A boy like him

XXI - If you say so

"Jeg siger dig, det var så forfærdeligt pinligt," forklarede jeg og bankede hovedet ned i en pude, der lå på Lillys seng. Wyatt og jeg havde overhovedet ikke lavet vores opgaver færdigt, men vi havde aftalt at improvisere overmorgen. Jeg var ikke så meget for, ikke at have det klar - men så måtte Wyatt føre ordet. Lige nu sad Lilly og jeg på hendes værelse, og jeg havde lige fortalt alt det med, at jeg styrtede ud af Wyatts hus, efter at have set ham og den slut. Selvom det nok ikke var helt sandt, havde jeg overbevist Lilly om, at jeg ingen følelser havde for ham længere.

"Ikke mere snak om det. Hvordan går det ellers med dig og Josh?" Spurgte jeg, men fortrød straks. Lilly så drømmende op i loftet og så hen på mig. "Josh gør mig så lykkelig..," svarede hun og lagde sig på ryggen i sengen, med et 'bump'. Jeg rullede øjne og lagde mig ned, ved siden af hende. "Mhm hmm," sagde jeg ligegyldigt. "Hvad synes du egentlig om ham, du har aldrig sagt noget?" Spurgte hun og vendte hovedet mod mig. Tja, jeg synes han er jordens underligste fyr. "Han er vel ok," svarede jeg og trak på skuldrene. "Ok?" Gentog hun med et hævet bryn. "Ja, han er da flink nok. Lidt akavet, men flink," uddybede jeg og efterlignede hendes ansigtsudtryk. "Han er ikke akavet, du kender ham bare ikke," forsvarede hun en smule irriteret. Kunne Josh ikke være fucking ligegyldig right now, altså nu må hun lige.. "If you say so. Men nu skal jeg hjem, jeg skal arbejde tidligt i morgen," mumlede jeg tilfreds. I morgen ville jeg få min første løn, hvilket skulle fejres. Desuden kom Tyler også til Scottsdale, hvilket jeg glædede mig ret meget til.

Resten af aftenen gik egentlig bare med, at se Netflix og spise. Jeg havde skrevet ret meget med Tyler, han var så utrolig sød. Bare vi dog stadig havde en kemi, når vi så hinanden.

—

Kunderne strømmede ind og ud af Starbucks. Det var en smule stressende, men jeg skulle bare tænke på, at jeg snart havde fri. Derudover så jeg frem til mine moneys.

Jeg lænede mig ind over disken og stenede helt, da der intet var at lave. Det var først da klokken over døren dinglede, at jeg blev opmærksom. Wyatt var lige trådt ind, med Cody og Hector. Ærligt så var jeg ikke engang klar over hvad de lavede herinde, ingen af dem virkede som coffee-guys.

"Hvad skulle det være?" Spurgte jeg, da de kom op til kassen. Jeg kiggede kun på Wyatt, men hans øjne lå ikke på mig, nærmere lidt længere nede. Stirrede han på mine bryster? Jeg knipsede med fingrende, hvilket fik hans opmærksomhed. "Er du klar til at bestille?" Gentog jeg med et skarpt blik. "Um ja, tre cookies," svarede han med et drillende smil. "Er I kun kommet herind for at købe dyre cookies, når de er meget billigere i ethvert supermarked?" Spurgte jeg og så skiftevis på dem. "Yup, ikke også drenge?" Spurgte han og modtog et par nik fra de andre. "Well okay..," svarede jeg forvirret og rakte dem deres bestilling. "Hav en god dag," svarede jeg monotont, og ventede på de gik. "Kan I lige give os et øjeblik?" Spurgte Wyatt bagud, så Cody og Hector gik. God, hvad var den dreng ude på?

"Hvad vil du, min vagt slutter omlidt," mumlede jeg og kiggede op på væguret. "Bare hilse på dig," svarede han flabet og lagde sine hænder på bordet. "Det har du gjort nu, farvel," svarede jeg med et simpelt smil, og gik om i baglokalet.

Efter at have lagt mit forklæde ind i min skab, gik jeg ud til min chef. "Hej," hilste jeg smilende med hænderne i lommen. Hun rejste sig op fra sin stol og gik i mod mig, med en seddel i hånden. Ihh, lige hvad jeg havde ventet på! "Værsgo. Vi ses på tirsdag," sagde hun, da hun havde overrakt mig min lønningsseddel. "Tusind tak, ses," svarede jeg hurtigt og så var jeg den der var smuttet.

Da jeg kom ud af Starbucks og ind i centeret, var Wyatt ingen steder at se. Jeg tænkte ikke yderligere over det, og var bare på vej væk. Jeg stoppede dog først, da to hænder lagde sig på mine hofter. Hvorfor kunne han ikke bare lade mig være? "Wya..-," prøvede jeg da jeg vendte mig om, men det var ikke ham. "Hey," sagde han med et tandpastasmil og så mig ind i øjnene. Gud, jeg havde helt glemt min og Tylers aftale. Da jeg bare stod lidt og smilede, istedet for at sige noget, trak han mig ind i et kys. Mine hænder sneg sig langsomt op til hans hår, hvor det tog fat. Jeg smilede lidt under kysset, men det var bare fordi jeg var glad.

Efter kort tid, da jeg havde trukket mig fra kysset, fik jeg øje på Wyatt lidt længere henne. Han havde suget underlæben ind og så bare lidt skuffet ud. Jeg sendte ham et forvirret blik, for at vise jeg ikke forstod, selvom jeg havde fået sygt meget hjertebanken. Han skulle ikke have set det.. Wyatt tog sig dramatisk til hjertet, som om han var såret. Derefter så han ud til at grine lidt, og så da Cody og Hector kom, viftede han med hånden som i fortsæt-bare-don't-mind-me kinda way. Og så var de væk.