A boy like him

XX - Gode igen

Det havde været en lang og udmattende dag, så jeg var overlykkelig over, at dette var vores sidste klasse. Til mit held havde jeg formået at undgå Wyatt hele dagen, men det var heller ikke så svært, siden han havde misset undervisningen hele dagen. Well, indtil nu. Jeg havde placeret mig længst væk fra ham i klasselokalet, for vi var bestemt ikke på talefod efter hans lille optrin. Ja, jeg var virkelig ynkelig over at blive sur. Især fordi vi ikke var bundet i et forhold, eller lignende - men det var bare sådan jeg havde det, okay.. Hvis jeg nogensinde skulle stå overfor nogen og forklare hvorfor jeg var sur på ham, ville jeg ikke få et eneste ord indført. For hvad skulle jeg sige?

"Hvordan går det med jeres opgaver?" Spurgte Mrs. Owell og så ud over klassen. "Fuck," mumlede jeg, men det var først da alle i klassen stirrede på mig, da det gik op for mig, at jeg ikke havde sagt det i mit hoved. Pinligt.. Mine kinder blussede helt op, da læreren vendte tilbage til undervisningen. Af ren og skær refleks kastede jeg mit blik over på Wyatt, der sad og smilede hen mod mig. Jeg sendte et skarpt blik til ham, for så at kigge op på Mrs. Owell igen. Hun snakkede løs om, at vi havde haft rigeligt med tid, så i morgen skulle vi fremlægge vores svar. Hvor var det bare surt, jeg havde glemt alt om det. Wyatt og jeg var jo i samme gruppe, men vi var ikke engang begyndt. Hundrede på, at jeg kom til at terpe hele natten, og lave det hele alene. Typisk, grr!

Timen gik bare med at læse, men jeg kunne ikke komme over at jeg havde lektier for - ovenikøbet når jeg rent faktisk havde planer med Lilly, hvor det kun var os. Noller timing, eyy..

"I er klar til at fremlægge i morgen, okay?" Sagde Mrs. Owell højt og påmindende, i dét de fleste elever bare styrtede ud af lokalet. Jeg samlede lige så stille mine bøger, for så at forlade lokalet. Dog nåede jeg ikke så langt, da jeg blev trukket tilbage i nogle stærke arme. Jeg så koldt på gerningsmanden, der bare så på mig med et ulæseligt ansigt. Det var kun os to tilbage, Wyatt og jeg. "Vi laver opgaverne sammmen," sagde Wyatt bestemt og slap mig. Hell no, om jeg skulle tilbringe tid med ham. Jeg åbnede munden, for så at lukke den igen. "Vi kan blive på skolen, eller tage hjem til en af os. Du bestemmer," foreslog han og smilte kort. "Vi gør det her og får det overstået," svarede jeg tøvende og kiggede lidt ned i jorden.

Vi gik ind på biblioteket, som ingen af os tilsyneladende havde været inde i så ofte. Jeg rykkede en stol ud, for at sætte mig og det samme gjorde Wyatt. "Har du opgaverne?" Spurgte han og trommede på bordet, hvilket fik mig lyst til at slå ham. Jeg nikkede og samlede dem alle op fra min taske, hvorefter jeg placerede en af papirerne foran mig. Wyatt sad bare og kiggede på mig, kunne jeg føle ud af øjenkrogen. Sig mig, havde han ikke tænk sig at gå i gang af sig selv? Omg.

Da jeg lige så stille var gået i gang med at besvare opgaven, rejste Wyatt sig op og satte sig ved siden af mig. Jeg skænkede ham ikke et eneste blik, men så fokuseret ned på opgaven. "Gruppearbejde" påmindede ham mig om, hvilket fik mig til at rulle øjne af ham. Wyatt lavede en eller anden bevægelse, der fik ham til at banke knæet direkte op i bordet. Jeg undslap modvilligt et lille grin, da det så ud til at gøre ondt på ham. Selv smilede han af, at jeg morede mig over hans smerte. "Kan du ikke lade være med, at være sur på mig?" Spurgte han og lagde hovedet ned i hånden. Først nu fik vi øjenkontakt, hvilket gav en underlig følelse i min mave. "Hmm," svarede jeg undrende og brød vores øjenkontakt. Wyatt rykkede tættere på mig, og da jeg mindst var opmærksom, begyndte han at kysse mig i nakken. Jeg fik helt kuldegysninger, men jeg kunne ikke få mig selv til at sige stop. "Sig vi er gode igen," hviskede han i mit øre og bed mig blidt i øreflippen. "Okay," svarede jeg simpelt. Jeg havde ikke lyst til at være muggen over det forevigt, men der skulle bestemt ikke ske noget imellem os.