Lie to you ft. Mg

Pt 17

Marcus'synsvinkel
Josephine har haft det så hårdt. Sophia har virkelig været led. Jeg må snakke med hende idag.

Jeg står udenfor hendes dør. Jeg står i stilhed i lidt tid indtil jeg tager mig sammen til at banke på. Sophia åbner hun ser helt smadret ud. Man kan se hun har grædt men da hun ser mig lyser hun helt op. "Sophia vi skal snakke om det her" siger jeg. Hun nikker og træder til side så jeg kan komme forbi. Jeg går stille ind og tager mine sko af. Hun sætter sig i sofaen og det samme gør jeg.

"Sophia hvorfor har du gjordt det?" Spørg jeg. "Hvad? Det med Josephine?" Spørg hun. Jeg nikker.

"Altså... det startede jo med at hun kom ind i klassen. Og så Nora og jeg kiggede på hinanden og blev enige om vi ville have lidt sjov ved at mobbe hende" starter hun med.

"Så gjorde vi det og jeg slog hende også hun fik mærker som folk spurgte om, men hun dækkede over os. Så begyndte vi at skrive at hun skulle dø men vi vidste ik hun lyttede så hun begyndte at cutte og så ja... så så jeg hende" slutter hun med. Det er var lige præcis sådan Josephine fortalte historien.

Jeg kigger skuffende på hende. Hun kigger mig i øjnene hendes blå øjen som skinner. Hun tager hendes telefon og så læser jeg hende og Josephine's beskeder igennem. Der står alt muligt som klamme so, hvorfor er du her?, du er tyk, Flæskefine og magter ik mere for der er så meget at skrive om dig!

"Sophia hvordan kan man få sig selv til at skrive sådan noget?!"

"Jeg ved det ik!" Råber hun. Jeg kigger på hende. "Fortryder du det?" Spørg jeg.

"Jeg har ingen følelse som giver mig dårlig samvittighed" siger hun. "Jeg ved ik hvorfor jeg havde bare lyst og det har jeg stadig" siger hun.

"Sophia jeg kan ikke være sammen med en som er sådan" siger jeg. Hun kigger såret på mig og græder. "Jeg tror faktisk heller ikke vi kan være venner" siger jeg.

"Farvel Sophia" siger jeg og går. Det er virkelig mærkeligt jeg var jo vild med hende. Men nu skal fansene have det at vide....