Josephines'synsvinkel
Marcus var inviteret mig hjem hos dem. Det bliver dejligt at komme lidt væk fra min pleje familie. Jeg kommer hen til deres hus og banker på. En dame åbner døren med et kæmpe smil. "Hej du må være Josephine" siger hun. "Ja" svare jeg og smiler. "Jeg hedder Gerd Anne og er drengenes mor" siger hun. Jeg kommer ind og så kommer Marcus og Martinus. "Hej" siger de og krammer mig. "Tak fordi jeg måtte komme der er for mange problemer derhjemme eller det er jo ik noget hjem" siger jeg. Gerd Anne kigger overrasket på mig. Marcus trækker mig med op. "Jeg har slået på med Sophia" siger han. "Godt" siger jeg bare. Efter en akavet tavshed siger han noget. "Går det ellers godt?" Spørg han. "Eh jeg er ikke startet i skole endnu så..." svare jeg. "Vi skal nok hjælpe dig" siger han og sætter en hånd på min skulder.
Vi ligger i Marcus seng os to. Jeg har fået lov til at sove hos ham ind til på mandag og det er fredag nu. Han nusser mit hår og kigger på mig. "Marcus du ved ikke hvor glad jeg er for at dig og Martinus er her for mig" siger jeg. Ham smiler endnu mere. "Du har lange øjenvipper" siger han. "Det for jeg tit af vide haha" griner jeg. "De er smukke" siger han. Nurg altså. "Sikke en romantiker" siger jeg. Han smiler igen. Martinus kommer ind på værelset. "Nårh der ligge i rigtigt og hygger hva?" Spørg Martinus kækt. Marcus kaster en pude efter ham. "Hold din kæft martinutus" siger Marcus. "Okay marcusse men der er mad" siger Martinus. Aha jeg flækker. "Du skulle nødigt grine klemmentine" siger Marcus. "Wtf den giver ingen mening" siger jeg og griner. Vi går alle ned i køkkenet og sætter os.
YOU ARE READING
Lie to you ft. Mg
Fanfiction*kan du ik mere?!* *du er tyk* *du er så klam* De ord høre jeg hele tiden. Jeg kan ik klare det jeg for Marerid bare ved tanken om det. Om de to piger der har gjordt mit liv til et helvede. Det her er historien om Josephine. ADVARSEL KAN FORKOMME...
