A boy like him

X - Fløde

"Vi ses, family," råbte jeg, efter at smække døren og komme ud på gaden. Fortovet var helt varmt og solen stod på sit højeste, men jeg var stadig klar på en ny dag. I dag ville forhåbentligt blive en dag, helt uden forhindringer. Host, Wyatt. Gud, hvad jeg dog ville gøre, hvis jeg stødte på ham og hans grimme - men dog utroligt smukke - kæreste.

Da jeg kom ind i Starbucks, blev jeg vist ind i baglokalet. En flink medarbejder udleverede et forklæde og et navneskilt, jeg straks tog på. Jeg sørgede virkelig for at gøre et indtryk, det gjorde helt ondt i ansigtet af at smile så meget.

"Sadie, tager du ikke den første kunde?" Spurgte Alisha, som var det den anden medarbejder hed. Jeg nikkede og kiggede hen mod personen, der nærmest gav mig et hjertestop. Det var ingen anden end Wyatt, lige så lækker som jeg huskede ham. "Um, kan du ikke tage ham?" Spurgte jeg og så panisk på Alisha, der havde et forvirret ansigtsudtryk kørende. Hun gjorde som sagt, så jeg gik ud i baglokalet. Jeg så mig kort i spejlet, for at stramme min hestehale. Uret på væggen viste et, så der var blot en halv time til min første dag på jobbet var overstået.

Da jeg kom hen til kassen igen, var der flere kunder men ingen Wyatt. "Skal jeg tage over?" Spurgte jeg med et smil, som Alisha gengældte og nikkede til.

-

Efter hvad der havde følt som hundredemillioner år, havde jeg fri. Okay overdrivelse, men altså..

"Tak for i dag," sagde jeg med et smil, efter at have betjent den sidste kunde. "Jaer, ses," råbte Alisha efter mig, da jeg havde trådt ud af Starbucks. Nu skulle jeg helt klart hjem og slappe af, det var helt ufatteligt at der var skole i morgen.

Da jeg kom ned af rulletrappen, skyndte jeg mig igennem en menneskemængden for at komme udenfor. Jeg nåede kun et lille stykke, før der blev råbt efter mig. Forvirret vendte jeg mig om mod ejermandens stemme, hvilket jeg hurtigt fortrød. En sær følelse fyldte min mave og jeg fik sygt meget hjertebanken. "Hvad vil du Wyatt?" Spurgte jeg lidt for hårdt, selvom det ikke var meningen. "Må man nu ikke hilse på sine venner?" Spurgte han med et skarpt blik. Venner, psst. "Um jo, hej," mumlede jeg med et hævet bryn, klar til at komme videre. Hans blik flakkede ned på min hals, og så ind i mine øjne. Jeg vidste med det samme, hvad han havde fået øje på. Damn it! "Hvem har du været sammen med?" Spurgte Wyatt og skrottede hans smøg op ad muren. Det var svært at vide om han bare var ligeglad, eller om han spillede på hans ansigtsudtryk. "Intet der rager dig," svarede jeg og trak lidt op i kraven til min t-shirt, uden at gøre nogen forskel. Min tanke lå hele tiden på Wyatt og den sæk, han var sammen med sidst jeg så ham. Pludseligt blev han ved med at komme tættere på, hvilket resulterede i, at jeg blev ved med at gå baglæns til min ryg ramte muren. Wyatts øjne mørknede, hans blik var intenst men så fjernt. "Hvem har efterladt det sugemærke på din hals?" Gentog han, denne gang med en snært af skuffelse i hans stemme. "Hvis du absolut skal vide det, var det en fyr jeg så kort. Han betyder ingenting for mig og jeg ser ham nok aldrig igen! Men du kan bare være ligeglad, du har jo tydeligvis en kæreste," væltede det bare ud af mig med en hævet stemme og vred tone. Wyatt havde bakket lidt tilbage i mit udfald, sikkert fordi han blev forskrækket af min pludselige eksplosion. Det eneste jeg forventede nu, var at han ville råbe tilbage.
Ak fyldtes hele hans ansigt med et bredt smil, efterfuldt af en masse grin. Helt forvirret og forbavset, stod jeg nu bare med hænderne over kors. "Du er da bare en sød lille jaloux sag, er du ikke?" Konkluderede han, med hans tykke britiske accent. "Excuse me, mig jaloux?" Svarede jeg, nu lo jeg også. "Du er bare for meget!" Tilføjede jeg og så monotont på ham. Wyatt var den der var jaloux her, not me.

Vi stod lidt i et par minutter, bare kiggede på hinanden. Wyatt bed sig let i læben og sagde bare ud i det blå; "Gå en tur med mig, jeg forklare alt". Det lød fristende, men jeg ville allerhelst bare hjem og dø i et hjørne. Joke, jeg ville bare væk fra denne her situation right now.

"Okay," mumlede jeg stille og så ned i jorden. Wyatt løftede min hage med en en finger, så jeg fik øjenkontakt med ham. "Okay?" Spurgte han med et blidt smil. "Jeg går med," bekræftede jeg og sammen begyndte vi at gå. Denne side af Wyatt var ret ukendt for mig, hvem havde vidst at denne her dreng også kunne være fløde?