Friendship Isn't Easy ↠ lrh | ✓

Kapitel 36 - Første kys

Emma's POV

"Så du hældte hele flasken ud over ham?-" Spurgte Luke grinende. Jeg nikkede imens jeg grinte. Jeg havde lige fortalt historien om mig og Alex, min ekskæreste, som havde pisset mig så meget af i kantinen at jeg havde hældt hele min vandflaske ud over ham.
"Du er en lille badass" grinede han. Jeg skubbede til ham med min skulder imens jeg grinte. Vi var på vores første date, og det var slet ikke akavet, hvilket var fedt. Noget af det jeg elskede ved Luke var at jeg kunne være 100 procent mig selv sammen med ham, virkelig, det er en skøn følelse.

"Tak fordi du reddede mig fra skolen igår" indvendte jeg og sendte ham et taknemmeligt smil. Han grinede af mig.

"Jeg kedede mig, de andre drenge var i byen eller sådan noget for at købe tøj, men jeg går ikke lige og mangler tøj" sagde han. Jeg nikkede og begyndte så at grine.

"Du har ret, du har aaaaaalt for meget" grinede jeg. Han sendte mig et fornærmet blik.

"Vel har jeg ej, jeg har et perfekt antal tøj" han prøvede at lyde alvorlig, men det kunne han ikke, hvilket resulterede i at han brød ud i grin, det samme gjorde jeg.

Vi gik i parken, Luke ville vise mig noget, og jeg glædede mig som et lille barn.
Lige pludselig stoppede han op og kiggede på noget, jeg kiggede i den samme retning som ham og så på en pølsevogn, i det samme øjeblik jeg så den begyndte min mave at knurre.

"Var det din mave jeg lige hørte knurre?" Spurgte han med et stort smil limet på sit ansigt.

"Knurrede den virkelig så højt?" Spurgte jeg med rynkede bryn. Det fik Luke til at grine og som altid smittede hans grin af på mig, så vi endte med at gå grinende hen og bestille pølser.
Charmerende mad valg på en date.. Men ingen siger at en date skal være fornem, vel?

-

"Okay, du skal høre en joke-" smilede han. Vi sad på en bænk og havde lige spist færdig. Jeg sendte ham et 'glem det' blik, men det ignorerede han selvfølgelig.
"Fin, Fin og Bjarne legede i skoven, men pludselig var Fin væk, så Bjarne sagde til Fin: 'Fin find Fin' og så sagde Fin til Bjarne: 'Bjarne Bjarne Bjarne'", jeg løftede et øjenbryn og flækkede så af grin. Luke smilede bare som en gal.

"Det er nok den dårligste joke jeg nogensinde, og jeg mener virkelig nogensinde har hørt" kvækkede jeg. Jeg var lige ved at falde ned af bænken af grin.

"Ih tak, der knuste du lige mine drømme om at blive komiker" han lavede et 'sadface', hvilket bare fik mig til at grine endnu mere.

"Dig, komiker? Som om-" grinede jeg. Han vendte surmulede ryggen til mig.
"Åååh, er man lidt pigesur nu?" Spurgte jeg og prikkede ham i siden så han gav et lille spjæt fra sig.

"Dreambreaker" mumlede han, hvorefter han rejste sig og begyndte at gå. Jeg fulgte efter ham i håb om at han ikke var rigtig sur.

"Du må ikke være sur på mig" sagde jeg da jeg var nået op ved siden af Luke. Han så ned på mig og smilede.

"Aldrig" sagde han så og lagde sin ene arm om min skulder. Jeg rykkede mig tættere ind mod ham og så gik vi her, sammen, mod et eller andet som jeg ikke aner hvad er.

-

"Fjern dine store fingre fra mine øjne" sagde jeg smilende. Jeg kunne høre at Luke grinede af mig. Vi var nået frem til det som han ville vise mig og jeg kunne næsten ikke klare det mere. Han havde haft sine fedtede fingre over mine øjne de sidste 5 min. og nu ville jeg altså se hvad han ville vise mig.

"Okay, er du klar?-" Spurgte han. Jeg kunne nærmest høre på ham at han smilede. Han fjernede langsomt sine hænder fra mit hoved så jeg kunne se igen, og det jeg så på var en.. Luftballon?
Jeg hvinede og begyndte at hoppe op og ned imens jeg så fra Luke til luftballonen. Han grinede bare af mig. Hvordan kunne han vide det? Hvordan kunne han vide at jeg hele mit liv havde ønsket mig at prøve en luftballon.
Jeg tog fat om Luke's håndled og trak ham hele vejen derover og stoppede først da vi stod lige foran den.
"Åh, troede du vi skulle prøve den, nej vi skal prøve det der" sagde han og sendte mig et uskyldigt blik imens han vendte mig om så jeg så på et lille legetøjs tog, eller der sad faktisk mennesker i det, men det var så lille.

"Dreambreaker" mumlede jeg og sendte ham et mega skuffet blik. Han grinede af mig og lagde så sin ene arm bag min ryg, lige under mine skulder blade. Den anden arm lagde han lige under min numse, hvorefter han skubbede blidt men hårdt nok under min numse til at mine ben forlod jorden. Jeg hvinede da han bar' mig ind i luftballonen. Da han satte mig ned igen slog jeg armene rundt om ham og krammede så hårdt jeg kunne.

"Emma, du krammer livet ud af mig" prustede han. Jeg krammede endnu hårdere til, og gav så slip. Jeg så op i hans fantastiske øjne.

"Jeg troede lige at vi rent faktisk skulle køre i det der babytog" sagde jeg. Luke grinede af mig og svarede så.

"Det var hævn" han smilede lumskt. Han brød vores øjenkontakt for at vinke til en mand eller sådan noget som derefter startede luftballonen.

"Øøøøh, du kan flyve den her, ikke?" Spurgte jeg. Han smilede et skræmmende smil og hev så i en eller anden snor.

"Nej, ik' rigtig" svarede han da vi var oppe i luften. Jeg så panisk på ham.

"Omg Luke, jeg vil ikke dø fordi jeg fløj op i rummet" sagde jeg panisk. Luke grinede af mig, det syntes jeg faktisk at han gør ret tit, det skal jeg lige have snakket med ham om, måske burde det være mig der blev komiker.

"Bare rolig, jeg har.." han holdte en pause og kiggede lige pludselig skræmt ned.

"Åååårh, har man fået lidt højdeskræk?" Spurgte jeg drillende. Luke kiggede stadigvæk ned.

"..ikke styr på det her, knuden er gået op" afsluttede han panisk sin sætning og kiggede med store øjne på mig. Jeg kunne straks mærke panikken vokse inde i mig. Jeg lagde en hånd på hver af hans kinder og trykkede dem blidt sammen.

"Luke, vi kommer til at dø" nærmest skreg jeg. Han lagde en også en hånd på hver af mine kinder og så mig dybt ind i øjnene.

"Hvis vi skal dø, så skal jeg altså nå at gøre det her først" sagde han bestemt og rykkede sit ansigt tættere på mit. Jeg lagde mit hoved lidt på skrå og lod Luke's læber ramme mine. Det her var en lidt underlig måde at få sit første kys på, mens man vidste at man måske skulle dø, men det var da os lidt romantisk ik'? Jo. Og ja, det her er mit første kys, far har altid nået at skræmme mine kærester væk før jeg nåede at få et kys, det eneste kys jeg ellers har fået var et klamt tantekys, bvadr.

1,5 visninger eller læsninger eller hvad filen det end hedder, det er altså vildt. Jeg så det midt i timen og jeg flippede totalt ud, ups.. xD
Virkelig tak til alle der læser med!

- Luisa-m, 2016