A boy like him

I - Fjolset på motorcyklen

Solen skinnede og oplyste træernes blade, luften var frisk og fuglene kvidrede. Smukt, ikke sandt? Hvis bare jeg var lige så vågen som denne sommerdag.

Jeg gik langs stien i parken, og blev mødt af en masse irriterende sportsfolk på deres morgensløbetur. Klokken stod på halv syv, på min iPod, som jeg brugte til at høre musik på. Gud, hvor var jeg træt. Hvis det ikke var fordi, at mine forældre var bortrejst, havde jeg ladet dem gå med Spot. Den skulle absolut tisse, så jeg var jo nærmest tvunget til at gå en tur med den. "Dumme hund," hviskede jeg efter den med et smil, da jeg kun kunne se dens logrende hale foran mig.

Da jeg kom ud til gaden, efter at have fuldt stien i parken, stoppede jeg op ved en skraldespand. Jeg kiggede mærkeligt rundt, da jeg kunne høre en motorcykel tæt på. Mine sanser fortalte mig, at jeg var i fare. Hurtigt fik jeg båret Spot op i min favn, i dét en motorcykel viste sig få meter fra mig. Det så virkelig ud som om, at han ikke kunne bremse. Istedet for at flytte mig - som det mest oplagte ville være, i sådan en situation - stod jeg helt frosset til fortovet. Jeg skreg, da føreren stoppede brat foran mig. Et par centimeter mere, og så var jeg død. Okay, måske en overdrivelse: men i hvert fald slemt kvæstet!

"Er du fuldstændig sindssyg?" Nærmest råbte jeg, og satte Spot ned på jorden for at tage mine høretelefoner ud. Fyren hoppede af sin motorcykel og tog blot hjelmen af. "Det må du undskylde, men du kunne have flyttet dig," svarede han simpelt med et skævt smil og en britisk tyk accent. "Excuse me? Jeg var i chok," forsvarede jeg mig selv med en sur mine, og lagde armene over kors. Det var bare først nu, at jeg så, hvor flot fyren egentlig var. Hans pjuskede beskidte blonde hår, der stod til alle sider. Den markerede kæbe, der nu havde spændt sig - for ikke at tale om hans fyldige læber og blågrønne øjne. Hold da op, hvad man ikke ville gøre, for at komme i seng med h.. "Hallo? Søde?" Det var lyden af hans stemme. Jeg kiggede tåbeligt på ham, han snakkede til mig. Let rystede jeg mit hoved og kom straks ud af min trance. Pinligt! "Undskyld hvad?" Spurgte jeg. Han smilede bredt, da han gentog: "Kom du noget til?". "Nej, men du havde nær dræbt mig! Og min hund, for den sagsskyld!" Svarede jeg surt. "Nu ikke så dramatisk, du havde tydeligt glemt hændelsen da du tjekkede mig ud," sagde han og bukkede sig kort, for at klappe Spot. Jeg rødmede helt og mine øjne slog lyn. "Det gjorde jeg i hvert fald ikke! Du må have mig undskyldt, nu vil jeg fortsætte min dag," svarede jeg irriteret og skyndte mig at gå videre med Spot.

What a morgen.

Da jeg kom hjem, var det første jeg gjorde, at tage snoren af Spot og give den mad. Derefter lagde jeg mig dovent ned i sengen, med min Macbook på maven.

Senere ville jeg tage i Fitness og så var planen ellers bare, at tilbringe aftenen med min veninde og møde hendes nye fyr.