A boy like him

XXIII - Emneskift

Mor og far forlod straks køkkenet, efter at have givet dem utallige hentydende blikke. "Vi tager på arbejde, hejhej," nåede de lige at sige, inden hovedøren lukkede. Bare dette lille møde hurtigt var overstået.

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg og hev lidt ned i min t-shirt. Wyatt smilede bare et stort fjoget smil og kløede sig i nakken. "Jeg tænkte bare vi kunne følges i skole, vi skal jo fremlægge i dag," mumlede han. Shit, jeg havde glemt alt om det. Og tro mig, det lignede ikke mig at være uforberedt.

"Kan du ikke bare gå i forevejen, så kommer jeg?" Spurgte jeg og lod et enkelt blik lande på en skikkelse over ved trappen. "Nå, jeg vidste ikke du havde en overnattende gæst på besøg," kommenterede han misfornøjet og bed sig i underlæben. "Hvem er det, Sadie?" Spurgte en meget træt Tyler. Woaw, hvorfor skulle Gud være så meget i mod mig? Og så lige i dag, på dette tidspunkt. Vi skulle møde i skole om en time, men hvad skulle Tyler dog lave i mellemtiden? Jeg kunne da ikke bare efterlade ham herhjemme, det ville være underligt.
"Det er Wyatt, en.. øh.. bekendt," svarede jeg og formede en tynd streg med min mund, for så at se på Wyatt, som om han var verdens største idiot. "En bekendt?" Gentog Wyatt, og så virkelig ud til at more sig over det hele. "Um Tyler, jeg skal i skole nu. Du kan bare tage noget morgenmad, og så er jeg forhåbentligt hjemme før mine forældre," sagde jeg med et lille smil. Han nikkede søvnigt og satte sig ned på trappen, kun iført boxershorts. Okay, jeg kan godt forstå Wyatt fik de forkerte signaler af alt det her..

"Hvad venter du på?" Spurgte jeg skarpt, da Wyatt bare var gået i stå.

—

Mrs. Owell så ud over klassen, efter den trejde gruppe havde fremlagt. "Sadie og Wyatt, kom I bare herop," sagde hun fornøjet og kiggede på sine notater. Jeg tøvede lidt, men rejste mig kort efter sammen med Wyatt. For at være helt ærlig, havde jeg ikke den fjerneste idé om, hvad vi skulle gøre. Jeg blev ved med at sende blikke til Wyatt, som tegn på han skulle starte ud. "Tja, vi har jo emnet livets mening. Nu vil jeg og min makker her, glædeligt dele vores svar med jer," startede Wyatt ud, selvsikkert og en smule kækt. "Ja, lad mig høre," svarede Mrs. Owell, efter få sekunders pause. Jeg lagde mine hænder i lommen, da håndfladerne var begyndt at svede lidt. Yup, Sadie Sanders var nervøs.

"Livets mening må jo så være, at finde sig selv og ja.., Sadie, vil du fortsætte?" Spurgte han og fremviste sit hvide perlesæt af tænder. "Ja, tak Wyatt," hviskede jeg med sammensatte tænder og så surt på ham. "Livets mening, ah.. Det er vel også sådan noget med, at få en familie. Eller, det kan det være for nogen," fortsatte jeg, og blev ved med at pille nervøst ved mit armbånd. "Vi synes bare, at livet går ud på at gøre det man vil, for at man har det godt," sluttede jeg af med at sige, hvorefter jeg smilte et stort smil over klassen. Wyatt og jeg vendte os begge om mod Mrs. Owell, da hun åbnede munden. "Fine besvarelser, I kan sætte jer ned," sagde hun simpelt og noterede et eller andet. Jeg kiggede lettet på Wyatt, da vi havde indtaget vores stole. Vi gav hinanden et high-five under bordet, og ellers åndede jeg bare lettet ud.

—

Efter en lang og trættende dag, gik jeg målrettet hen ad gangen for at nå udgangen. Wyatt stod og røg, da jeg kom udenfor. Jeg rullede øjne af ham, da han skrottede den og skyndte sig over til mig. "Det gik sgu meget fint, der i morges," sagde han fjoget og lagde en arm rundt om mig. "Vi fik 4," svarede jeg og fjernede hans arm. "Ja, det var så lidt," kommenterede han anerkendende. Jeg stoppede op, og så på ham med store øjne. "Tja, det var i hvert fald ikke til din fortjeneste. Vi havde fået 02, hvis jeg ikke havde sagt noget!" Mumlede jeg og så på ham med et hævet bryn.

"Må jeg lige sige, hvor smuk du er lige nu?" Svarede han og kløede sig i nakken. Mhm, emneskift. Ude i stand til at vide hvad jeg skulle gøre, bed jeg mig selv i læben og så forventningsfuldt på ham. "Ham fyren fra i morges.. Er det seriøst mellem jer?" Spurgte han og tog begge mine hænder i hans store.  Jeg rystede på hovedet, forsvirret over det betød noget. "Godt, for jeg har haft lyst til dette i lang tid..," svarede han med et skævt smil. Jeg nåede lige at åbne munden for at svare, men blev afbrudt af hans læber på mine.