A boy like him

XVII - Ny fyr

"Sadie, vågn op!" Sagde mor og ruskede let til mig, da jeg ikke adlød. Det gav et sæt i mig og jeg rejste mig brat op i sengen, da jeg kom i tanke om Wyatt. Der var bare det, at han ikke lå ved siden af mig mere. Jeg åndede lettet op og så op på mor, der havde et forvirret ansigtsudtryk kørende. "Hvad er der?" Spurgte jeg, lidt panisk for, at hun måske havde opdaget Wyatt snige sig ud. "Vi køre om 10, kom i tøjet," svarede mor smilende og trak gardinerne til side. "Um okay, hvad skal vi?" Spurgte jeg og gned søvnen ud af øjnene. "Har du glemt det? Vi skal spise brunch med min veninde Emery, du lovede at holde hendes søn ved selskab," svarede mor og så skeptisk på mig. Lørdage og mors fkn planer, der stod i vejen for min søvn, suk.. "Når jo, så går jeg lige i bad," mumlede jeg søvnigt og rejste mig op for at gå ud på badeværelset.

Efter ca. En time trampede jeg surt nedenunder, jeg havde freaking fået min månedlige dosis smerte; menstruation. "Klar? Okay, så kører vi," sagde jeg og rullede øjne, da mor bare stod og så på mig med det der du-kan-lige-så-godt-pakke-den-attitude-væk-blikket. Mødre, am I right?

Der var stilhed i bilen, til vi var halvt forbi Scottsdale. Vi skulle spise brunch på en lille fin café, lidt udenfor byen. Mor ville have jeg skulle tage kjole på, men jeg nægtede. I mean, hvem gik også med kjole nu om dage? Jeg havde gået på kompromis og taget en eller anden random nederdel på, for ikke at høre mere brok fra mors side.

—

"Så Sadie, har du fundet ud af, hvilket college du skal på?" Spurgte Emery smilende og sippede til hendes cappuccino. Emery var i hvert fald ikke en af mine mors favoritveninder, hun var så skide forfængende. Hvorfor gik hun bare ud fra, at jeg overhovedet ville komme på college? Hvad hvis jeg kom i en rebelperiode, og droppede fuldstændig ud af Highschool, for så at blive hjemløs? Æd den, Emery.

"Um, jeg havde tænkt lidt på Community College her i Scottsdale, så jeg ikke er så langt væk hjemmefra," svarede jeg med et smil, og så på Emerys forvirrede udtryk. Mor fik sin te galt i halsen, i dét jeg nævnte Community college. -"Eller jeg kunne vel også søge ind på Standford," rettede jeg, kun for at gøre mor tilfreds. "Nej hvor fint, Kyle her har tænkt på Billiard," svarede hun, så jeg kastede et blik i hans retning. Han nikkede blank, som om han ikke skulle have noget at sige. Well, okay.

Kyle så lidt nørdet ud, men på en cute måde. Han var et år yngre end mig, og vi havde absolut intet tilfælles. Jeg ville bare virkelig hjem og sove, istedet for at babysitte Emerys søn. Gosh..

Efter noget tid, da vi havde færdiggjort halvdelen af vores mad, bestående af noget røræg hist og her, pandekager, crossainter og alt sådan noget, faldt jeg i snak med Kyle. Han virkede okay, bortset fra jeg skulle kæmpe virkelig hårdt, for ikke at rulle med øjnene.

Pludselig pegede han sit hovede hen mod døren, som en gestus til at vi skulle smutte. Jeg nikkede, og så var vi dem der var skredet. Mor og Emery så ikke ud til at påvirke, af vores lille forsvindingsnummer.

Hurtigt løb vi grinene ud på gaden, tænk at det var lykkedes. Woo! Vi gik og snakke om alt muligt, indtil vi drejede ind af et sving og fik øje på Wyatt få meter fra os. "Ny fyr allerede, Sanders?" Halvråbte han og så mig ind i øjnene, med et kækt smil spillende om læberne.