Love isn't easy... especially not when You're famous.

Vold får minderne frem...

Hele min krop, vågnede op, da ordet 'utro' blev ved med at køre rundt i hovedet på mig.
Jeg prøvede hårdt, at skubbe Danny væk. Men han gav sig ik'... Han maste mig bare mere, og han prøvede at få sin tunge ind i min mund. Men det fik han på ingen måde lov til.
Jeg blev ved med at skubbe til ham, uden resultat. Ligesom ham, der forgæves prøvede at få adgang, til min mund.
Tilsidst vidste jeg, hvad jeg skulle gøre, jeg bed ham hårdt i underlæben, og han trak sig med et udråb.
Han så rasende ned på mig. Men det gjorde mig intet, for jeg var mere rasende på ham.

"Hvad fanden tror du, du laver!?", skreg jeg ind i hovedet på ham.
Han så et sekund forskrækket ned på mig, nok over mig skrigeri.
Han skubbede mig brutalt ind i et kosteskab, og lukkede døren efter sig.
"Luk mig ud, Danny", sagde jeg i et advarende toneleje.
"Nej Babe", svarede han og gik langsomt over mod mig.
Den måde han gik over mod mig, gjorde mig usikker, og bange. Jeg trådte bagud, indtil jeg gik ind i en væg.
"Det var ik' pænt at bide mig", sagde han i et roligt, faretruende, legende tonefald.

Jeg sank en klump. Alt min selvtillid blev nedbrudt.
Men han måtte ik' vide, at jeg var bange for ham, og derfor svarede jeg ham igen:
"Det var heller ik' pænt at kysse mig, fuldt ud bevidst om at vi begge har kærester!!", hvæssede jeg.
Der var mørkt ind i rummet, men hans øjne skinnede. Af vrede.
Han satte sine hænder på hver side af mit hovede.
Jeg trodsede ham, og så ham i øjne.
"Du er også sammen med mig nu", sagde han.

Jeg var ved at flække af grin. Men jeg prøvede desperat at holde det inde, for helt ærligt, så var jeg bange for hvad han ville gøre. Men jeg kom alligevel til at grine.
"Nej", sagde jeg bestemt og grinende. "Jeg er kun sammen med Luke".
Der krusede et smil over hans læber.
Jeg var nu helt sikker på, at han havde været totalt bevidst om, at det var mig, han rørte da vi spiste. Og at han blinkede flirtende. Det var ik' mig der havde misforstået noget.

Han lod sin hånd, ramme min kind. Jeg tog mig forskrækket til kinden. "Den, var for at bide mig", hvæssede han.
Igen ramte han min kind, dog den anden denne gang. "Den, var for at svare mig igen".
Da han for tredje gang hævede sin hånd, så jeg bange ned.
Dette føles lidt som den gang min far slog mig... Minderne, fik mine øjne til at løbe i vand.

Han fik mit ansigt op, ved hjælp af sin hånd.
For tredje gang ramte han mig kind, men denne gang så hårdt, at jeg faldt ned på gulvet. "Og den", han gik mod døren. "Var for at begynde at grine af mig". Han åbnede døren.
"Jeg regner med at du bliver her, da vi lige skal have snakket", sagde han og lukkede døren. Jeg kunne høre at han drejede en nøgle om.
Jeg var låst inde.

Tårnede løb ned over mine ømme kinder, der brændte som ild.
Jeg havde det forfærdeligt. Alle minderne om min far, kom væltende frem. Minderne om dengang med Matt, og så var der skyldfølelsen jeg følte, overfor Luke og Rose.
Hvad var jeg for en bedste veninde, der kyssede med kæresten?? Og var min egen kæreste utro?? Jeg var så skuffet over mig selv, og ik' mindst over Danny. Jeg har altid haft en her følelse af, at han var super sød, og godhjertet. Det var totalt væk nu, jeg ville altså se ham som en, på Matt's niveau.. Måske dybere?? Nah, Matt satte ligesom grænsen fra idiot, til hjernedød...

Der var mørkt inde i skabet. Og jeg var mørkeræd. Sådan virkelig meget mørkeræd. Jeg havde det hele tiden som om, der var en morder, eller et monster inde ved mig. Det fik mig også til græde. Eller, det fik mig til at græde endnu mere.

Jeg lå og tuede i lang tid. Tilsidst sagde jeg til mig selv, at jeg var ynkelig, og skulle tage mig sammen, og bygge et forsvar op mod Danny, så han troede at jeg var fucking kold i røven, og var ligeglad med ham.
Jeg rejste mig op og gik rundt. Så meget som muligt. Jeg fumlede mig frem, og tilbage, men jeg fik da mig selv til st stoppe med at tude, så det hjalp.
Så begyndte jeg at forberede mig psykisk, på at møde Danny igen.

Men da han kom, begyndte mit hjerte alligevel at banke, af frygt.
"Du er oppe nu??", spurgte han, og lukkede døren efter sig.
Jeg nikkede bare.
"Danny, jeg forstår det ik'...", begyndte jeg, og så op på ham.
Han viste tegn til at jeg skulle fortsætte, så det gjorde jeg: "Du er sammen med Rose?? Og jeg er sammen med Luke... Hvorfor gør du det her?? Hvad har du gang i??".

"Det er meget enkelt. Du er smuk, sød, kendt, og ik' mindst uskyldig", forklarede han, og sendte mig et klamt smil, der fik mig til at dække mit bryst, med mine arme.
"Men jeg har ik' lyst til at være Luke...", jeg stoppede mig selv. "Utro", det krævede meget af mig at sige det ord.
"Du får valget: du er ham utro, eller du slår op". Han så bestemt ned på mig.
Jeg holdte min gråd inde, selvom den truede med at komme op.
Pedellen kom pludselig ind, og sagde at vi skulle gå ud.

Da vi gik på gangen, følte jeg mig mere sikker. Han kunne jo ik' slå mig midt på gangen når der var folk vel??
"Du slipper ik' godt fra det her... Rose kommer bliver jo knust!? Og det gør Luke også... Og du får bank", jeg mumlede det kun. Men han hørte det hele.
"Du vil ik' fortælle noget til Luke eller Rose", sagde han smilende.
"Hvad får dig til at tro det??", spurgte jeg koldt.
"Du vil knuse Roses hjerte, og hun vil aldrig tilgive dig igen. Det samme med Luke", forklarede han.
"De vil tro på mig", hvæssede jeg af ham.
"Skat, du lod mig jo ik' tale ud", sagde Danny. "Jeg har en masse venner der er på kanten med loven, som heller end gerne vil banke nogen, hvis jeg giver dem lov".

Jeg gik i sort.
Mente han det??
Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at hverken Luke, eller Rose, skulle vide noget om det her...

Hey everybody❤️
Håber det går an??👌💕
Der er ik' så meget andet at sige end... Skriv hvad jeg kan forbedre??👌😅💋
Kh miiiiiggg😘