Friendship Isn't Easy ↠ lrh | ✓

Kapitel 32 - Fucking lorte kyllinger!

Emma's POV

Jeg sad og så på min telefon. Alle hade beskederne poppede op på min skærm. Både fra Twitter, Instagram og Facebook.

'Ej hvor er du grim'

'Du ødelagde interviewet, hvorfor skrider du ikke bare af helvedes til?'

'Hvorfor er drengene sammen med dig? Du udnytter dem sikkert bare for at få penge og opmærksomhed'

'Skrid fra dem, kan du ikke se at du ødelægger deres karriere?'

'Luder, jeg hader dig og det gør drengene sikkert os, de siger det bare ikke!'

'Hvorfor dræber du ikke bare dig selv, du har ingen grund til at leve når du alligevel bare ødelægger alting'

Og så videre og videre. Pff de kunne rende mig, et par mange jaloux fans skulle ikke ødelægge mit liv. Selv om jeg skubbede alting væk var der alligevel noget der ramte mig. Udnytte drengene?, så ville jeg hellere bo på gaden uden nogen mad! De der fans var så.. Så-

"Fucking lorte liv!-" Råbte jeg lige pludselig, jeg anede ikke hvordan det kom ud, det gjorde det bare. Jeg rejste mig op fra sengen og tog min ene pude i hånden, ja jeg har flere! På et splitsekund stod jeg og rev puden midt over, en svag pude, pff. Fjerene dryssede ud over hele gulvet, fjer minder mig om kyllinger.
"Fucking lorte kyllinger!-" råbte jeg også ud i ingenting. Jeg hader kyllinger, så små fjerede og bare.. Larmende, men de smager godt! Jeg sparkede så hårdt jeg kunne ind i min seng.
"Av for helvede" skreg jeg. Endnu en besked bippede op på min telefon. Jeg ignorerede den. Jeg så mig ind i spejlet, ynkeligt. Mit hård sad forfærdelig uglet, som Ashton's i morges, det lignede at en eller anden bombe var sprunget i mit hår. Jeg havde våde øjne og mascara ned af kinderne. Hurtigt var jeg ovre ved mit spejl, jeg slog så hårdt jeg overhovedet kunne ind i det. Glas fløj ud til alle sider, og en irriterende lyd skar ind i mine øre. Jeg skreg af smerte i nogle få sekunder, hvorefter jeg så ned på min totalt blodige hånd. Det var svært at se noget for alt blodet, men jeg var ret så sikker på at der sad flere glasskår fast i min hånd, eeeeew.
Jeg fjernede mit blik fra min hånd da endnu en besked poppede op på min mobil. Jeg gik med faste skridt over mod sengen og tog min mobil op. Jeg så ikke på beskeden men tog istedet godt fat om min mobil og vendte mig om mod den hvide dør. Jeg svingede min arm tilbage og kastede telefonen så hårdt jeg kunne ind i døren, eller jeg troede den ramte døren, men uden at jeg havde opdaget det havde nogen selvfølgelig åbnet døren, så personen fik en telefon lige i.. Ehm under bæltestedet i ved, omg jeg er sur nu siger det lige ud, lige i kuglerne! Jeg satte hurtigt min ene hånd op foran munden da et mandigt hvin kunne høres inde på mit værelse.

"Omg, Luke det må du virkelig undskylde, jeg vidste ikke at du var kommet hjem igen, og.. Og.." Jeg brød ud i gråd. Luke var hurtigt og humpende ovre ved mig. Han lagde sine store arme rundt om mig og trak mig ind mod hans bryst. Et kram, det er lang tid siden jeg har fået et kram, men alligevel krammede jeg ikke tilbage, jeg kunne lide bare at stå og tude ind mod Luke. Det fik mig til at føle mig tryg, en følelse som jeg havde savnet lige siden min mor skred, og efterlod mig med min far. Da jeg begyndte at tænke på det, begyndte jeg bare at tude endnu mere, fedt. Jeg står og tuder med hovedet mod Luke's bryst, med en totalt blodig hånd, som Luke heldigvis ikke har lagt mærke til endnu, han tror sikkert at alt det våde på ham lige nu kun var mine tåre, men over halvdelen af det var mit blod, hmm. Han kørte afslappet og langsomt sin ene hånd op og ned af af min ryg, den anden havde han bag på mit hoved, for at holde det ind mod hans bryst.

"Det' okay-" sagde han med hovedet nede i mit hår, lyder lækkert right. Jeg rystede besværligt på hovedet, da Luke stadig holdte det ind mod hans bryst.
"Vil du snakke om det?" Spurgte han, imens han fjernede sin store hånd fra mit baghoved så jeg kom fri fra hans bryst, øøøøøv, tag mig tilbage Luuuuuke!
Jeg kiggede flovt ned i gulvet med den ene hånd gemt bag på ryggen, den dunkede som bare helvede og gjorde virkelig ondt, men Luke kunne nok godt vente lidt med at se min sårede hånd, jeg havde en stor fornemmelse af at han ville flippe ud så snart han så den.

"Jeg.. Jeg", Luke afbrød mig i min ellers meget lange sætning (fornem ironien).

"Omg, er det blod der drypper ned bag dig?-" Spurgte han. Jeg rystede vildt på hovedet, stadig med blikket limet fast til gulvet, som var det vildt spændene, det var det bare ikke. Jeg havde det faktisk lidt dårligt med at myrde mit dejlige fod varmende gulvtæppe, men too late.
"Lad mig se!-" sagde han hårdt. Jeg rystede flovt på hovedet.
"Emma, lad mig se, lige nu!-", jeg så overrasket op på ham. Han sendte mig de mest alvorlige øjne jeg nogensinde havde set ham sende. Langsomt og flovt tog jeg min hånd frem fra skjul. Luke's øjne blev store og hans kæbe landte tungt på gulvet. Jeg kiggede bare ned på min hånd.
"Holy shit, hvad har du dog lavet?" Spurgte han og tog hårdt fat om mit håndled for at se nærmere på min hånd. Jeg svarede ham ikke, men sendte ham bare et tomt blik, som var jeg fuldstændig ligeglad, det var jeg bare ikke, altså det gjorde jo mega ondt!
"Dre-", mere nåede Luke ikke at sige før jeg begyndte at ryste vildt på hovedet. Luke lukkede sin mund igen.
"Kom med, det skal renses og sådan noget" mumlede han og trak mig med ud på badeværelset. 'Og sådan noget' han lød som sådan en der overhovedet ikke vidste hvad han lavede, og det var bekymrende, meget bekymrende.

Virkelig en stor tak til alle som læser med, eller for den sags skyld har læst med, i aner ikke hvor meget det betyder for mig, virkelig. At vide at nogen rent faktisk ser ens historie er en fantastisk følelse, og er gude taknemmelig over hvor mange der har læst eller set denne historie virkelig!

Okay så, har opdateret mit cover da jeg syntes at det andet var kedeligt, håber i kan li' det nye?! xD

- Luisa-m, 2016