Love isn't easy... especially not when You're famous.

Misforstået...

"Calum", min stemme var en lav hvisken. Mit blik landede på mine sko, og jeg lod mine arme hænge slapt ned af siden.
"Kom", han tog roligt fat i min hånd, og begyndte at gå. Men jeg ville ik'. For alt i verden.
Derfor rev jeg min hånd, ud af hans greb.
"Nej". Min stemme var ik' så hård, som jeg havde håbet.
Han så på mig, og sukkede.
"Tro mig, jeg er ik' meget for det", sagde han, og så mig i øjnene.
Jeg rynkede brynene, i forvirring. Hvad mente han med det??

Jeg fandt dog hurtigt ud af det. Han svinede mig op, på sin skulder, så min røv, strittede direkte op i luften.
"Calum Thomas Hood, sæt mig ned din idiot!!", skreg jeg forskrækket.
Han reagerede ik' det mindste. Begyndte bare at gå, og jeg havde sjovt nok intet andet valg, end at følge med.
Dog forbandede jeg ham en hel gange, og slog på hans ryg.

Jeg var edderspændt rasende. Først og fremmest fordi, at han brød sit løfte om, at lade det blive mellem os to.
For det andet, fordi han bar mig i offentligheden på sin skulder. Det var ret ydmygende, selvom det var mørkt, og der ingen mennesker var.
For det tredje, og sidste, fordi jeg var ved at få det ret dårligt, af at hænge med hovedet ned, og at rokke frem og tilbage, i takt med hans skridt.
Men ligemeget hvor meget jeg råbte, hvor meget jeg bad ham stoppe, hvor meget jeg slog på hans ryg, så stoppede han ik'.

Han åbnede hoveddøren, og kaldte de andre ned i stuen.
Michael kom grinende løbende, efterfulgt af Ashton, der så knap så glad ud.
Calum satte mig endelig ned, og jeg nød følelsen af fast grund under fødderne, til fulde drag.
Da jeg så var færdig, gav jeg Calum den største lammer jeg i mit liv har gjordt.
"AV!?", udbrød han, og tog sig overrasket til skulderen. Jeg må ha' ramt godt.
Jeg sendte ham et stenblik.

"Og Hej igen??", sagde Michael. Han havde et forvirret smil på.
"Hvad er der med dig??", spurgte jeg, og sendte Ashton et spørgende blik.
"Michael", sagde han, og drejede sit ansigt mod Michael. "Michael er i vejen".
"Jeg skrev noget til hans mor...", grinede Michael.
Ashton slog hånden op for øjnene.
"Lad os bare sige, at hun tror, at Ash har en kæreste, som han er meget glad for", forklarede Michael.
Jeg nikkede blot.
"Drenge vi skal lige ha' snakket", sagde Calum. "Hvor er Luke??".

De sendte Calum et forsigtigt smil.
"Altså", startede Ashton tøvende. "Han har været inde på sit værelse, siden du forlod huset". Han så ned på mig. "Vi har ik' været inde ved ham".
Mit blik landede på gulvet.
Uden at sige noget, gik jeg over mod trappen, op mod Luke's værelse.
"Kirstine, lad ham nu være", prøvede Calum, men han kunne fandme skride af helvede til!! Jeg var så rasende på ham, at jeg var ved at eksplodere!!
"Calum, du ka' rande mig", sagde jeg koldt, og gav ham fingeren.

Jeg kom over til hans værelse, og blev chokeret. Der kom en masse larm derinde fra. Det lød som om, at Luke smed rundt med en masse ting, som gik i stykker, han råbte og skreg, hvilket gjorde mig helt bange.
Forsigtigt skubbede jeg døren op, og fandt hans værelse, som et stort rod.
Han stod og var i gang med, at flå en pude fra hinanden.
"Luke!!", min stemme skar sig igennem, og han så over mod mig.
Hans øjne var fulgt med sorg, og jeg kunne ik' bægere, at se ham i øjnene. Derfor, så jeg igen, igen, ned på mine fødder.

Jeg kunne høre, at han bevægede sig over mod mig. Jeg fik et helt chok, da hans stærke arme, blev slynget om mig. Han løftede min krop op, så jeg ik' længere stod på gulvet. Mine arme, var fanget i hans greb, så jeg kunne intet gøre, ik' kramme ham igen.
"Hvad har du lavet??", min stemme var kun en svag hvisken, men han hørte hvert et ord.
Han slap mig igen. Hans øjne brændte sig ind i mine.
"Forbander mig selv, for ik' at følge efter dig og spørge hvorfor, du er bange for mig", svarede han ligeud.

Helt ærligt, så vidste jeg ik' hvad fanden jeg skulle gøre. Om jeg skulle kramme og kysse ham, fortælle ham alt om Danny, eller bare lade det ligge, og overtalt Calum til ik', at sige det videre.
Nummer to mulighed, var for længst droppet, som om jeg vil fortælle ham om Danny. Jeg ville bare blande nummer et, og nummer tre sammen. Derfor lagde jeg mine hænder om hans hals, og så ham dybt i øjnene.
"Det har intet med dig og gøre, jeg er bare lidt forvirret", forsikrede je ham om. Han lod sig detsværre ik' overbevise.
"Jeg tror ik' på dig", mumlede han, og gik forbi mig, ned i stuen.

Jeg gik efter ham.
"Luke", mumlede jeg stille. "Vendt".
Enten hørte hen mig ik', ellers ignorerede han mig bare. Han ventede i hvert fald ik'...
"Hvad var det, han hed??", Ashton's stemme var meget alvorlig.
Jeg stivnede, det samme med Luke.
Han vendte sig langsomt mod mig.
"Det fortalte hun ik'...", svarede Calum.
"Vil du fortælle mig hvad der foregår, eller skal jeg spørge dem??", spurgte Luke koldt.
Jeg åbnede munden, men lukkede den igen. Jeg troede han havde misforstået det.

Han vendte sig vredt om igen, og smadrede døren op.
"Hvem er 'han' og hvad har 'han' gjordt??". Luke var så kold, og vred at det var skræmmende.
Jeg gik ind i stuen til dem, og alles blik landede på mig. Jeg så bare på Luke.
"Jeg tror du har misforstået det...", begyndte jeg, men han afbrød mig.
"Misforstået det!?", råbte han rasende. Jeg gav et spjæt fra mig. "Misforstået det!? Hvad er der at misforstå!!", det sidste var en lav hvæsen.

Hey der!?❤️
Håber at I kan li' kapitlet??😅🙈 tja, hvis ik' så skriv hvad jeg kan gøre bedre😁💘
Kh miiiggg😘