Marcus'synsvinkel
Jeg er hjemme. Der er gået to dage siden hende pigen blev indlagt. Og to dage siden Sophia sagde at hun har mobbet hende pigen. Jeg kan ikke forstå hvordan man kan være så led og gøre sådan noget. Jeg sidder i min seng og græder lidt. Martinus kommer ind til mig. "Marcus altså..."
"Du har fået 50 beskeder fra Sophia" siger han. "Du bliver nødt til at tale med hende"
"Martinus hun har gjordt så en anden pige prøvede at begå selvmord jeg kan ikke være sammen med hende hvis hun har gjordt sådan" siger jeg.
"Jeg ved det men så må du jo få talt ud med hende eller så besøg hende pigen så hun kan fortælle hvad der er sket" siger han.
"Men Martinus jeg ved ikke engang hvad hun hedder" siger jeg. "Josephine" siger han.
"Hvordan vidste du det?" Spørg jeg.
"Jeg har set Sophia skrive med en Josephine og der stod i en af beskederne at hun var tyk så det må være hende" siger han.
"Tak Martinus men tager du så med mig?" Spørg jeg. "Ja selfølgelig bro" siger han og krammer mig.
BẠN ĐANG ĐỌC
Lie to you ft. Mg
Fanfiction*kan du ik mere?!* *du er tyk* *du er så klam* De ord høre jeg hele tiden. Jeg kan ik klare det jeg for Marerid bare ved tanken om det. Om de to piger der har gjordt mit liv til et helvede. Det her er historien om Josephine. ADVARSEL KAN FORKOMME...
