A boy like him

IV - "Sadie-Sunshine"

Jeg mærkede en let vind på mit ansigt, hvilket fik mig til at knuge mig længere ind til dynen. Vinden kildede på mit ansigt, hvilket gjorde at jeg vendte mig om, stadig med lukkede øjne. Intet kunne ødelægge min søvn - lige på nær dette.. "Vågn op Sadie-Sunshine," sagde en velkendt stemme, der kun kunne tilhøre én person. "Hvad laver du i mit soveværelse?" Mumlede jeg surt og slog ud efter ham, som var han et ondsindet vækkeur. "Rettelse, mit soveværelse," svarede han tilbage, i det jeg åbnede øjnene. "Pustede du på mig, mens jeg sov?" Spurgte jeg småirriteret og satte mig op i den tilsyneladende behagelige kingsize seng. "Woaw, er det dit første spørgsmål?" Spurgte han og klukkede, mens han gav mig en pille og et glas vand. Han refererede tydeligvis til, at jeg ikke var hjemme hos mig selv og hverken kunne huske hvad jeg lavede i går, eller hvorfor jeg var hos Wyatt. "Hvad skal jeg bruge dette til?" Spurgte jeg og rejste mig op, hvilket jeg straks fortrød: mit ansigtsudtryk sagde vidst alt - en buldrede smerte steg til hovedet og gjorde umådeligt ondt. "Dét, er hvad pillen er til søde," svarede Wyatt og forsvandt ud af døren. Nu sad jeg bare alene i Wyatts soveværelse. Good game Sadie, good game..

Efter lidt tid, valgte jeg at ville tage hjem. Der var bare det, at da jeg rejste mig op, indså jeg, at jeg ikke havde mit eget tøj på. Wyatt havde tilsyneladende klædt mig af og påført mig en af hans t-shirts, der var alt for stor til min krop. "Wyatt, jeg slår dig ihjel!" Råbte jeg og vakte surt ud af rummet, til jeg kom til køkkenet. "Fuck..," mumlede jeg og blussede helt op. I køkkenet stod ikke kun Wyatt, men to andre fyre. "Godt scoret," sagde én af dem og gav mig elevatorblikket, mens den anden stirrede fjoget på mig. "Drenge, shut up. Jeg har ikke scoret hende. Endnu," sagde han og gav mig et skævt smil. Først stod jeg helt stivnet, men dette var altså for meget. "Hvor er mit tøj?" Spurgte jeg surt og træk ned i t-shirten. "Til vask, du kastede sgu op på det," sagde den ene fyr og klukkede. "Undskyld mig, hvem er du?" Spurgte jeg og lagde armene over kors. "Tja, du kan sikkert ikke huske mig fra i går, men jeg er Cody og that idiot over there er Hector," svarede han og lænede sig op af et bord.

"Nok om det, I skulle vidst også til at gå!" Sagde Wyatt bestemt og så om mod sine to venner, der nikkede. "Ses Sadie," nåede Hector lige at sige, inden Wyatt smækkede døren efter dem. "Nå, morgenmad?" Spurgte han og så smilende på mig. "Nej tak. Jeg sætter pris på alt hvad du har gjort, men du kunne godt have undladt at tage mit tøj af. Faktisk så-," prøvede jeg, men nåede ikke at sige mere, da Wyatt havde fanget mig op af væggen, med hans krop mod min. Jeg kiggede ind i hans smukke blågrønne øjne, helt ude i stand til at tænke eller trække vejret ordenligt. Vi var få centimeter fra, at lukke luften mellem os. Han nærmede sig mit ansigt, indtil hans læber rørte mine. Jeg var helt klar, på et magisk kys. Det var dog ikke det jeg fik. Wyatt fik et drillende glimt i øjet, bed mig blidt i underlæben og trak sig tilbage. Gjorde han lige, hvad jeg tror han gjorde? "Ikke i dag, smukke," sagde han med et selvfedt smil spillende om læberne.