Friendship Isn't Easy ↠ lrh | ✓

Kapitel 31 - Interviewet

Emma's POV

Jeg så ind på intervieweren der stod og lavede en præsentation for drengene. Om lidt ville de komme ind af en dør, og en masse mennesker ville skrige af glæde over at se deres idoler.
Efter at jeg havde taget det tøj på som Luke havde valgt var jeg løbet nedenunder hvor alle de andre stod klar. Noget jeg ikke forstod var at det slet ikke var akavet imellem mig og Luke, altså jeg mener vi kyssede næsten, mig og Luke, Luke og mig, freaking Luke Hemmings, men det skete ikke. For at være ærlig ved jeg ikke om det lettede mig eller irriterede mig. Jeg blev revet ud af mine tanker da en masse mennesker begyndte at skrige, signalet til at drengene var kommet ind. Jeg kiggede ind på sofaerne hvor de fire velkendte drenge nu sad.

"Tak fordi i kunne komme drenge, og dig Luke, jeg fik af vide at du ikke kom" smilede den lyshårede dame, hun sendte Luke et totalt stort smil, og hvis jeg ikke tog meget fejl blinkede hun også til ham. Luke trak på skuldrene.

"Mine planer ændrede sig" svarede han, intervieweren nikkede og kiggede så ned på sine papirer.

"Såååå, jeg har nogle spørgsmål som jeg vil stille jer, altså hvis det er i orden?", alle drengene nikkede og damen begyndte.

"En af jeres fans spørger: passer det at i kender Emma Cripps, eller er det hele bare et nummer?-" damen stirrede bare på drengene, mest på Luke. Hun vidste tydeligvis ikke at jeg var her, pff hun var da bare belastende.
"Det er vist et spørgsmål som mange mennesker ønsker svaret på" sagde hun. Drengene sendte hinanden nogle blikke, som snakkede de sammen via blikke og tankekommunikation.

"Aaaltså, Emma Cribbs er faktisk-" begyndte Calum, hvorefter Luke tog over, eller rettere sagt afbrød ham.

"En pige som vi tilfældigvis har mødt, som rent faktisk er blevet vores ven, vi har hjulpet hende med nogle ting, så ja det passer at vi kender hende" sagde han. Jeg så med store øjne på ham. Det samme gjorde de andre drenge, og jeg lagde mærke til at Calum som sad ved siden af ham sparkede til ham.

"Luke!" Vrissede Ashton. Luke sendte ham et 'drop det' blik. Alle drengene så ondt på Luke, og lagde slet ikke mærke til at intervieweren spurgte dem om noget.

"Hvad blev der af vores plan?" Hviskede Michael, som selvfølgelig havde glemt at han havde en mikrofon på, så alle i lokalet hørte hvad han sagde.

"Du mener den plan vi lavede med blikke, desværre den forstod jeg ikke" svarede han flabet igen. Det var tydeligt at de andre drenge var sure på ham.

"Hvad fanden er dit problem, du forstod jo godt vores blikke, som tydeligt viste at vi ikke skulle fortælle-" Calum stoppede med at snakke da Ashton slog ham på skulderen.

"Har i brug for en pause?" Spurgte intervieweren. Alle undtagen Luke rystede ivrigt på hovedet, Luke nikkede bare, og da intervieweren vist var lun på Luke ignorerede hun de andre, så det endte med at de fik en pause.

-

"Vi skulle jo sige at vi ikke kendte hende og at hun bare var en fan vi havde mødt" vrissede Calum. Jeg kiggede med triste øjne på ham. Ingen af dem vidste at jeg lyttede med, da de ikke kunne se mig.

"Ja, det ved jeg-" sagde Luke som blev afbrudt af Calum.

"Oooh, så nu ved du det?" Spurgte han. Luke sendte ham et irriteret blik. Den eneste som ikke deltog i diskussionen var Michael, han sad bare i en stol og lyttede til det hele.

"Vi ville jo bare hjælpe hende-" udbrød Michael pludselig. Alle kiggede ligepludselig på ham.
"Hvis folk bare troede at hun var et normalt menneske, ville hun jo være et normalt menneske og ikke en hadet uskyldig pige, som tilfældigvis var gode venner med 5 Seconds of summer", jeg var overrasket over hvor klogt det han lige havde sagt lød, jeg mener det er ikke fordi Michael ikke er klog, han er bare ikke den kloge, den rolle bærer de andre vist.

"Jeg er uenig, jeg syntes ikke at vi skal lyve for folk, de har da lov til at vide at vi kender Emma, desuden hvis vi løg og de så senere hen finder ud af det, bliver det jo bare en giga stor konflikt, og så har vi jo skuffet vores fans" sagde Luke. Jeg var træt, træt af at det var mig de diskuterede om, så nu gjorde jeg altså noget ved det. Hurtigt gik jeg frem for mit skjul og satte kurs hen mod døren.

"Emma? Har du hørt alt hvad vi lige har sagt?" Spurgte Calum. Jeg nikkede og blev bare ved med at gå.

"Vent hvor skal du hen?" Spurgte en forvirret Michael.

"Hjem" mumlede jeg og åbnede døren hvorefter jeg gik ud af den.

"Emma, hvorfor skal du hjem?", jeg vendte mig om og så på Luke. Han var den eneste der var gået udenfor, de andre drenge var nok stadigvæk indenfor.

"Jeg vil ikke være grunden til at jeres interview går i vasken!" Svarede jeg og slog ud med armene.

"Det er du da heller ik'" sagde han forvirret. Jeg løftede et øjenbryn.

"Hvem var det så i skændtes om derinde?-" Spurgte jeg. Luke bed sig i læben og kløede sig akavet i nakken.
"Nemlig" sagde jeg stille. Jeg vendte mig om og åbnede min telefon op for at ringe efter en taxi.

"Ej, Emma vent nu lige-" sagde Luke.

"Jeg ser resten af interviewet derhjemme, undskyld" mumlede jeg. Luke sukkede og gik så indenfor igen, home sweet home here I come.

Åmg, næsten 1k læsere, det er sindsygt, da jeg startede herinde troede jeg ikke en gang at 30 ville læse min bog, kan huske da jeg så at den havde 10 visninger, flippede totalt ud (kan du huske det? lauravibe ) xD

- Luisa-m, 2016