A boy like him

XII - Første skoledag

Da jeg kom ind på skolen fuldte jeg strømmen af elever ud til klasserne, til jeg kom til engelsklokalet. Kort tid efter ringede klokken, da alle havde sat sig på deres pladser. Læreren kom ind med en stak papirer, hvilket betød at vi skulle lave opgaver. Great way at starte ugen på, not.

Vi fik lidt tid til at studse over opgaverne, inden vi blev delt ind i grupper, som så skulle lave dem sammen. Jeg sad med hovedet i min hånd, prøvede at se koncentreret ud. Et bestemt brag af en dør der blev flået op mod muren, ødelagde dog den mindste chance for at fordybe mig i opgaven. Det var ingen ringere end Wyatt der var trådt ind i rummet, hvilket gav en mærkelig følelse i maven.

"Du må være den nye elev, er det korrekt?" Spurgte Mrs. Owell ham om. "Yup," svarede han kort og så ud over klassen, eller rettere mig. Et par af pigerne i baggrunden dånede over ham og drengene så fjollet på pigerne. "Meget vel, du kan tage plads nede ved siden af Clyde," sagde Mrs. Owell og pegede ned på en tom plads, der tilfældigvis var bag mig.

På vej ned til sin plads, fik Wyatt også udleveret et opgavehæfte. Jeg måtte bare krydse fingre for, at jeg ikke skulle arbejde sammen med ham.

Wyatt dumpede straks ned i sin stol, og der gik ikke lang tid før han prikkede til mig med en blyant. "Jaer?" Spurgte jeg frustreret og så irriteret på ham. "Du skal vise mig rundt i pausen," sagde han med et smørret grin. Jeg åbnede munden, for så at lukke den igen. Der var ikke tale om, at jeg skulle spilde mit dyrebare frikvarter på ham. Nul og niks! "Jeg foreslog dig til inspektøren, så der er vidst ingen vej udenom," sagde han med et udspekuleret ansigtsudtryk og hans berømte skæve smil. Fedt, nu skulle jeg også være hans rundvisningsguide. Mrs. Owell sagde noget om, at hun ville inddele os i grupper nu. Jeg rullede øjne og vendte mig om mod tavlen igen.

"Okay, vi tager grupperne ud fra listen. De to a'er er sammen," startede hun ud med og så på Abigail og Ashton. Sådan blev hun ved, indtil hun nåede mit navn; "Sidst men ikke mindst, Sadie og Wyatt," mumlede læreren til sidst. Woaw, big surprice..

—

Timen var slut, så jeg var på vej hen til cafeteriet for at mødes med Lilly og Josh. Dog nåede jeg ikke så langt, da en velkendt stemme sagde mit navn med en yderst chamerende, dog irriterende britisk accent. "Sadie, hvor tror du, du skal hen?" Spurgte han, jeg kunne helt forestille hans selvfede smil plastret over hele femøren. Jeg stoppede bragt op og vendte mig om med et suk. "Så lad gå," mumlede jeg og førte ham ud mod gymnastiksalen. Første stop, stedet for sportsidioter. Wyatt virkede ikke helt som sportstypen, men jeg kunne forrestille ham svinge en bold.

Da vi nåede sportshallen, stoppede vi op. Jeg rakte en hånd ud, for at lade ham observere hallen.

—

"Og det her føre os så tilbage til engelsklokalet, som du har set. Så er rundvisningen slut," sagde jeg med et falsk smil. "Du er så smuk, ved du godt det?" Sagde han pludseligt, hvilket fik mig til at rødme en smule. Oh God, hvorfor skulle han have den effekt på mig? "Hvorfor skal du være sådan over for mig?" Fik jeg mig taget mod til spørge om. Han så forvirret på mig, men han vidste udmærket godt hvad jeg mente. "Det ville ikke være nær så sjovt, hvis jeg lod dig være," svarede han og gav et skævt tandpastasmil, efterfulgt af at kærtegne min kind i et par sekunder.