A boy like him

XVIII - Kyles lille crush

// "Ny fyr allerede, Sanders?" Halvråbte han og så mig ind i øjnene, med et kækt smil spillende om læberne. //

Jeg så irriteret tilbage på ham, kunne man ikke have drengevenner eller hvad? Ikke at Kyle var en ven, overhovedet.

"Når jo, det er lige præcis hvad han er," svarede jeg sarkastisk. "Um, hvem er det der?" Spurgte Kyle og rettede på sine briller. "Wyatt Miller, er hvem jeg er. Og du dig, grønært?" Spurgte Wyatt og kom helt tæt på os. Gud, hvor kunne drenge bare være nogle åndsboller..

"Kyle, ehh. Kyle Davis," svarede han med et lille genert smil. Selv nørder var intimideret af Wyatt, hmm. "Well, vi må også se at komme videre," brød jeg ind og smilede simpelt til Wyatt, der bare så irriteret ud. "Kan vi to lige snakke sammen, Sadie?" Spurgte han håbefuldt, uden at bryde vores øjenkontakt. Men det var lige det, jeg ikke havde lyst til. Det værste der kunne ske lige nu, ville være snakken. Den snak, som vi på et tidspunkt måtte have. Dog var den største fejltagelse, at jeg fik følelser for Wyatt. For altså come on, mig og ham? Som om det ville holde, han ville blive træt af mig hurtigt, og såre mine følelser.

"Det er ikke så godt lige nu.. Måske jeg kunne komme over lidt senere?" Foreslog jeg, i håb om at han havde andre planer. Wyatt bed sig i underlæben og så overvejende på mig, mens jeg hele tiden følte Kyles blik brænde mod os af nysgerrighed. "Okay, bare kom over deromkring kl. 6," svarede han og kløede sig i nakken. "Godt så, vi ses," mumlede jeg og vendte om for at forsvinde hurtigst muligt, med Kyle i hælende.

Kyle kæmpede sig op ved siden af mig, og jeg tog farten af, da vi var ude af Wyatts rækkevide. "En kæreste, huh?" Spurgte han og pustede en tot hår væk, der faldt ned i ansigtet. "Hell no!" Svarede jeg forundret og så på ham med et hævet bryn. "Rettere en irriterende dude fra skolen," tilføjede jeg mere præcist. "Mhm nå. Skal vi sætte os der?" Spurgte han og pegede hen på en bænk, henne ved parken. Jeg nikkede og sammen gik vi ind i parken, for at sætte os på bænken.

"Ved du hvad, Kyle? Du er faktisk slet ikke så tosset," konstanterede jeg og kiggede smilende op i luften. "Årh tak, du er heller ikke så slem," svarede han og lo kort. Måske var dette en ny start på et venskab, who knows? Kyle passede fint som en erstatning for Lilly, når hun havde ih så travlt med Josh.

"Har du en kæreste så?" Spurgte jeg ud i det blå, for at føre en samtale. "Nej, men jeg crusher lidt på én..," svarede han og så sukkende på mig. Nurh, lidt cute. "Aha, hvem er den heldige?" Jokede jeg og så ud over parken. "Hun er lidt ældre end mig, måske kender du hende. Hendes navn er Abigail," svarede han og pillede nervøst ved sit ærme. Abigail freaking Hudgens? Var han seriøs? Hun havde en kæreste, og så var hun virkelig bitchy på en bestemmende måde. "Ja, jeg kender hende. Hun går i min engelskklasse," mumlede jeg måbende. Abigail, wow okay. "Jeg ved hvad du tænker, hun er alt for uopnåelig.. men jeg kan ikke lade være, med at tænkte på hende," sagde han stille og så mig ind i øjnene. Okay, det var kinda depri men også vildt sødt. "Altså Abi og jeg er sådan venner, skal jeg hooke dig op med hende?" Spurgte jeg, ment som en joke. "Ville du gøre det for mig? Hvad med hendes kæreste?" Spurgte han, da jeg havde rejst mig op. "Hmm måske," svarede jeg, det var ikke meningen, at give ham falske forhåbninger. Jeg bukkede mig ned og så hurtigt på Kyles armbåndsur, "Vi må nok tilbage til brunchen," sagde jeg med et smil.