Sophias'synsvinkel
Vi har lige fået fri. Josephine har Resten af tiden strøget jeg selv blødt over armen og laver grimasser hver gang hun gjorde det. Jeg ved ikke hvad hun har lavet. Jeg kan mærke jeg snart skal stoppe med at mobbe hende. Det er en følelse jeg ved ikke men det er nok et tegn.
Jeg kommer hjem og går ind af døren. Jeg ser Marcus sidde og se fjernsyn. "Hej skat" siger jeg og sætter mig hen til ham. "Hej mus" siger han og kysser mig. "Jeg tager hjem igen idag jeg skal spille kamp med Martinus" siger han. "Okay du bor jo heller ik så langt væk" siger jeg. Han nikker og smiler.
***
Jeg er i klassen Josephine er ikke kommet endnu. Hun kommer ind i klassen og så kigger hun opgivende på mig. Jeg stopper snart men jeg må bare lige drille hende en sidste gang. "Flæskefine hvorfor går du kun i hættetrøjer?" Spørg jeg. "Skjuler du din mave?" "Hvorfor begynder du med stramme jeans du for altså ikke en god røv af det"
"Jeg har hørt du har fået en kæreste?" "Ej ahh joke det ville Ingen tro på"
Hun kigger igen på mig. "Du har de grimmeste øjne i verden og du har det grimmeste hår har du glemt alle vil have blondiner eller også brunetter men ikke sådan nogle som dig!" Siger jeg. Hun kigger bare ned i bordet. "HALLO SÅ SVAR MIG DOG!" Siger jeg. Nu kigger hun op igen. "Okay...." svare hun bare. Fuck hvor er hun irriterende når hun gør sådan. Men fra imorgen af vil jeg være sød.
ŞİMDİ OKUDUĞUN
Lie to you ft. Mg
Hayran Kurgu*kan du ik mere?!* *du er tyk* *du er så klam* De ord høre jeg hele tiden. Jeg kan ik klare det jeg for Marerid bare ved tanken om det. Om de to piger der har gjordt mit liv til et helvede. Det her er historien om Josephine. ADVARSEL KAN FORKOMME...
