A boy like him

VI - Poor thing

Solen skinnede ned på mit ansigt, hvis bare jeg åbnede øjnene en smule ville jeg blive blændet. Okay, overdrivelse. Det var helt ufatteligt; to uger til og så var min læseferie slut. Unbelievable right? 

Selvom planen var, at sove til klokken var to, kom jeg i tanke om, at mine forældre måtte være hjemme nu. Straks hev jeg dynen af, løftede Spot op fra gulvet og skyndte mig nedenunder. Rigtig nok, stod de begge i køkkenet. Jeg satte Spot ned, som løb ud til sin madskål. Derefter krammede jeg mine forældre, som jeg havde savnet meget. "Det er helt utroligt, at huset ikke er styrtet sammen endnu," jokede far og satte sig ved spisebordet med en kop kaffe. "Ha-ha-ha," svarede jeg sarkastisk og lagde en arm om mor. "Hvordan var turen?" Spurgte jeg med et smil. "Der var lidt turbulens på flyet, men ellers var alt super fint," svarede hun og agede mig på kinden hvorefter hun vendte tilbage med at lave æg og bacon.

—

Lige nu lå jeg bare i min seng med min MacBook, jeg overvejede virkelig at søge job. Selvom mine forældre helst ville have, at jeg passede skolen fremfor et job, kunne jeg alligevel godt bruge lidt ekstra cash. Problemet var bare, at jeg ikke havde en eneste idé til hvor jeg ville arbejde. Det skulle helst være let, med gode penge.

Efter noget research fandt jeg ud af, at en Starbucks café manglede personale. Hurtigt greb jeg min mobil og ringede Lilly op. –"Det er Lilly," svarede hun nærmest genert. "Hey søde, vil du med ned i centeret?" Spurgte jeg og vendte mig om på ryggen i sengen. "Tjo, hvor og hvornår?" – "Nu, vi mødes ude foran Topshop," sagde jeg hurtigt og lagde på, da jeg hørte et lille 'see ya'.

Min mor satte mig af ved centeret, så nu var jeg på egen hånd. Da jeg kom ind, tog jeg rulletrappen op til etagen hvor Topshop lå. Nu skulle jeg bare vente på Lilly, som typisk kom for sent.

Jeg kiggede utålmodigt rundt, da der var gået yderligere ti minutter mere. Pludselig fik jeg øje på den sidste person, jeg havde lyst til at se; Wyatt. Vi havde ikke set hinanden i en uge, og da slet ikke talt ud efter det der skete. Måske han havde glemt det by now, så der ville ikke opstår pinligheder? Hvem prøver jeg at narre, mhm.. Nu ville jeg bare se min frygt i øjnene, jeg skulle alligevel til Los Angeles i morgen i nogle dage.

"Der er du!" Udbrød en piget stemme bag mig, som jeg vendte mig om mod. "Lilly..," mumlede jeg med en falsk glæde. "Er du ikke glad for at se mig, huh?" Spurgte hun med et hævet bryn, mens hun rettede på sin skuldertaske. "Jo, det er ikke det. "Kan du se derovre, det er ham jeg fortalte dig om," mumlede jeg og kastede et blik i Wyatts retning. Han stod der stadig, måske ventede han på Cody og Hector. Who knows? Jeg så tilbage på Lilly der havde et smil på læben, "Uh, han er lækker!" Sagde hun og krammede mig kort. "Mhm.. men han er virkelig irriterende også," svarede jeg. Lillys smil falmede pludseligt og hun bed i sin underlæbe. "Um, ikke tag det personligt. Du finder ud af det, når du møder ham," forsikrede jeg hende om med et forvirret udtryk. Hun skar tænder og pegede på Wyatt. Jeg vendte mig forvirret om og så ham med en eller anden dulle i armene. En pæn en af slagsen også. De begyndte at gå i vores retning, så jeg gik helt i panik. "Duk dig," udbrød jeg og fik Lilly ned på knæ og hevet hende om bag en plante. "Sadie, du kan ikke mene det her. Du må konfronterer ham, han kyssede dig og han har en kæreste," nærmest hvæsede hun af mig. "Argh, det er sikkert bare hans søster," forsvarede jeg og rejste mig op. "Det skal du ikke regne med, jeg er ked af det søde," sagde hun og klappede mig støttende på slulderen. "Hvad mener..Oh..," Wyatt stod med tungen i halsen på pigen, som tydeligvis var helt tabt i ham. Poor thing, Wyatt var ikke den jeg troede han var. "Ved du hvad, Lilly? Glem det hele, det er ikke derfor vi er her," sagde jeg stolt og bestemt.

Uheldigvis lå Starbucks i retning af der hvor Wyatt befandt sig, men since when går tingende smooth for mig? Never. Vi gik direkte forbi ham, uden at skænke ham et eneste blik. Jeg kunne føle hans blik brænde i min nakke, men jeg var ligeglad med ham. Vi delte et øjeblik sammen og det var det, vi kendte knap nok hinanden. Desuden var det helt tåbeligt at gøre er stort nummer ud af det. Altså ja, Wyatt datede en eller anden slut men det var jo ikke fordi, at jeg var varm på ham eller noget. Nu ville jeg bare aflevere mit cv på Starbucks, og så var jobbet forhåbenligt mit.