilbage.
Med langsomme skridt, bevægede jeg mig ud, i køkkenet, hvor der blev larmet lidt for meget, efter min smag.

"Godmorgen solstråle", hilste Harry, alt for glad, og højt.
"Shhh", jeg placerede en finger foran hans læber. "Ti stille".
Han smilede, og jeg tog min finger til mig igen.
Calum kom ind i køkkenet, og smilede til mig. "Nogen der fik for meget at drikke i går??", spurgte han, med en drillende undertone i stemmen.

"Årh luk, I skulle sørge for at jeg ik' fik for meget", forsvarede jeg mig anklagende.
Han grinede let over, min kommentar.
"Jaja, hvis du siger det". Han satte kaffemaskinen over, hvilket var et sandt helvede. Et sandt, larmende helvede!!
Jeg gik med tunge skridt, og klynkende, ud af køkkenet, forbi sovekabinerne, og ind til det sidste rum, hvor jeg fandt alle de andre, som sad i sofaen, på gulvet, eller på bordet. Jeg er helt sikker på, at de så film, oven i købet, en gyser.

Jeg udstødte små piv, og lagde mig over til Luke.
"Jeg hader tømmermænd", mumlede jeg, og havde enormt meget selvmedlidenhed.
Luke grinede kort over min ynkelighed.
"Ik' grin af mig!!", surmulede jeg. Og gemte mit ansigt i hans bryst.
"Kunne jeg aldrig i mit liv, finde på". Jeg kunne let høre smilet i hans stemme, og at han prøvede at kvæle et grin.
"Du dum", mumlede jeg.

Jeg så over på Michael og Ashton. "Hey, hvorfor er jeg den eneste som har tømmermænd!?", udbrød jeg overrasket.
Ashton smilede. "Du er nok ik' så vant til det, som vi er", svarede han med et skuldertræk.
"Nope, og så er vi bare så meget sejere end dig", tilføjede Michael drillende.
Jeg kastede en pude efter ham, og den ramte.

"Pas nu på, du skulle nødigt starte noget, som du ik' kan stoppe igen", truede Michael, og kastede puden tilbage, i hovedet på mig.
Jeg fnøs. "Klaphat", mumlede jeg, lavt nok til, at ingen kunne høre det.

Vi så videre på gyseren, eller... Jeg så den ik' rigtig. Jeg tror nok, at jeg faldt i søvn på et tidspunkt.
Ellers så jeg bare ud på terrænet, som bare susede forbi. Vi kørte ud mod flere koncerter, mod flere fans. Mod fremtiden, som bare lå, og ventede på os, ventede på, at vi ville ankomme.

Normalt, plejede jeg ik' at havde et problem med at tænke, men i dag, hvor tømmermændene stod på menuen, gjorde det ondt, at bruge hovedet.
Ved det, det lyder ynkeligt, og det var det virkelig også... Tro mig.

Oraleee, og goddag❤️
Har I det godt??😁💞 det håber jeg😊
Ligesom dig håber, at I kan lide historien??😅👌
Andre end mig, som skal til koncert i dag!?😂😱😍 glæder mig som en sindsyg, kan slet ikke være i mig selv😂🙈
Det er også derfor, at I får et kapitel allerede... Det skulle først være kommet ud om et par dage😂👌❤️
Men det kommer i dag, til ære for koncerten😂😍💋
Skriv hvis der er noget, jeg kan forbedre😱💋
Kh miiiiiggg😘