Sophias'synsvinkel
Hun ligger på hospitalet. Jeg sidder udenfor og venter på hvad lægerne siger. Jeg holder Marcus i hånden og så kommer en læge ud. "Er du hendes veninde?" Spørg han. "Jeg går i klasse med hende" siger jeg mens jeg græder. "Okay altså det er selvmord men hun er ikke død hun ligger og sover men vi beholder hende lidt for hun har også cuttet vidste du hun havde selvmords tanker?" Spørg lægen. "Eh det tror jeg" siger jeg. "Okay i kan besøge hende om en halv time" siger lægen. Vi nikker og så går han igen. "Marcus det er min skyld" siger jeg og græder meget mere. "Skat det må du ikke sige"
"Marcus det er fucking rigtigt jeg har mobbet hende, sagt hun var tyk og skulle dø jeg har sagt at alle hader hende og at hendes forældre døde pga hende!" Han slipper min hånd. "Hvad har du mobbet en uskyldig pige?!" Siger han.
"Ja det har jeg men jeg besluttede mig for at være sød selvom hun er kikset" siger jeg.
"Jeg kan ikke forstå hvorfor du har mobbet hende hvad har du ellers gjordt?!"
"Marcus! Jeg har slået hende og sparket hende!" Siger jeg. "Jeg må lige tænke over det hele" siger han og skal til at gå.
"Marcus jeg fortyder det hele!"
"Sket er sket" siger han og går.
Jeg sætter mig ned. Hvad har jeg gjordt?!
YOU ARE READING
Lie to you ft. Mg
Fanfiction*kan du ik mere?!* *du er tyk* *du er så klam* De ord høre jeg hele tiden. Jeg kan ik klare det jeg for Marerid bare ved tanken om det. Om de to piger der har gjordt mit liv til et helvede. Det her er historien om Josephine. ADVARSEL KAN FORKOMME...
