Emma's POV
Alle sad og stirrede på Luke, som bare sad og kløede sig akavet i nakken. Han havde lige fortalt alt. Alt om hvor akavet det havde været i starten, da hans mor begyndte at græde på hans værelse, da han stak af på grund af konfronteringen af hans forældre, at de ville have ham til at droppe ud af bandet, og alt andet shit.
Ingen sagde noget, der var bare en akavet stilhed. Ashton lignede en der kunne springe i luften om lidt, Calum så ud til at besvime af bekymring, og Michael så bare forvirret ud."Så du bliver i bandet?" Spurgte Ashton ivrigt og hoppede op fra sofaen. Luke nikkede og sendte ham et 'slap af' blik.
"Okay godt, bandet ville ikke være det samme uden dig!" Sagde han. Luke smilede og rejste sig op. Han rodede totalt rundt i Ashton's hår.
"Jeg elsker os dig Ash" grinede han. Ashton sendte ham et irriteret blik, som man knap nok kunne se for alt hans hår der stod ud til alle sider. Min første tanke da Luke fjernede sin store hånd fra Ashton's hår var 'OMG EN FUGLEREDE' men det var nok ikke smart at udbryde i denne dybe seriøse samtale, så jeg holdte det inde sammen med mit grin. Efter det der lige var sket så det alligevel ud til at alle var tøet op, sådan Luke! Det er godt at du kan løfte den akavede og bekymrede stemning.
"Hvad er kl.?" Udbrød Michael pludselig. Jeg trak min telefon op fra baglommen og tændte den.
"11:30?" Svarede jeg. Michael sprang op.
"Drenge vi har et interview kl. 15 eller noget" udbrød han. Det overraskede mig en smule at det var ham der havde styr på sådan noget, jeg troede at det var Ashton, Calum eller Luke, men nope, det var Michael.
"Pis.." Mumlede Ashton. Nok fordi hans hår sad af h til og han var iført totalt afslapnings tøj. Calum sukkede opgivende og kiggede en gang ned af sig selv. Han havde blå, sorte og hvide ternede løse natbusser på og en hvid t-shirt. Hvis jeg sov i så meget tøj ville jeg få et hedeanslag. Luke og Michael så ud til at være klar, da de begge havde helt normalt tøj på, dog skulle Michael liiiiiige 'sætte sit hår perfekt' som han sagde. Luke fniste lidt af ham.
Da tre af drengene var smuttet ind på deres værelser for at gøre sig klar stod jeg i stuen alene med Luke, det var lidt akavet, indtil at Luke afbrød stilheden."Såååeeeeh, vil du med backstage, altså til interviewet?" Spurgte han. Jeg kiggede forskrækket og overrasket på ham. Selv havde jeg nattøj på. Sorte - virkelig bløde - meget vigtig detalje! nat shorts på og en hvid afslappet croptop, som sad løst.
"Må jeg godt det?" Spurgte jeg med store øjne. Det ville være en stor oplevelse, men også meget akavet, og jeg orkede for at være ærlig ikke pressen. Luke sendte mig et stort tandpasta smil.
"Det kommer an på hvem du spørger" sagde han smilende. Jeg løftede et øjenbryn og trak Luke med hele vejen op af trappen og ind på mit værelse.
"Du har været til et interview før, hvad tar' man på?" Spurgte jeg og åbnede hurtigt mit kun kvart fyldte walk in closet. Hvis jeg går ind på en af drengenes værelser og åbner deres walk in closet, er det sikkert fyldt helt op til rangen.
"Ehm.. Nu er jeg jo dreng, men jeg vil gætte på at du bare tar' normalt tøj på, seerne vil jo gerne se dig som den du er.." Svarede han. Jeg sendte ham et 'hva' fuck?' blik. Han smilede til mig og gik ind i det store rum, med næsten intet tøj i.
"Seerne skal jo ikke se mig, jeg skal stå backstage" sagde jeg stille mens jeg betragtede Luke som stod og hev det ene stykke tøj ned fra bøjlen eller hylden efter hinanden, for at undersøge det.
"Hvem ved" han smilede lumskt til mig og rakte mig så det sæt tøj som han endelig havde valgt.
"Det ved jeg-" svarede jeg. Jeg skulle lige til at trække min hvide croptop over hovedet da jeg kom i tanke om at Luke stadig var herinde. Jeg sendte ham et 'smut ud' blik. Han grinede af mig da han vist havde fattet min hentydning.
"Smut ud Luke" sagde jeg hurtigt og begyndte at skubbe ham ud af døren. Han grinede og nåede lige at sige: "skynd dig" inden at jeg havde smækket døren i hovedet på ham, det her kunne kun gå galt...
Taak hvis i læste med!
Skriv hvis der er noget der kan forbedres...?- Luisa-m, 2016
VOCÊ ESTÁ LENDO
Friendship Isn't Easy ↠ lrh | ✓
FanficHvem skulle tro at en dør i hovedet kunne ændre ens liv? Det troede Emma Cripps ikke, ikke før det rent faktisk skete. Da Emma vågner op i et fremmed hus en dag, ændres alting. Hun går fra at være ensom og uset, til at være en person folk kigger på...