Friendship Isn't Easy ↠ lrh | ✓

Kapitel 15 - I don't give a fuck

Emma's POV

Jeg gik med tunge skridt ind af de store hvide døre. Deres hus var bare delvist stort, og meget hvidt.
Køre turen havde været virkelig akavet. Ingen havde sagt noget. Det eneste man kunne høre i bilen var vores tunge åndedræt.
Luke kiggede ned på mig.

"Er du klar?" Spurgte han, mens han let skubbede sine sorte vans af, med tæerne. Jeg nikkede og bandt mine sorte Dr. Martens op, hvorefter jeg tog dem af og stillede dem ved siden af Luke's sko. For at være ærlig var jeg ikke klar. Jeg var ikke klar til at flytte ind i et hus med 4 drenge. Jeg var ikke klar til at tage mig af min lille bitte lille søster. Jeg var ikke klar til at tage i skole imorgen, og lade som om alt var okay, fordi det var det ikke. Intet var okay. Jeg var meget taknemmelig for at jeg måtte bo hos drengene, men jeg kendte dem jo nærmest ikke. Det ville sikkert blive mega akavet.

Jessica var ikke med mig og Luke, Sam passede på hende, eftersom at jeg havde brug for tid til at fordøje alting og Sam elsker småbørn, noget som vi i den grad ikke har til fælles, jeg bliver en super mor!

-

Da vi gik ud af bryggerset mødte en velkendt lugt mig straks. Lugten af drenge og pizza. Typisk.
Inde fra stuen kunne man tydeligt høre en larmende lyd, som så de en fodboldkamp. Man kunne høre alle tilskuerne der råbte.

-

"Guys.." Sagde Luke da vi stod inde i stuen. De var alle meget optagede af fifa, et eller andet fodboldspil, jeg havde ret, det var noget med fodbold de lavede. Alle ignorerede Luke, og spillede bare videre. Luke sendte mig et lumskt smil, og brød så sammen på gulvet.

"Aaaaav, aaaav min mave" klynkede han mens han tog sig til maven. Jeg grinede af ham, han fik det til at se meget ægte ud. Alle drengene hoppede med et samme væk fra sofaen, og skyndte sig over til Luke, som lå og vred sig på gulvet. Ingen af dem lagde mærke til mig.

"Gud Luke, er du okay?" Calum's bekymrede stemme gik gennem hele den store stue som et ekko. Jeg kiggede bare grinene ned på dem, de lagde stadig ikke mærke til mig. De havde for travlt med at se til deres ven, som lod som om han var såret så han fik deres opmærksomhed.

"Neeeeej, min mave, jeg tror stingende er gået op" klagede han og vred sig som et lille barn. Han lød ret overbevisende, faktisk lidt for overbevisende. Alle drengene kiggede skeptisk rundt på hinanden. Jeg satte mig over i en stor blød stol, og nød grinene udstillingen.

"Michael hent noget frossent, Calum papir, meget af det" udbrød Ashton. Drengene nikkede hårdt og spurtede så hurtigt de kunne i hver deres retning. Michael løb direkte forbi mig uden at se mig, utroligt.

-

Da alle var ind er stuen igen, bar de forsigtigt Luke op på sofaen. Michael lagde straks de frosne ærter på Luke's mave, mens Calum sad med hænderne fyldt med papir.
Langsomt begyndte Luke at grine, jeg grinte med. Drengene var hoppet på den. De så alle så overraskede og bekymrede ud. Luke var lige ved at dø, han trillede grinene ned fra sofaen, og rullede rundt på jorden grinene.
Lige pludselig kunne man se at drengene havde fattet det.

"Hvis man måtte slå på en med et skudsår i maven, havde jeg gjort det nu!" Råbte Michael op i hele rummet. Han prøvede at lyde sur, men man kunne godt hør at han syntes at det var sjovt. Man kunne høre grinet i hans stemme.

"Well, I don't give a fuck" svarede Ashton og gav Luke en lammer. Luke hostede grinene og tog sig til armen. Efter lidt tid faldt de alle sammen grinene om. Sikke hurtigt man lære noget om dem, jeg havde nu lært at de sagtens kunne tage en joke som en joke, selvom den var alvorlig.

-

"Såååå, Emma hvor lang tid regner du med at blive?" Spurgte Ashton og så på mig. Vi sad rundt om deres store mosaik spisebord og snakkede. Da de endelig fandt ud af at jeg var her, havde de alle set forskrækket på mig. Luke reddede mig dog for et af de meste akavede øjeblikke i mit liv, ved at forklare at jeg blev her i noget tid. De havde alle nikket forstående, og havde havde derefter alle givet mig hånden. De havde også alle sammen sagt at de var kede af at de ikke troede på mig, efter det på hospitalet. Men jeg sagde bare at det var okay, og derefter bestilte de pizza. Jeg havde en fornemmelse af at de tit spiste pizza.

"Spørg Luke, det var ham, som slæbte mig med herover" svarede jeg og så smilende hen på Luke. Han sendte mig et sjovt dræberblik. Alle kiggede på ham.

"Hvad? Hun skulle ikke være alene" han slog opgivende ud med armene. Jeg grinede bare rystende på hovedet af ham. De her drenge var virkelig nemme at lære at kende, og virkelig sjove at være sammen med.

"Du svarede ikke, hvor lang tid bliver hun?" Spurgte Ashton og stirrede stift på Luke.

"Slap af Ash, hun er jo ikke ligefrem en eller anden underlig undercover pige fra et sladderblad-" sagde Michael, og lagde sit blik mod mig. Jeg så med store øjne på ham.

"- i så fald så synger Luke når han prøver at lave mad, og han danser altid rundt i underbukser om morgenen i hele huset", sagde Calum smilende. Luke sendte ham et ondt blik og åbnede så munden.

"Og Calum er pisse sur om morgenen, og elsker at lege med maden" svarede Luke tilbage med et ondskabsfuldt smil. Denne gang var det ham der fik det onde blik.

"Oh Gud, det her vil sælge vildt godt" råbte jeg op, mens jeg fløj op af stolen og styrtede ud af spisestuen. Jeg fniste lidt for mig selv.

"Hvor skal du hen?" Var der en der råbte inde fra spisestuen.

"Jeg skal da skynde mig at skrive en artikel om jer" råbte jeg på vej op af trappen. Lidt efter kunne jeg se alle drengene undtagen Luke, nede forenden af trappen. De sendte mig alle sammen dræber blikke, tro mig hvis de blikke kunne dræbe ville jeg være død nu.

"Bare rolig, jeg vil bare i seng, så jeg er klar til skole imorgen, jeg arbejder ikke for et sladderblad" grinte jeg. De så alle sammen lettede ud.

Jeg sagde godnat og smuttede i seng. Den dejlige store bløde seng, som var en del bedre end den derhjemme. Imorgen skulle jeg i skole igen, det ville blive et helvede.

Jeg lukkede øjnene og mumlede: "lad os byde helvedet velkommen.." Før jeg slog øjnene i, og faldt i søvn.

Taak hvis i læste med!
Skriv hvis der er noget der kan forbedres...?
Jeg er meget beæret over at alle som læser med, læser med! :3

- Luisa-m, 2016