Josephines'synsvinkel
Marcus og jeg sidder inde på hans værelse. Martinus kommer ind af døren. "Jeg er blevet kæreste med hende jeg har talt om!" Siger Martinus. "Fedt hvad hedder hun?" Spørg jeg.
"Hun hedder Agnes" siger han. "Vil i snart møde hende?"
"Ja!" Siger Marcus og de laver det der drenge kram.
Det banker på døren. "Jeg åbner" råber Martinus glad. "Skal vi gå ned og sige hej?" Spørg Marcus. Han tager min hånd. "Ja" siger jeg. Vi går sammen nedenunder. Martinus åbner døren. En meget som i MEGET køn pige står udenfor. "Hej skat" siger hun og skubber Martinus op ad væggen så de kysser. Marcus stirre på sin tvilling som bliver gennem snavet af en pige han ik kender. "Marcus!" Siger jeg bestemt. Han kigger på mig igen. Han hoster falsk. De kigger på os med et akavet smil.
Jeg imod Agnes og giver hende hånden. "Hej jeg hedder Josephine" siger jeg. Hun nikker.
"Hej Marcus Martinus har fortalt alt godt om dig" siger hun. Martinus smiler. "Ja Martinus har også fortalt en masse godt om dig" svare han høfligt igen. "Nå ja og dig og Martinus er jo kærester ligesom Josephine og jeg så skal vi ikke tage ud at spise senere?" Spørg Marcus.
"Er i to kærester?" Spørg hun lidt ligeglad.
"Eh ja det står på deres insta?" Svare jeg også ligeglad tilbage.
"Ik for noget men Martinus sagde at din kæreste var pæn" siger hun.
"Undskyld hvad?!" Spørg jeg hårdt.
"Ej undskyld sweetie men jeg er bare ærlig" siger hun. "Marcus kunne have fået en anden"
"Og det skulle være sådan nogle pyntedukker som dig?" Spørg jeg flabet tilbage.
"Nu skal du passe på for jeg kender hele din gamle klasse og de alle sammen kunne ikke fordrage dig!" Siger hun. "Alle hader dig jo ik Marcus?"
Nu bliver jeg vred! Jeg løber mod hende og slår til hende.
Marcus tager hårdt fat i armen på mig. Og Martinus tager fat i Agnes. Han skælder hende ud.
"SLIP MIG MARCUS!" Siger jeg og skriger. Godt at de andre ik er hjemme.
"Shh rolig skat... hun er ik det værd" hvisker han til mig.
"Se verden hader mig Marcus alle!" Hvisker jeg.
"Nej skat ik se sådan på det.." siger han. "De ved bare ik hvor fantastisk en pige du er"
Jeg smiler over ham. Martinus kommer ud fra stuen efter at have talt med Agnes.
"Undskyld Jose men Agnes har et stort temperament og hun tænker sig ikke om hun undskylder meget" siger han. "Hun er ikke sådan normalt"
"Jaja" svare jeg bare. De krammer mig begge to.
YOU ARE READING
Lie to you ft. Mg
Fanfiction*kan du ik mere?!* *du er tyk* *du er så klam* De ord høre jeg hele tiden. Jeg kan ik klare det jeg for Marerid bare ved tanken om det. Om de to piger der har gjordt mit liv til et helvede. Det her er historien om Josephine. ADVARSEL KAN FORKOMME...
